Fra Israeltoday.co.il/10. juni 2013.
Israels eksistens modbeviser den Kristne Erstatningsteologi.
I en artikel, der blev offentliggjort i en lokal Israelsk avis omkring tidspunktet for Israels 65. Uafhængighedsdag, forundredes Rabbi Moshe Chaim Har-Noy over, at der stadig er så mange Bibel-troende Jøder, der nægter at fejre den Jødiske stats genfødsel i nyere tid.
"Måske savner disse kære Jøder ordene fra Rabbi Yosef Dov Soloveitchik i hans vidunderlige tale: Kol Dodi Dofek (Talerør for mine højt elskede knubs)," reflekterer Har-Noy.
Soloveitchik er en Rabbinsk leder i Boston og en af de mest berømte moderne Jødiske filosoffer. Han leverede en kraftfuld offentlig tale i 1956 i forbindelse med Israels ottende Uafhængighedsdag. I den gjorde Soloveitchik gældende, at "alle fordringer fra Kristne teologer om at Gud har berøvet det Jødiske folk dets rettigheder til landet Israel, og at alle de Bibelske løfter med hensyn til Zion og Jerusalem har en allegorisk betydning for Kristendommen og den Kristne Kirke, er blevet offentligt tilbagevist ved oprettelsen af staten Israel, og er blevet afsløret som usandheder, der ikke er gyldige."
Har-Noy noterede, at den Kristne Kirke i århundreder brugte det faktum, at det Jødiske folk havde fået frataget deres nation og ikke kunne finde hvile i deres eksil, som bevis for, at Gud havde gjort de Kristne til det nye "udvalgte folk."
"Så kom Holocaust og den torturerende ødelæggelse af en tredjedel af vor befolkning. For de Kristne var det uomtvistelige beviser på, at det tidligere Udvalgte Folk aldrig ville fremstå igen," fortsætter Rabbien. "Og så blev staten Israel etableret!"
Derfor, forsikrer Har-Noy, var genfødslen af Israel ligeså dyb en åndelig begivenhed, som det var etableringen af en sikker havn for Jøderne. "Uafhængighedsdagen er først og fremmest en fest i anledning af, at det Jødiske folk rejste sig fra støvet, som verset siger: ”Stig op fra støvet, ifør jer festtøj, mit folk," siger Rabbien, idet han refererer til Lekhah Dodi (Kom, min elskede), en liturgisk sang, som er en del af den Jødiske tjeneste, der byder velkommen til den ugentlige Sabbat.
Med alt, hvad det betyder, hvordan kan der så være Jøder, som fremsiger bønner og skriftsteder, men ikke markerer denne nye helligdag, der er Israels profeterede genfødsel? "Der er afgjort meget tilbage at gøre og meget at forbedre, og det er vor mission," konkluderer Rabbien. "Vi må tage det, de tidligere generationer har bibragt os, og udvikle den vidunderlige gave, der heder Staten Israel."
