Fra Cdn-friends-icej.ca/Ved Jan Willem van der Hoeven.
(Som pdf-fil til udskrift her)
Jesus blev af sine disciple spurgt, om Han ville genoprette Riget for Israel på det tidspunkt, hvortil Han svarede:
”Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.« ApG 1,6-8.
Jesu svar indebar, at selv om det gunstige tidspunkt for Israel var i det øjeblik med hensyn til at række det til ikke-Jøder, ville der blive en særskilt tid, hvor Gud ville genoprette ”Riget for Israel." Denne sandhed bliver klart lært i hele Skriften. Når fylden af ikke-Jøder er gået ind i Guds rige, vil Han igen give sit gamle folk, Jøderne, en ny tid med nåde og gunst.
Der er en række vers i Det nye Testamente som yderligere formulerer dette princip. Peter talte til Jøderne, og sagde:
”…så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus; han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund.” ApG 3,20-21.
Senere i Apostlenes Gerninger siger Jakob:
”Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: »Brødre, hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. Og det stemmer overens med profeternes ord, sådan som der står skrevet: ›Derefter vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne hytte(tabernacle,KJ); jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den.” ApG 15,13-16.
Det fremgår klart af disse vers, at Gud før "genoprettelsen af Riget for Israel" og genopbyggelsen af "Davids faldne hytte", ville vende sig i nåde til ikke-Jøder og ud af dem kalde et folk for Hans navn. Efter dette lover Gud at vende tilbage og genopbygge Davids faldne hytte.
Dette falder sammen med to andre passager, som udtaler, at når fylden af ikke-Jøder er gået ind, gendannes Jerusalem igen til Jødisk suverænitet.
”…og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.” Luk 21,24.
I Romerbrevet 11: 25-26 siger Paulus:
”Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses – som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion. han fjerner ugudelighed fra Jakob.” Rom 1,25-26.
Her er det samme punkt fremhævet: fuldførelsen af Guds formål med ikke-Jøder markerer starten på Hans fornyede nåde til Israels folk. Når ikke-Jødernes tid er opfyldt, efter at ikke-Jødernes fylde er gået ind i Riget, vil hele Israel blive frelst - "så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit" ApG 3,19.
Dette siger det samme som de mange Gammel-Testamentlige passager, der klart henviser til Guds evige formål for Hans gamle folk - evige løfter, der vil blive opfyldt for dem, ikke blot på en midlertidig måde, som hvis de kun var Guds eksempler fra oldtiden til "Kirkens Tidsalder", men opfyldt praktisk, bogstaveligt og fuldstændigt.
Paulus underviser i kapitel 9, 10 og 11 i Romerbrevet grundlæggende i de samme principper vedrørende det Jødiske folk:
"Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme." Rom 11,1.
Det er helt åbenlyst Guds plan at modtage dem igen i barmhjertighed:
"For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke." Rom 11:29.
Der er mange profetier i Det gamle Testamente, som endnu ikke er gået i opfyldelse, og helt ærligt ikke kan forklares som være blevet åndeligt opfyldt gennem Kristi første komme. Det nye Testamente har også klare henvisninger til profetier, der endnu skal opfyldes. Kun på baggrund af disse vers i Det nye Testamente giver de endnu uopfyldte Profetier i Det gamle Testamente mening. For eksempel sagde Simeon ved Jesu fødsel:
"For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges.” Luk 2:30-34.
Det bør være klart ud fra sådanne vers, at Jesus først ville være et lys for ikke-Jøder og bevirke fald for mange i Hans eget folk, men bagefter ville Han blive Israels herlighed og forårsage genopstigning for mange i Israel. Således fremhæver Det nye Testamentes løfter, at al den herlighed, Gud har lovet Israel gennem profeterne, faktisk vil blive åbenbaret i de sidste dage:
- Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsse sammen, en lille dreng vogter dem. Esaj 11:6.
- Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Esaj 2:4.
-Talrige folk skal drage af sted og sige: »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem.« Esaj 2:3.
- »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« Salme 2:6.
- På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til Ham skal folkene søge, og Hans bolig skal være herlighed. På den dag løfter Herren atter sin hånd for at genvinde den rest af sit folk, der er tilbage i Assyrien og Egypten, Patros, Nubien og Elam, Sinear, Hamat og havets fjerne øer. Han rejser et banner for folkene, Han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner. Esaj 11:10-12.
- Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund. Esaj 11:9.
- Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Luk 2,32.
Disse er blot nogle få af de profetier, som endnu ikke er opfyldt, men er lovet af Gud. Som Jesus sagde:
”Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket." Matt 5,17-18.
Dette understreger, at alt, hvad profeterne forudsagde, bliver opfyldt og ikke kun de mere bekvemme dele af det. Jesus selv siger, at Han vil sørge for, at alle profetierne vil komme til at finde sted, før end nogen af Guds ord vil blive fjernet. Dette omfatter de profetier, som ikke blev opfyldt ved Jesu første komme.
Det er derfor rigtigt, på baggrund af disse klare passager fra Det nye Testamente, at forvente en ordret opfyldelse af alt, som er blevet lovet gennem Israels profeter vedrørende Israels fremtid.
"Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind. Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. For har det ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget?” Rom 11,12-15.
Hvilken vidunderlig tid at leve i!
At erkende denne sandhed bringer apostelen Paulus stor glæde. Vi ikke-Jøder kan også deltage i denne glæde, for i Kristus får vi lov til sammen med Israel at arve alle de bibelske løfter, der endnu skal opfyldes.
"For alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære." 2 Kor 1,20.
Ikke for ingenting lærte Kristus os at bede: "…komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;"
Det er vanskeligt at se, hvordan Kristi første komme kunne have opfyldt alle de løfter, der klart er blevet fremsat af Gud. Profeterne forudsagde, at der ville blive en dag på jorden under Messiass herredømme i Jerusalem med Hans nation, da:
1) Alle krige ville ophøre.
2) Hver mand ville leve "under sit eget figentræ i lighed og retfærdighed.
3) Barnet ville lege med slangen, så der vil være harmoni mellem menneskeheden og den animalske verden (ikke flere drab på hvaler).
4) Naturen ville genetableres fuldt ud; træerne vil "klappe i deres hænder" og Det Døde Hav vil blive lifligt.
Det Jødiske folk ved, at dette vil være frugterne af den kommende Messias, og finder det dermed vanskeligt at tro, at Han allerede er kommet, siden disse ting naturligvis endnu ikke er opfyldt. Vi mener naturligvis, at Messias er kommet én gang; og vi tilslutter os Paulus’ i jubel over genoprettelsen af Israel, for vi ved, at det signalerer opfyldelsen af alle profetierne og tilbagekomsten af Messias:
”For Herren genopbygger Zion, han viser sig i sin herlighed." Salm 102,17.
”For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.” Rom 11,32-36.
