Fra Bibelfokus.se/16. november 2011.
Af Lennart Jareteg.
(Som pdf-fil til udskrift her)
Stadig oftere hører man i kristenheden dette så smukt klingende slogan:
"Lad os ikke søge efter fejl og mangler hos hinanden. Lad os ikke se på, hvad der skiller os. Lad os i stedet begynde med at se på det, der forener os!"
Det lyder fint dette her. Det lyder fornuftigt og ret i vore øren. Men er det forstandigt? (Tro det eller ej, men kristen tro har også med forstanden at gøre!) Er det et korrekt bibelsk udgangspunkt for kristent fællesskab og økumeni? Er dette en sikker vej til at finde trossøskende i den "kristne" jungle? Er dette et fornuftigt argument for at afvise advarsler om vildfarelser, vranglære, fremmede evangelier, fremmede ånder osv.?
Lad os gøre en lille test på, om dette er en sikker vej. Vi forestiller os en "forkynder". Han har flere velkendte egenskaber, og spørgsmålet er, om de udgør et holdbart grundlag for sandt kristent fællesskab. Han kan bl.a. beskrives som følger:
- ved, at Gud er Gud, og han går ikke ud over, hvad Gud tillader ham.
- er set komme ind for Gud med bønner om forskellige ting.
- er velbevandret i Bibelen og citerer den gerne.
- har mødt Jesus personligt.
- kan udføre tegn og undere.
- hjælper folk med deres indvielse.
- har sin eget forsamling.
- er som en faderfigur for de udtørrede.
- kommer til at sidde i fængsel for sin tros skyld.
- kommer til at bo i evigheden.
Ser dette ud som et godt grundlag for økumeni? JA, ville formentlig nok de fleste svare, hvis de ikke anede ugler i mosen. For hvem er denne "forkynder"?
Se nederst på denne side ved stjernen*, så får du se, hvem det er, jeg har beskrevet.
Fortsættelse:
Overrasket? Dette er faktisk, hvad man kan finde om ham i Bibelen. MEN der står så klart en masse andet også - en masse forfærdelige ting. Denne højst virkelige person, som jeg beskrev ovenfor, må naturligvis underordne sig Guds almagt, hvad enten han kan lide det eller ej. Han kan ikke gå ud over, hvad Gud tillader. Men det, der gør ham til den, han er, er, at han ønsker selv at blive som Gud. Han vil selv have al magten. Han vil skabe sit eget imperium. Han vil ikke lade sit liv korsfæste og i al evighed underordne sig Gud og Guds vilje. Han prøver, inden for de grænser, Gud har stukket ud, at opnå sit eget mål. Ondskab er hans værktøj. Derfor har denne "forkynder" en masse bras i bagagen, og en helt anden dagsorden, end man først tror, hvis man bare kigger på de punkter, jeg har oplistet ovenfor.
Skulle du bede Satan om at beskrive sig selv, ville det måske blive noget af det, jeg har skrevet i punkterne. Det ville helt sikkert blive selvros uden lige - alt med den hensigt at bedrage! Han udgiver sig jo for at være en lysets engel (2 Kor 11:14).
På tilsvarende vis kan det forholde sig, når vi kigger os omkring i kristenheden. Meget kan se godt ud på overfladen, og især hvis alle får lov til at beskrive sig selv. Men det store spørgsmål må være, hvad man får med i købet, hvis man forener sig i samarbejde og økumeni. Hvad får jeg som personligt troende med i købet, hvis jeg vender mig til en sammenhæng, som ser godt ud på overfladen? De, som har et kontroversielt og ubibelske grundlag for deres virksomhed, vil være meget omhyggelige med at fremhæve den velpudsede facade. Derfor er der stor risiko for at blive bedraget, hvis vi kun ser på overfladen.
Med dette - måske lidt søgte - eksempel vil jeg sige dette: det fungere ikke, i almindelighed, at "begynde med at se på, hvad der forener os" (os = alle de forskellige orienteringer i den såkaldte "kristenhed"), for i sidste ende kan det vise sig, at vi har valgt selve Satan som makker. Vi må ALTID og FØRST begynde med at kontrollere, hvad der er det afgørende trosgrundlag! (Nu forudsætter jeg, at vi har gjort dette så godt vi kunne i vores egen tro.)
I 2 Kor 11:4 skriver apostlen Paulus om " en anden Jesus end den, vi har forkyndt, en fremmed ånd, eller et fremmed evangelium". Her finder vi altså noget af det vigtigste at undersøge, før der kan blive tale om at slutte sig til en sammenhæng eller gå med i et samarbejde og økumeni. Står ikke den Jesus, de tror på, den Ånd, de formidler, og det Evangelium, de prædiker, på solid bibelsk grund, da skal vi gå vores vej:
Rom 16:17: "Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem!
Bemærk, at man ikke kan tage stilling og vende sig bort (ifølge Paulus’ undervisning), medmindre man først bedømmer den undervisning i sammenhæng, som en forkynder tilbyder. Det samme er tilfældet med Jesu ord om at være på vagt overfor ulvene, de falske profeter. Man kan ikke være på vagt, hvis man ikke finder ud af, hvem de er ved at granske, hvad de forkynder. Og bemærk nu, at dette ikke har noget at gøre med at "dømme, ikke at kaste den første sten, først at fjerne bjælken fra dit eget øje" og så videre. Alle disse bibelord handler om ikke at dømme i moralske spørgsmål, og er primært rettet mod folk, der ikke er troende. Når det gælder vildfarelser, giver Bibelen os tydelige anvisninger på at være meget skarpe.
Jeg håber, at dette var en tankevækker, når det gælder alle "fromme" forsøg på - under sloganet "lad os begynde med at se på, hvad der forener os" - at undertrykke alle advarselsord om vildfarelser og falsk økumeni. Man kan ikke have en sand kristen tro, hvis grundlaget er forkert! Det er heller ikke muligt at have et sundt kristent fællesskab med andre, hvis deres grundlag er forkert! Jeg har skrevet om dette emne fra et andet perspektiv i teksten: Hvem er mine brødre og søstre i troen? Læs gerne det også.
Her er nogle skriftsteder til min påstand ovenfor om "forkynderen":
- Job kapitel 1 og 2
- Job kapitlerne 1 og 2, og Lukas 22:31
- Matt 4:6
- Matt 4:1-11
- 2 Tess 2:9
- 2 Kor 12:7; 1 Tim 1:20; Åb 2:10
- Åb 2:9; 3:9
- Joh 8:44; 1 Joh 3:10
- Åb 20:7
- Åb 20:10
--------------------------------
Oversat fra svensk af Lj.
