Fra Raptureready.com/Af David Allen Lewis.
Dommen af fårene og bukkene har længe været en kilde til teologiske misforståelser. Misbrug af denne vigtige passage i Skriften fører til doktrinære fantasier, der påvirker kvaliteten af ens eskatologiske synspunkter med hensyn til afslutningen på denne tidsalder.
På den anden side har en klar forståelse af Mattæus 24:31-46 en meget gavnlig virkning på vor påskønnelse af vor stilling i Kristus, og den giver os svar på nogle af de mest spændende spørgsmål, der præsenteres for os, efterhånden som vi nærmer os Herrens komme.
Nogle af de ting, vi vil forsøge at besvare i dette essay er:
1. Hvornår finder dommen sted i forhold til andre profetiske begivenheder?
2. Hvem er nationerne: Fårene og gederne?
3. Hvad viser resultatet af denne dom os?
4. Hvem er Hyrde-Kongens (Kristi) brødre (som modtager de gode gerninger)?
5. Er dette en lignelse eller en profeti?
6. Hvad kommer efter denne begivenhed?
Åbenbaringen af Menneskesønnen
"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone." (Matt 25:31).
Dette vers beskriver ikke Bortrykkelsen af Kirken og heller ikke dommen for Den Store Hvide Trone. Den henviser til Jesu Kristi synlige genkomst, som skal finde sted ved slutningen af den 70. uge. Dommen over fårene og bukkene finder sted i slutningen af Trængslen og afgør, hvem af Jordens naturlige folk, der vil få lov til at gå ind i Tusindårsriget for at genopbygge Jorden efter den katastrofale ruin fra krigene og plagerne under Den Store Trængsel. Fårene er de mennesker, der vil genbefolke Jorden under Guds synlige, manifesterede Kongedømme, der skal vare i 1.000 år.
Nationerne
"Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene;" (Matt 25:32).
På dette afgørende tidspunkt er det vigtigt at vi klarlægger, hvad der menes med ”Folkeslagene (nationerne)” (Gr. ethnos). Det er vor konklusion, at nationerne som sådan, ikke nævnes i dette skriftsted. Det græske ord ”ethnos” bruges 164 gange i Det nye Testamente. Ordet bliver skiftevis oversat som følger: "ikke-Jøder" 93 gange; "nationer" 64 gange; "hedninger" 5 gange; "folk" 2 gange. Almindeligvis bliver udtrykket "nationer" anvendt til at beskrive den menneskelige race.
Det er desuden interessant at bemærke, at det Hebraiske ord, der svarer til ethnos (goyim), bliver oversat til ordet "nation" 374 gange; "hedenske" 143 gange; "ikke-Jøder" 30 gange og "folk" 11 gange.
I fortolkningen af denne tekst vil vi vise, at ordet her ikke bruges om det generelle begreb ”nationer”, men snarere om mennesker. Så vi vil forstå, at betydningen af vers 32 er: "Og foran Ham skal alle mennesker, bestående af nationerne i denne verden, samles." Man kan blot konkludere, at det er individuelle mennesker - og ikke hele nationer - der bliver bedømt.
De får, som velsignes
"Fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt." (Matt 25:33 -34).
Én ting er sikkert: Ingen vil arve Kongeriget eller det evige liv, fordi han er Nordmand, Skotte eller Afrikaner. Ligeså vil ingen blive sendt til helvede på grund af sin nationale identitet. Gud har ikke to måder at frelse på. Folk bliver ikke frelst ved gerninger, men ved Guds nåde gennem forløsningen på Golgata.
Fårene ved Hans højre side er de personer, der er frelst som følge af vidnesbyrdet fra de 144.000, og omfatter en samling mennesker så enorm, at intet menneske kan tælle dem. Se det syvende kapitel i Åbenbaringen.
Naturligvis vil Antikrist myrde mange, der modsætter sig ham, men dyret er ikke så stærkt, som nogle har troet, han var. Mange nye troende efter Bortrykkelsen vil flygte ud af hans hånd. Disse nye troende er fårene i denne kommende dom. Fårene modtager frelsen, ikke på grund af deres nationale identitet, men fordi de ønsker at modtage Kristus som deres personlige frelser. Deres gode gerninger er et produkt af deres forvandlede hjerter. Frelsen er ikke en belønning for gode gerninger.
Kristi nødlidende brødre - sultne, tørstige, nøgne, syge, i fængsel
”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?”
”Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” (Matt 25:35-40).
Efter den traditionelle fortolkning af denne fascinerende passage, bliver fårene og bukkene generelt identificeret som bogstavelige nationer. Vi tror ikke, at får og bukke er nationale enheder, men at de er de personer, der kompromitterer nationerne, hvilket er langt mere rimeligt og på linje med konteksten i hele Bibelen. Fårene er således de, der behandler Kristi brødre med barmhjertighed og sand Kristen næstekærlighed.
Vor Herres (Kongen) brødre i Trængslen
Kristi "brødre" refererer til de 144.000 Israelitter, 12.000 fra hver af Israels stammer, en mægtig flok af vidner for Herren under Trængslen. De, der omvendes efter Bortrykkelsen fra de ikke-Jødiske nationer, vil reagere med velvilje og venlighed overfor de 144.000 Jødiske evangelister. Dette er en naturlig reaktion, der forstærkes af Den Hellig Ånds salvelse og vejledning af de nye i troen.
Grunden til, at vi primært udpeger Kristi brødre som Jøderne, er indlysende. De eneste genkendelige menneskegrupper på jorden under Trængslen er:
1. Israelitterne, herunder 144.000 Jøder, der prædiker Evangeliet. Skriften betragter alle Israelitter som Kristi brødre efter kødet. (Se Romerbrevet 9:3-5).
2. De ikke-Jøder, der er blevet omvendt under Trængselstiden. Paulus beskriver genfødte mennesker som tidligere hedninger. (Se 1 Kor 12:2; Efes 2:11-12.)
Den ikke-Jødiske eller ikke frelste, hedenske ikke-Jøde:
Kun mennesker i kategori et og to kan nogensinde kvalificere sig som Jesu brødre. Aldrig i nogen tidsalder vil vantro hedenske ikke-Jøder blive opfattet som Kristi brødre .
