Fra Lighthousetrailsresearch.com/4. juni 2013.
Af Paul Proctor.
Det er på tide at forberede sig på hårde tider, mine venner. Og hvis I er Bibel-troende, Kristus-følgende Kristne, mener jeg, at de kommende år vil blive særligt svære. Jeg siger "Bibel-troende, Kristus-følgende Kristne", fordi vores degenererede kultur i dagens kollektive samvittighed har tømt den Bibelske definition af ordet "Kristne", således at det har mistet meget af den Bibelske betydning, selv blandt mange af nutidens deltagende kirke-medlemmer.
Kristi fjender har helt klart fået stor magt i dette land og har, endog mens jeg skriver, travlt med at prøve på at slå resterne af Kirken ihjel med henblik på at erstatte den med en ”gud” og en ”religion”, der er mere egnet til en Global regering.
Skønt de godt på et tidspunkt kan tage de mange gældstyngede Megakirker og andre store bygninger til tilbedelse rundt om i landet i besiddelse for at gøre dem til statsstøttede fællesskabscentre for sociale trosbaserede tjenester, vil de ikke få held til at bringe Kristi sande legeme helt til tavshed eller fjerne den helt; men de Kristne bliver sandsynligvis tvunget til at opgive dem for at kunne blive ved med at høre og forkynde Guds ord ucensureret. Medmindre Herren selv griber ind for at ændre det nuværende forløb, vil magthaverne helt sikkert komme til at herske over os.
I betragtning af al den u-Bibelske og forfatningsstridige lovgivning, kan de trofaste Kristne snart mere og mere ses som fjender af staten uden anden grund end at have troet, forkyndt og adlydt Guds ord. Ikke alene bliver Kirken angrebet udefra, men den undergraves også indefra af fupmagere, der vil omdanne den til noget mere åndeligt smidigt, socialt nyttigt og sprogligt føjeligt.
Jeg tror, at de Kristne i de kommende dage igen og igen vil blive opfordret til at vælge, hvem de vil tjene, sådan at det vil bringe flere forfølgelser og lidelser, end vi er vant til, og kræve en åndelig langsynethed og længsel efter de evige ting fra Gud, fremfor tidens belønning i denne verden.
Vi må være rede. Vi må være villige. Og vi må være stærke, ikke blot ved den patriotiske nidkærheds lidenskab, men ved Helligånden fra Gud og Hans ord. Det er ikke os mod dem – det er en vred og oprørsk Verden mod Gud, og vi vil gøre klogt i at huske på, at Djævelen kommer og banker på vor dør og kræver mere tolerance, mangfoldighed og enhed.
Hævnen er ikke vor – den tilhører Herren, som Han tydeligt siger i sit Ord. De, der lever ved sværdet, skal visseligt dø for sværdet - igen, ikke mine ord – men Hans.
Når forfatningen og rettighedslovene er helt kasserede i Den Nye Verdensorden, vil man ikke gå tilbage til det, der førhen var. Der vil kun være Guds Ord til at oplyse, opbygge, inspirere og fastholde os igennem de hårde tider forude. De, der forstår og værdsætter Ordets magt, ved godt, hvad jeg taler om. De, der ikke ved det, vil ignorere det for egen regning - det er dumhed.
Det er bedst, at vi nu komme mere alvorligt ind i Hans Ord og tager det til hjerte som forberedelse til en tid, hvor Bibler ikke længere er tilladte eller ligefrem ulovlige, end at blive fanget åndeligt uvidende og skriftmæssigt ubevæbnede, når fristelsen og modgangen kommer.
”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” (Heb 4:12)
