Fra Gracetoyou.orgUddrag af prædiken fra den 31. oktober 2009.
Af John MacArthur.
Kol 2:15, 1. Peter 5:8, Hebr 10:27, Rom 2:14-16,
Der er en tid på året, hvor luften bliver skarpere, dagene bliver kortere, og hos mange unge amerikanere vokser spændingen i forventning om den mørkeste, uhyggeligste begivenhed i året. Detailhandlernde glæder sig også, når de varmer deres kasseapparater op til at modtage et gennemsnit på 41,77 dollars per husstand for dekorationer, kostumer, slik og lykønskningskort. Halloween vil indbringe ca 3.300 millioner dollars i år.
Det er et godt gæt, at detailhandlerne ikke vil forlyste sig med store forventninger om 41,77 dollars per husstand fra det kristne marked. Mange kristne nægter at deltage i Halloween. Nogle er på vagt overfor dens hedenske oprindelse, andre overfor dens mørke, uhyggelige billeder, endnu andre er bekymrede for deres børns sikkerhed. Men andre kristne vælger at deltage i festlighederne, uanset om det er skolens aktiviteter, nabolagets løjer eller et Halloween alternativ i deres kirke.
Halloween’s hedenske oprindelse
Navnet "Halloween" kommer fra fejringen af ’All Saints Day’ (Allehelgensdag) i den tidlige kristne kirke - en dag afsat til højtidelig erindring af martyrerne. Disse begyndte på ”All Hallows Eve”, aftenen før Allehelgensdag. "All Hallows Eve" blev til sidst trukket sammen til at "Hallow-e'en", som blev til "Halloween".
Som kristendommen gik over Europa, kolliderede den med oprindelige hedenske kulturer og konfronteredes med etablerede skikke. Hedenske helligdage og festivaler var så rodfæstede, at nyomvendte fandt, at de var en hindring for deres tro. For at løse dette problem flyttede de organiserede kirker almindeligvis en markant kristen mærkedag til en plads i kalenderen, som direkte ville udfordre en hedensk mærkedag. Hensigten var at modvirke hedensk påvirkning og levere et kristent alternativ. Men oftest lykkedes det blot kirken at "kristengøre" et hedensk ritual - ritualet var stadig hedensk, men blandet med kristen symbolik. Det var det, der skete med ’All Saints Eve’ - det var det oprindelige Halloween alternativ!
Det keltiske folk i Europa og Storbritannien var hedenske Druider, hvis væsentligste festligheder var præget af årstiderne. I det nordlige Europa gjorde folk forberedelser ved udgangen af året for at sikre overlevelse vinteren over, idet de høstede afgrøderne og aflivede besætninger - slagtede dyr, som ikke ville overleve. Livet gik ned i tempo, når vinteren bragte mørke (forkortede dage og længere nætter), uopdyrket jord, og død. Billedet af døden, symboliseret ved skeletter, kranier, og farven sort, er stadig fremtrædende i dagens Halloween festligheder.
I den hedenske Samhain festival (udtales "sow" "en") fejredes den endelige høst - død og vinterens frembrud - i tre dage, 31. oktober til 2. November. Kelterne mente, at det forhæng, der adskilte de levende fra de døde, løftedes under Samhain og tillod de dødes ånder at gå blandt de levende, som genfærd, der vendte tilbage til jorden.
Nogle tog den tilbagevendende årstid til sig ved at engagere sig i okkult praksis såsom spådom og kommunikation med de afdøde. De søgte "guddommelige" ånder (dæmoner) samt forfædrene angående vejrudsigten for det kommende år, den forventede høst og endda de romantiske udsigter. At ’bide efter æble’ var en praksis, som hedningerne brugte for at forudsige den spirituelle verdens "velsignelse" over parrets romance.
For andre gav fokus på døden, okkultisme, spådom og tanken om, at ånder vender tilbage for at hjemsøge de levende, næring til uvidendenskabelig overtro og frygt. De troede, at ånder var bundet til jorden, indtil de modtog en ordentlig sending godbidder - ejendele, rigdom, mad og drikke. Ånder, der ikke var tilstrækkeligt "forsørgede", ville "narre" dem, der havde forsømt dem. Frygten for hjemsøgelse flerdobledes blot, hvis denne ånd var blevet krænket i sit naturlige liv.
Drillesyge ånder mentes at påtage sig groteske fremtoninger. Nogle traditioner udviklede sig, hvor man mente, at hvis man iførte sig et kostume, som lignede en ånd, ville det narre omvandrende ånder. Andre mente, at ånderne kunne afværges ved at skære et grotesk ansigt i et græskar eller en roe (skotterne anvendte roer) og sætte et lys ind i ”Den stor Græskarmand”.
Ind i denne mørke, hedenske og overtroiske verden lod Gud barmhjertigt evangeliets lys skinne. Nyomvendte kristne bevæbnede sig med Sandheden og frygtede ikke længere hjemsøgelse fra afdøde ånder, der vendte tilbage til jorden. Faktisk fordømte de deres tidligere hedenske spiritisme i overensstemmelse med Mosebog 18:
”Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig; udadlelig skal du være over for Herren din Gud.” 5. Mos 18,10-13.
Ikke desto mindre, fandt omvendte kristne den familiemæssige og kulturelle indflydelse svær at modstå; de var fristet til at tilslutte sig de hedenske fester igen - især Samhain. Pave Gregor IV reagerede på den hedenske udfordring ved i det niende århundrede at flytte fejringen af Allehelgensdag til den 1. november - lige midt i Samhain.
Som århundrederne gik, blev Samhain og ’All Hallows Eve’ blandet sammen. På den ene side gav hedensk overtro plads for en "kristnet" overtro og gav dermed mere næring til frygten. Folk begyndte at forstå, at de hedenske forfædres ånder i virkeligheden var dæmoner, og at spåmændene praktiserede heksekunster og trolddom.
På den anden side gav festival-tiden større mulighed for festivitas. Løjerne blev en tid, hvor omstrejfende bander af unge hooligans kunne gå fra hus til hus og indsamle mad og drikke til deres fester. Nærige husejere løb en risiko for, at der blev spillet et "trick" på deres ejendom af berusede unge.
Halloween blev ikke en amerikansk helligdag før indvandringen af arbejdere fra de britiske øer i slutningen af det nittende århundrede. Mens de tidlige indvandrere kan have troet på de overtroiske traditioner, var det de drillesyge aspekter ved ferien, der tiltrak amerikanske unge. Yngre generationer lånte eller tilpassede sig mange skikke uden henvisning til disses hedenske oprindelser.
Hollywood har føjet et bredt sortiment af fiktive karakterer til ”løjerne” - dæmoner, monstre, vampyrer, varulve, mumier og psykopater. Dette har bestemt ikke højnet den amerikanske sjæl, men det giver sikkert en masse penge.
------------------------------------------------------------------
Kilde: http://www.gty.org/Resources/Articles/A123
© 1969-2010. Grace to You. All rights reserved.
------------------------------
Læs desuden: Leg ikke med ilden!
