Fra "Ét er nødvendigt"
Andagt til 20. januar.
Af Hans Erik Nissen.
”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver.” Joh. 14,27.
Mange beder Jesus give dem, hvad verden giver. Men det vil han ikke.
Der kom en mand til Jesus. Han ville gerne have hjælp i en arvesag. Og han fik hjælp; men det var en anden hjælp end den, han havde håbet på. Jesus fortalte ham beretningen om den rige bonde.
Jesus vil ikke give dig, hvad verden giver. Verden giver aldrig uden at kræve sin betaling. Og prisen er stor, for verden vil have dit hjerte.
”De, som vil være rige, falder for fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrer mennesker i undergang og fortabelse”, siger Guds ord.
Bed aldrig Jesus hjælpe dig til at vandre en vej, som bliver din evige ulykke. Derimod skal du bede ham om aldrig at give efter for dit gamle menneskes lyst til at få det, som verden giver.
Hvad Jesus har efterladt dig, er større end alt andet, nemlig sin egen fred.
Den er først og sidst freden med Gud. Jesus bar synden, og han modtog syndens løn. Os til fred kom straf over ham. Vi fik lægedom ved hans sår.
Det er lykkeligt at være en fattig synder, som får fred med Gud uforskyldt af nåde ved troen på Jesus. Ingen synd skygger i forholdet til Gud. Der er ingen fordømmelse. Der er kun den fred, som Jesus har efterladt.
Under sin vandring på jord var Jesus løst fra alle bånd, der bandt ham til det skabte. Han levede et sandt menneskeliv i taknemmelighed over alle Guds gaver. Det var alene Gud og hans vilje, han var bundet til.
I troen på Jesus er du frikøbt fra at skulle bøje knæ for denne verdens gud. Dit liv afhænger ikke af, hvad du ejer. Du har en Fader i Himlen, som har evig omsorg for dig. Du må hvile i dit barneforhold.
I troen på Jesus ejer du fred i Himlen og fred på jorden. Det er Jesu gave til dig. Tag imod den i dag.