Korstogsteologiens tilbagevenden.

Fra Israeltoday.co.il/
13. juni 2013.

Sidste måned sammenkaldte Kirkernes Verdensråd (WCC) i Libanon og udsendte følgende erklæring:

"Palæstina er fortsat det centrale spørgsmål i regionen... Udholdenheden efter femogtres års fortsatte fordrivelser af det Palæstinensiske folk fra deres land — både Kristne og Muslimer — af den Israelske besættelsesmagt, der fortsætter bebyggelsen af landet inden for grænserne fra 1967... er central for uroen i regionen... Jerusalem er i dag en besat by med en regering, som har vedtaget en diskriminerende politik både mod Kristne og Muslimer..."

WCC tog også sigte på Kristne, som tør at støtte Israel, de udskældte "Kristne Zionister":

"Kristne, som fremmer ”Kristen Zionisme,” fordrejer fortolkningen af Guds ord og Palæstinensernes – både Kristne og Muslimer - historiske tilknytning til Det Hellige Land, hvilket gør en manipulation af anskuelserne fra de Zionistiske lobbyer mulig. Det beskadiger de indre Kristne forbindelser."

WCC er ikke en perifer organisation, som man kan se bort fra. Den repræsenterer ca. 500 millioner Kristne i 110 lande og områder rundt omkring i verden. Den omfatter Anglikanere, Baptister, Lutheranere, Metodister, Reformerte og uafhængige Kirker, som alle har underskrevet et politisk-religiøst dokument, der indeholder åbenlyse løgne, som minder om historiske Kristne anti-Jødiske fordomme.

For eksempel hævder WCC, at Israel i 65 år løbende har berøvet Muslimer og Kristne deres land. Sandheden er, at sidste gang Palæstinenserne krydsede Jordan-floden mod Øst og aldrig vendte tilbage, var under Seksdageskrigen i 1967. Krige, som kan bevidnes i dag i Syrien og andre steder, producerer flygtninge.

Israels eneste fejl i denne forbindelse er, at de vandt krigen. Og selv under denne konflikt, da hele den Arabiske befolkning i Hebron flygtede, blev de af den Israelske Forsvarsminister, Moshe Dayan, bedt om at vende tilbage til deres hjem.

I modsætning hertil - og på grund af uacceptable forhold - er der en massiv Kristen udvandring fra det Palæstinensisk-kontrollerede Betlehem og fra Libanon. Kristne udsættes for forskelsbehandling - ikke i Israel - men i Tyrkiet, Egypten, Syrien og andre Muslimske lande.

WCC vil også have folk til at tro, at "Jerusalem i dag er en besat by." WCC angiver ikke "øst" eller "vest" Jerusalem, hvilket betyder, at for disse kristne skal Jerusalem som helhed være under kontrol af andre end netop Israel, eller mere præcist, Jøderne. Det faktum, at kun "øst" Jerusalem anfægtes som "besat" område, er irrelevant for de fromme ”Kristne”, der har underskrevet dette dokument.

WCC’s anti-Israelske politiske ståsted stammer fra den teologiske holdning, der - kun stiltiende af frygt for at blive stemplet som anti-Semitter – hævder, at ”(Kristen) Zionisme fordrejer fortolkningen af Guds Ord."

Zionismen er en gammel national bevægelse fra det sene 19. århundrede om det Jødiske folks tilbagekomst til deres hjemland og genoptagelsen af Jødisk suverænitet i Israels Land. Bibelen er så gennemsyret af et sådant syn, at det er meningsløst at komme med citater.

WCC hævder, ligesom korsfarerne før i tiden, at i dag er det udvalgte "Israels folk" ikke Jøder, men snarere alle sande Kristne, hvilket er grunden til, at Jerusalem ikke bør være under Jødisk suverænitet. For dem ville endda Muslimsk kontrol over Jerusalem være bedre.

Enhver ærlig og fordomsfri Bibellæser ved det, og burde afvise denne anti-Jødiske teologi. Enhver - WCC inkluderet - der fremhæver Israel som den eneste skurk, der truer verdensfreden, og som peger fingre ad Israel - det mindst generende element i Mellemøsten - er pr. definition anti-Semitisk.

At maskere sådanne meninger som ”kristen kærlighed” føjer kun spot til skade.