Bed for Israel!

Fra Vineoflifenews.com/
2. december 2013.
Af Gordon King.

Jeg beder om, at Gud vil velsigne hver og en af jer med Hans nåde og barmhjertighed! Amen.

Som de fleste af jer allerede ved, fortsætter spændingerne i Mellemøsten med at eskalere. Den Syriske borgerkrig er i fuldt sving. Egyptiske protester og vold fortsætter, og volden i Israel er stigende. Oveni alt det, har vi nu en underskrevet atomaftale mellem de såkaldte P5+1-magter — (De Forenede Stater, Storbritannien, Frankrig, Kina, Rusland og Tyskland) og Iran.

Denne aftale gør intet for at forbyde Iran at fortsætte sin mission med at bygge atomvåben, der er i stand til at ødelægge Israel. Har verden netop givet Iran grønt lys til at fortsætte sine atomare ambitioner? Jeg tror det.

På den ene side hævder Iran, at de kun vil have atomenergi, men på den anden side erklærer de, at de vil slette Israel fra landkortet. Hmmmm... kunne det være, at de virkelig ønsker at bygge atommissiler?!

Tænk over dette et minut: Iran har tonsvis af olie. Hvorfor i alverden ønsker de nu at få atomkraft? Det giver ikke nogen mening, og det bør det heller ikke. Iran har været et land af løgnere i mange år. Hvorfor skulle vi tro dem nu?

Den eneste måde, hvorpå vi kan stoppe deres fremstilling af atomvåben, er ved at nedbryde og ødelægge deres nukleare kapacitet. Vi må opsøge og ødelægge den.

Den nukleare aftale, der blev underskrevet med Iran, har gjort Mellemøsten meget mere ustabil. Israel er løbet tør for tid og valg. De såkaldte P5+1-magter har nu skubbet Israel over i det legendariske hjørne med ryggen mod muren. Uret tikker, og tiden er ikke på deres side. Ja, det ser faktisk ud til, at intet land er på deres side, men det er Gud. De Bibelske profetier vil hurtigt blive opfyldt.

Israel har brug for vore bønner og vor støtte. Vi må bede for landet Israel, om beskyttelse, visdom, vejledning, fred og trøst. Vi må bede og Velsigne Israel hver eneste dag.

1 Mosebog 12:3:
"Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.”

Den dag kan snart komme, hvor Israel intet andet valg har end at angribe Irans nukleare anlæg.

Må Gud velsigne jer!