Vi må være villige til at vandre med Gud så længe, det varer.

Fra Ivarfjeld.wordpress.com/
20. november 2011.

Den Jødiske Apostel, Peter, forklarer, at folk priste Gud for, at en mand over 40 år var blevet helbredt.

ApG 4:21-12:
”De truede dem igen og lod dem så gå, da de på grund af folkets holdning ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem; for alle priste Gud for det, der var sket, og manden, som dette tegn var sket med, så han blev helbredt, var over fyrre år gammel.”

At være over 40 år og Jesus-troende var noget af en alder, fordi de troende i kristendommens første dage blev gjort til martyr ligesom deres Mester af en voldelig og ond generation.

Adam måtte leve på jorden i 930 år. Efter at være blevet forvist fra Edens Have var dette liv helt sikkert fuldt af elendighed og smerte. Da Jorden var fuld af vold og ondskab, må Adams liv have været som en skrækforestilling. Vi kender ikke den endelige dom over Adam. Bibelen er tavs om dette emne.
Udenfor Noah`s familie kan vi læse om en mand, der ville blive frelst af Bibelens Gud i sin nuværende tid. Det var Enok. Men Enok var nødt til at vandre med Gud i 300 år, før Gud tog ham bort.

I Det Nye Testamente havde Gud allerede forkortet menneskers liv på jorden til 120 år. Til vort eget bedste, formoder jeg. At ingen af ​​os er i stand til at krydse denne aldersgrænse, er et strålende bevis på Bibelens rigtighed og guddommelighed. Gud er trofast overfor det skrevne Ord. Mange mennesker kunne måske berette en masse mærkelige ting og hævde, at de har fået nogle åbenbaringer fra Gud den Højeste.

Men de fuldendt-skrevne Jødiske skrifter, der findes i Bibelen, er Sandheden. De vil aldrig blive bevist at være forkerte.

Da mennesker ikke længere skulle vandre på Jorden mere end 120 år, skulle de Jødiske Apostle ikke lide længe på denne faldne og onde Jord. Hvis formålet med vores tro er et langt, sundt og rigt liv på Jorden, kunne Jesus være død og opstanden i en alder af 90 år. Det gjorde Jesus ikke. Han døde tidligt i trediverne, og kun tre år inde i sin gerning på Jorden.

Johannes Døberen er et andet eksempel. Jesu fætter blev halshugget, da Messias gik på Jorden. Vi kender ikke den præcise alder på Apostlen Stefanus, den dag han blev stenet til døde. Men jeg tror, ​​at han var en ung mand, der blev stenet til døde, endog før han fyldte 30 år.

Skal vi da længes efter og ønske en tidlig adskillelse fra vort kød?

Absolut ikke. Vi er i tjeneste hos Jesus Messias, og Han beslutter vores indgang og tidspunktet for vores udgang. Vi tjener Ham med fred i vort hjerte og glæde på Jorden, som vi vil fortsætte med at tjene Ham med glæde i Himmeriget. Vi vil gå med Ham på Jorden så længe, det varer.

Men for at være ærlig, hvis jeg kunne vælge i dag, ville jeg sige som Paulus:

Filip 1:23-24:
Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer."

Et typisk tegn på en ufrelst "kristen" er, at han er bange for at dø, fordi han ikke har forstået, at han er frelst, og ikke er sikker på, hvor han er på vej hen. Og som Paulus siger:

Filip 1:21:
Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding.”

Mange falske kristne lærer, at formålet med vores tro er et langt liv i kødet. De er styret af mange kødlige lyster, og er blevet bedraget af denne verdens Fyrste.

Formålet med vor tro er vor sjæls frelse og et evigt liv i Himmeriget.
--------------------------------------
Udgivet første gang 29. september 2009.