Af George Konig.
Ca. år 2000.
(Del I og II som pdf-fil til udskrift her)
Ti Bibel-profetier, der er opfyldt i nyere tid – del I af II.
6. Jerusalem ville blive verdens vigtigste religiøse sted
Bibelen: Mika 4:1
Skrevet: Engang mellem 750-686 f.Kr.
Opfyldt: I dag
”Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene skal strømme dertil.”
Profeten sagde i Mika 4:1, at Tempelbjerget i Jerusalem ville blive kontaktpunktet i verden. Denne profeti er endnu ikke opfyldt. Men det er interessant at bemærke, at Jerusalem er og har i århundreder været verdens vigtigste religiøse sted. Kristne og Jøder betragter byen som verdens vigtigste, og Kristne og Jøder udgør omkring en tredjedel af verdens befolkning. Ingen anden by i verden er et religiøst omdrejningspunkt for så mange mennesker.
7. Egypten ville aldrig igen herske over andre nationer
Bibelen: Ezekiel 29:15
Skrevet: Mellem 593-571 f.Kr.
Opfyldt: 1967, osv.
”Dér skal de danne et lille kongerige, mindre end andre riger, og de skal aldrig mere ophøje sig over folkene. Jeg gør dem for få til at herske over folkene.”
I Ezekiel 29:15 siger profeten, at Egypten vil komme sig efter en ødelæggelse (måske Babylons angreb for omkring 2600 år siden), men at det aldrig igen ville herske over andre nationer. Indtil tidspunktet for Ezekiel havde Egypten været en verdensmagt i århundreder, og domineret mange nationer, herunder Israel. Men i de fleste af de seneste 2500 år har Egypten været kontrolleret af fremmede magter, herunder Romerne, Osmannerne og Europæere. I dag er Egypten en selvstændig nation igen. I 1948, 1967 og 1973 forsøgte Egypten at dominere Israel; men det lykkedes ikke nogen af gangene trods det faktum, at Egypten er ti gange større end Israel. Siden tidspunktet for Ezekiel, regerer Egypten ikke længere over andre nationer.
8. Zackarias profeterede om Jødernes tilbagevenden til Jerusalem
Bibelen: Zakarias 8:7-8
Skrevet: Mellem 520 og 518 f.Kr.
Opfyldt: 1967, osv.
”Dette siger Hærskarers Herre: Jeg frelser mit folk fra Østens land og fra Vestens land, og jeg bringer dem hjem, så de kan bo i Jerusalem. De skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud i troskab og retfærdighed.”
I Zacharias 8:7-8 siger profeten, at Gud vil bringe Jøderne tilbage til deres fædreland (Israel) fra Øst og Vest, og at de vil være i stand til at leve i byen Jerusalem igen. Denne profeti er opfyldt mere end én gang. For ca. 2600 år siden ødelagde Babylon Jerusalem og bragte mange Jøder til Babylon som fanger. Men mange Jøder vendte senere tilbage fra Babylon. Jøderne genopbyggede Jerusalem, men byen blev ødelagt for omkring 1900 år siden af Romerne. Romerne dræbte mere end 1 million Jøder og tvang mange flere i eksil. Jøderne havde ikke kontrol over Jerusalem igen før 1967, da Jøderne generobrede byen under Seksdageskrigen.
9. Israels ørkener vil blive som Edens have.
Bibelen: Esajas 51:3
Skrevet: Måske mellem 701-681 f.Kr.
Opfyldt: Bliver opfyldt nu
”Ja, Herren trøster Zion, trøster alle hendes ruiner; han gør hendes ørken som Eden, det øde land som Herrens have.”
Profeten siger i Esajas 51:3, at Gud vil gendanne Israel og gøre det til et paradis, ligesom Edens have. Dette overskygger det, der i øjeblikket sker i Israel. Jøderne har vandet, dyrket og istandsat landet under meget af 1900-tallet. Mange af landets sumpe, som havde været inficerede med malaria, er blevet lavet om til landbrugsjord. Og vand fra Galilæa’s Sø er blevet kanaliseret gennem dele af ørkener, og tillader nogle af ørkenerne at blomstre. Der er meget arbejde endnu, men dele af Israel blomstrer igen. Selvom det blev beskrevet som en ødemark så sent som i det sene 1800-tal, er Israel nu en fødekilde for mange lande. Og mindst 200 millioner træer er blevet plantet der i det sidste århundrede.
10. Esajas profeterede om den verdensomspændende tilbagevenden af Jøder til Israel
Bibelen: Esajas 43:5-6
Skrevet: Måske mellem 701-681 f.Kr.
Opfyldt: I det forgangne 1900-tal
”Frygt ikke, for jeg er med dig. Fra østen bringer jeg dine børn, fra vesten samler jeg dig; jeg siger til norden: Giv mig dem! og til syden: Hold dem ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende.”
I Esajas 43:5-6 siger profeten Esajas, at Jøderne ville vende tilbage til deres fædreland fra Øst, Vest, Nord og Syd. Esajas levede for omkring 2700 år siden. På det tidspunkt havde Assyrerne tvunget mange Jøder i Israels Nordrige i eksil. Disse Jøder blev bragt til andre områder i Mellemøsten. Derefter - for omkring 1900 år siden – ødelagde Romerne byen Jerusalem og dræbte og fordrev hundredtusindvis af Jøder. Siden da er Jøderne blevet spredt til næsten alle lande i verden. Men under det sidste århundrede er millioner af Jøder vendt tilbage til Israel, fra Øst, Vest, Nord og Syd
Fra Øst: Mange Jøder, der levede i Mellemøsten, flyttede til Israel i det tidlige 1900-tal.
Fra Vesten: Midt i 1900-tallet begyndte hundredtusindvis af Jøder, der levede i Vest (Europa og USA), at flytte til Israel.
Fra Nord: Det tidligere Sovjetunionen (Rusland) ligger Nord for Israel. Det nægtede at tillade sine Jødiske beboere at flytte til Israel. Men efter år med pres fra andre lande begyndte Rusland endelig at tillade Jøderne at vende tilbage til Israel i 1980erne. Hidtil er hundredtusindvis af Russiske Jøder flyttet til Israel.
Fra Syd: Etiopien, som ligger Syd for Israel, nægtede også at tillade sine Jøder at vende tilbage til Israel. Men i 1985 slog Israel en handel af med Etiopiens kommunistiske regering om at tillade Etiopiens Jøder at flytte til Israel. I weekenden den 25. maj 1991 blev 14.500 Etiopiske Jøder fløjet til Israel.
Esajas’ profeti fik også ret i at sige, at Nord (Rusland) og Syd (Etiopien) skulle overtales til at opgive deres Jøder. Mange lande pressede Rusland i årevis, før de begyndte at tillade deres Jøder at rejse. Og Etiopien skulle betales løsepenge for at tillade deres Jøder at rejse.
Esajas’ profeti fik også ret i, at Jøderne ville vende tilbage "fra jordens ender", og Esajas sagde dette, mange hundrede år før Jøderne havde været spredt til jordens ender. I løbet af de sidste 100 år boede der Jøder så langt Østpå som i Kina, så langt mod Vest som Vestkysten i USA, så langt Nordpå som Skandinavien og så langt Sydpå som Sydafrika, der er flyttet til Israel.
--------------------------------------
Læs desuden: Israelsk prosjekt for å utvikle oaser i ørkenen for å øke matvareproduksjonen.