Fra Thejerusalemconnection.us/
Af Daniel McCabe.
Luke 2:10:
”Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.”
Får skræmmes ret nemt. Det er derfor, de har brug for hyrder. En kanin, en slange, et vildt dyr eller endda en fremmed kan skabe pludselig panik. Men denne dag var det hyrderne selv, der havde brug for tryghed ovenpå en forskrækkelse.
Ikke langt fra den befæstede by Betlehem sov en gruppe hyrder og en fåreflok under en typisk, Judæisk nattehimmel. En hyrde, der overholdt sin sædvanlige to-timers vagt, fordrev tiden med at fundere og tælle får for at holde sig vågen, lige som den unge David ville have gjort på de selvsamme kalkstensbakker et årtusind tidligere. Figner, vin, mælk og honning omgav ham på tre sider. Ørkenen tonede frem mod øst, hvilket fik ham til at ønske, at han var blevet født i de vandfyldte bakker i Galilæa, men mere tørre nætter betød færre flåter, fluer, myg og mider, og deri fandt han trøst.
Hans hænder, der var barkede af at rydde græsgangene for sten, rødder og træstubbe om dagen, greb staven om natten, klar til på et øjeblik at vække de andre for at forsvare fårene. Hans sind gennemgik i tankerne Davids dage og derefter historien om Moses, som også havde kendt hyrdelivets daglige pligter, selvom det var mange miles sydvest for Betlehem på Midjans stenede klipper. Gud valgte den klodset-talende Moses til at udfri hans landsmænd fra slaveri, og ophøjede også David til tronen i Jerusalem. Hvor vidunderligt, at Gud kunne bruge hyrder - udstødte af samfundet som han selv - til at tjene et sådant himmelsk formål!
Pludselig blev den tapre hyrde afbrudt i sin tankegang og blev stiv af frygt, da mørket blev brudt af lys. Hans vækkede ledsagere stivnede ligeledes ved synet af en engel med nyheder at forkynde. Beroliget af englens ord og ivrige efter at møde deres nyfødte Frelser, søgte de i hele Betlehem, indtil de fandt Ham. Hyrderne måtte ikke tilbede i templet, da de formelt var urene. Men nu tilbad de frit på knæ ved en krybbe i en stald - ved siden af den gode hyrde. Deres frygt var erstattet af glæde.
I dag står der - i en lille Arabisk landsby lige øst for Betlehem by på det flade land - to kirker, hvor hyrderne engang stod - en Græsk-Ortodoks og en Romersk Katolsk - men begge er mindesmærker for de begivenheder, der fandt sted på "Hyrdemarken" for så længe siden.
Får skræmmes ret nemt. Det er derfor, de har brug for hyrder. Vi skræmmes også nemt. Det er derfor, vi har brug for en hyrde, men hvad enten du frygter fremtiden eller ej - kendt eller ukendt - afvisning eller ensomhed, at vokse op, blive gammel, finansiel ruin eller frygt for noget, du ikke kan finde ord for, så husk de ord, der blev talt på en hyrdemark: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren" (Luk 2:10-11).
Yderligere læsning: Luke 2:8-20.
Dr. Daniel McCabe er præst i Faith Bible Church i Spring, Texas. Han er medvirkende redaktør for The Jerusalem Connection Report. Han kan kontaktes via e-mail på danielmccabe@juno.com
