Den ’skjulte’ forfølgelse.

Tanker fra andet Timotheusbrev.
Af Poul Erik Haahr.
Aalborg, juli 2010.

”Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus” 2 Tim 3,12.
Lever du et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, bliver frugten den, at du bliver forfulgt! Ikke noget med hvis eller måske. Det gælder alle! Det er en konstatering, Paulus her fremsætter, båret af livets og Skriftens erfaring.

Man vil ikke vide af dig, eller rettere ikke vide af det, du står for, minder om og formidler. Dybest set er det ikke en modstand mod dig. Roden findes i kampen mellem Kristus og Djævelen, mellem lys og mørke, mellem Guds rige og den fortabte verden, der i egenrådighed og selvtilstrækkelighed har vendt Gud ryggen, gudløs, uretfærdig og fordærvet som den er (Rom 3,10-18).

At åbenlys forfølgelse er en realitet, ses omkring os i uhyggelig grad. Tusinder og atter tusinder af kristne mister hvert år livet som følge af deres tro - mest i muslimske lande, men også mange andre steder. Endnu flere lider for deres tro gennem alle former for mobning, undertrykkelse og samlingsforbud. Foreningen ’Åbne døre’ har mere end nogen anden organisation været med til at gøre opmærksom på den nærmest ubeskrivelige og ufattelige nød, kristne brødre og søstre rundt om i verden befinder sig i grundet deres tro.

Lad os være med til at opmuntre og bære dem, gennem forbøn og givertjeneste, om de dog må blive bevaret i nåden til trods for denne åbenlyse ydre forfølgelse.

Måske havde Paulus også denne ydre, åbenlyse forfølgelse i tankerne, da han skrev brevet til sin unge ven Timotheus, men brevets hovedanliggende er ikke det, der sker i det ’ydre’ - udenfor, men det, der sker i det ’indre’ - i menighederne. Det er situationen hér, der får Paulus til at skrive til og rådgive sin unge ven, som han gør.

Paulus havde forkyndt evangeliet om Kristus i provinsen Asien, forkyndt korsets dårskab, Guds kraft til frelse. Breve har han skrevet, der har cirkuleret rundt menighederne imellem, med udlægning af Skriften, undervisning, redegørelser for troens rette indhold, mål og udtryk – fuldendelsen i Kristus Jesus. Mange var kommet til tro. Mange menigheder var opstået. Det var nådetid. Sjæle blev frelst! Der var vækkelse og vækst.

Nu er der gået nogle år. Situationen er blevet en hel anden. Paulus var alene – udskældt, og budskabet, han havde bragt, blev ikke længere regnet. Nu gik man hårdt i rette med hans forkyndelse. Vi må give hinanden frihed. Ingen er fejlfrie. Du er fordømmende. Sådan kan man ikke tale til folk! Man skræmmer dem væk. Nej, vi må se på folks behov og så give dem det, de har brug for, som er aktuelt og relevant for dem! Ønsket om at tjene Gud og udbrede evangeliet var det samme, men budskabet var blevet et andet, om Guds kærlighed og accept. Se evt. kap. 1 v. 15; 2 vv.14-18, 22-26; 3 vv.1-9,13 og 4 vv.3-4,14-15.

Sådan har det været fra tidernes morgen for Guds folk - igen og igen. De kom til tro, blev frelst ud af håbløshed og nød, men der gik kun kort tid, så blev man billedligt talt træt af den ’elendige føde’, mannaen - Guds ord, og så skulle der noget andet og nyt i stedet. De førstes oprigtige tro blev ikke efterfølgerne til del. Det blev i stedet kundskab, viden og teori for dem, men aldrig hjertets kendskab til den éne og sande, hellige Gud - Frafald. Og dog sagde de: Vi er Guds folk, vi er rige og mangler ikke noget, for Herren er vor Gud. Herre vi takker og priser dig.

Når dette sker, er freden i Guds folk forbi! Striden blusser op. De, der forkynder det sande budskab til erkendelse og omvendelse, tåles ikke længere. De holder sig til de gamle stier – taler, som de altid har gjort, for der er ikke andet at sige - for værket, vi frelses ved, er fuldbragt, fuldkommet, men nu vil man have et andet budskab, der ikke er en dårskab, men forståeligt og imødekommende. De bliver ringeagtet, hånet, bagtalt og i sidste instans måske slået ihjel.

Sådan gik det vor Herre og frelser selv, sådan gik det mange af profeterne, sådan gik det mange af de første apostle, og sådan er det gået mange siden. Og hvem var det, der var dem allermest imod og var kilden til al forfølgelse? De, der skulle være Guds folk og havde navn af at være det! Men når det hykleriske, halvhjertede, falske, fordrejede og forførende kom frem i lyset, blev de rasende, og de brugte alle midler for at bringe denne tale til tavshed. Det er her, Paulus siger til Timotheus: ”Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus.”

Sådan er det også i dag - de sidste dage, før Jesus kommer igen. Verden og den falske kristenhed går hånd i hånd.

I 2 Tim 3,14-17 viser Paulus indirekte, hvad der kendetegner de, der midt i deres gudsdyrkelse er faldet fra og river andre med sig: De holder sig ikke til ’De hellige skrifter’, men går ud over dem. De vil ikke modtage vejledning, de vil ikke forstå, de vil ikke opdrages. Nej, de ved selv, hvor vejen går og trænger ikke, at nogen fortæller dem noget. Og slet ikke en gammel, konservativ, forstokket Paulus, der i deres øjne var imod alt nyt. Han var blevet en hæmsko, de kun ønskede bort fra deres midte – de vendte sig fra ham og det, han stod for og formidlede.

Den kamp, Paulus stod i, var en åndskamp, en kamp på liv og død om sejrskransen (2 Tim 2,3-7). Sådan er det Timotheus! Vær beredt. Kampen er hård, men det er livet, det gælder. Men Paulus stopper ikke her, han skriver ikke for at skræmme sin unge ven. Han er realist, forholder sig til det, der er og sker, og så viser han, hvad Timotheus skal gøre og sætte sin lid til.

”Du skal tage det, du har hørt af mig, som eksempel på sund forkyndelse, i tro og kærlighed ved Jesus Kristus; den skønne skat, som er betroet dig, skal du tage vare på ved Helligånden, som bor i os.” (2 Tim 1,13-14). Og kaldet, han står i, er ikke givet af hvem som helst – nej det er en hellig kaldelse. Han, der står bag, er frelseren, Gud selv – og han ikke bare frelser, men han udruster og bærer, midt gennem det hele, ved troen på Kristus! (2 Tim 1,6-14).

Og så formanes han til at granske Skriften, for den viser vej gennem alle forhold! Det er rettesnoren. Det er prøvestenen, som alt skal stå og falde med. Og så skal han stå frem i tide og utide, prædike i overensstemmelse med det, Paulus havde forkyndt, overbevise, irettesætte, formane - tålmodigt og med stadig undervisning i det, Skriften siger.

Vor situation i dagens kristenhed adskiller sig ikke fra den, Paulus og Timotheus stod i for snart 2000 år siden. Forandringerne i dagens kristenhed er store. Nye tiltag vælter ind over os. Vi skal… vi vil... lyder det igen og igen. Store visioner og planer. Strategier. Vi… Vi… Vi…

Prøver vi det hele på Skriften? Er det fra Gud, eller er det fra bedrageren, som er gået ud i verden? Er det et andet evangelium end det, Paulus forkyndte?

Jeremias oplevede det samme som Paulus. I Jer. 6,16 lyder det: Dette siger Herren: ”Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I finde hvile for jeres sjæle!”

Svaret, folket gav dengang, er det samme, som lyder i dag: Det vil vi ikke!

Hvad gør vi med denne ’glemte’ og skjulte, fromme forfølgelse i dag? Lader vi bare stå til, fordi det nu er det nemmeste at følge strømmen?

’Slår vi op i banen’ og går på kompromis, fordi vi ikke orker at kæmpe længere, fordi prisen er for høj, og fordi vi bare vil have fred? Men se, der er der ingen fred, for freden er kun, hvor Jesus er. Han er ikke på de nye stier, men på de gamle. Kompromisets ånd er ikke af Gud!

Lad os følge Paulus’ råd og vejledning midt i denne troens strid. Det har stået sin prøve. Det er troværdig tale og al modtagelse værd. Som det bar Paulus og Timotheus dengang, vil vi komme til at erfare, at det også bærer i dag, for den evige, sanddru og urokkelige står bag!

Måtte vi dog ret forstå, hvad der ligger til trøst og opmuntring i det, at ’Han er vor fred’! ”Lad os derfor med frimodighed ”gå ud til ham ’uden for lejren’ og bære hans forhånelse, for her har vi ikke en by, der består, men vi søger frem til den, der skal komme.” (Heb 13,12-14).

Kæmp troens gode strid. Det koster nu som dengang, men lønnen, sejrsprisen er stor!
---------------------------------------------------------------------------------------