Fra Skriften.net/Af Eskild Særkjær.
I første del af artiklen: Vil Gud altid helbrede? Vil vi se på forskellen mellem Den gamle og Den nye Pagt. og at Jesu mirakler tilhørte Jøderne og ‘Riget for Israel.’
Vi skal søge svar på spørgsmålet om, hvad formålet med miraklerne i Det Ny Testamente var? Sidsteskal vi se Bibelske vidnesbyrd på, at Gud ikke altid helbreder.
Mange ‘helbredelsesprædikanter’ har i stigende grad fået større og større betydning indenfor Kristne kredse, da mange anser div. helbredelsesmøder og foredrag som ‘svaret’ fra Gud, når sygdom og helbredelse skal forstås. Gang på gang slås det fast, at ligesom Gud vil frelse alle, så vil Han også helbrede alle ‘her og nu’. Men spørgsmålet er, om de Kristne hermed får et sandfærdigt svar fra Gud vedr. dette forhold. Det skal vi se lidt på.
De fleste ‘helbredelsesprædikanter’ har ligesom trosbevægelsen et dualistisk menneskesyn, som gør, at alle tanker, ord og gerninger enten er ondt eller godt, sort eller hvidt. Det betyder, at mennesket på alle planer enten modtager fra Gud eller fra Hans modstander, Djævelen.
Og da al sygdom og lidelse altid menes at stamme fra den onde, dvs. Djævelen, så betyder det, at Gud altid vil helbrede. Derfor har Kristne både grund og pligt til at afvise al sygdom, hvis man da vil være rask. Dette gælder i alle forhold og spænder lige fra en simpel forkølelse til en dødelig sygdom.
Gang på gang kommer det frem, at ’Gud vil helbredelse’, og store overskrifter slår fast, at en stor tro formår alt. Overskrifter som ”Lad os gøre Bornholm til kræftfri zone’ (Udfordringen nr. 4/2002) er derfor ikke ualmindelig.
Rigtig mange får det indtryk, at der ikke er plads til de kroniske syge i sådanne forsamlinger, da sådanne trækker ned i den åndelige helbredelsesstatistik. Dertil kommer, at der ofte ikke er plads til sjælesorg, da det handler om at være ‘stærk i troen’ og så i øvrigt ganske enkelt byde over de dæmoniske sygdomsånder.
Men er synspunktet Bibelsk?
Når man sammenholder det, som de fleste ’helbredelsesprædikanter’ siger og skriver, med Bibelen ord, så bliver konklusionen, at de kun tager det med, som stemmer med den positive helbredelsesforståelse, og ‘glemmer’, hvad der ‘også står skrevet’, hvorfor de kommer med letkøbte ‘Bibelske’ svar til dem, som har brug for et ord fra Gud ind i deres situation.
Læs f.eks. i Udfordringen (nr. 39/99) om Malene, som døde af Leukæmi som 12-årig, selvom Orla Lindskov ifølge læsebrevet forinden har forsikret om helbredelse, og pigen virkelig troede på den. Tilbage stod et forældrepar, som ikke havde fået Guds ord og hjælp, så de bedre kunne forstå, hvorfor Gud tillader sygdom, lidelse og død.
Jesu mirakler tilhørte Jøderne og ‘Riget for Israel’
For at bevise, at alle Kristne har ret til at være eller blive raske, skriver Orla Lindskov: “Men Jesus kom som repræsentant for den nye Pagt, og Han helbredte al sygdom… “(Udf. nr. 13/00). Har han ret?
Som forkynder burde han vide, at en sådan tolkning ikke holder, og derfor bliver udgangspunktet for forkyndelse og udlægning af Skriften forkert, og må nødvendigvis føre til en forkert eller falsk forkyndelse.
Div. helbredelsesforkyndere er nok ikke klar over den store skade, som de derved forvolder overfor Kristne (jfr. tidl. omtale af Malene). Det er derfor nødvendig at imødegå div. påstande om, at Jesu helbredelser i Evangelierne er et tegn på den nye Pagts velsignelser til den Kristne menighed. For så enkelt kan det ikke stilles op!
Det er vigtigt at bemærke, at da Jesus for 2000 år siden blev født og vandrede rundt i Israel, så var det under den gamle Pagts tid – for den nye Pagt (testamente) trådte jo først i funktion ved Jesu død på Korset. Det er altså først, da Jesus bliver Korsfæstet og dør, at den nye Pagt bliver oprettet (Matt 26:28, Heb 7:22, 9:12).
For: “Et testamente (eller pagt) bliver først gyldigt ved død, da det aldrig træder i kraft, så længe Han (Jesus), der har oprettet det, lever.." (Heb 9:17).
Det var altså først, da Jesus døde på Korset, at den nye Pagt blev til. Bemærk, at dette ikke er sket tidligere. Vi kan derfor ikke tage de tegn og undere, som Jesus udførte i Evangelierne, til indtægt for det, som skal ske i hedningernes tidsalder, da den nye Pagt som nævnt ikke var trådt i funktion, da den først senere kom til.
Evangelierne bærer tydeligt vidnesbyrd om, at den gamle Pagt ikke var ovre, da Jesus vandrede rundt på jorden og forkyndte Evangeliet om Guds rige. Når vi læser Evangelierne, fremgår dette også tydeligt: Matt 4:17 "Fra da af begyndte Jesus at prædike: Omvend jer, thi himmeriget er kommet nær." (på parallelstederne i NT står der ‘Guds rige’).
Mange mener, at Jesus her ‘kun’ indbød mennesker ind i sit åndelige rige, men det er en misforståelse. Budskabet om det åndelige rige blev først senere åbenbaret og beskrevet (Ef 3:1-13, Fil. 3:20), og først efter, at den nye Pagt var en realitet.
Men i Evangelierne omhandler teksten (primært) det konkrete, fysiske Guds rige på Jorden for Israel, som alle profeter i GT har vidnet om, hvor Messias skal være konge. Derfor kaldes dette rige også for ‘RIGET FOR ISRAEL’ (jfr. Apg 1:6).
Her skal vi bare se på det budskab, som Gabriel forkyndte om Jesus: Luk 1:31-33: 1."Han skal hedde Jesus – og kaldes den højestes Søn", dvs. Guds Søn, Messias. Denne del af profetien omhandler den åndelige frelse, som John. 3:16 beskriver.
Gud skal give Ham Davids trone – Han skal være Konge over Jakobs hus evindelig.
Denne del af profetien omhandler ‘Riget for Israel’. Men hvis Jøderne forkastede den åndelige frelse, så forkastede de dermed også det fysiske rige, hvor Jesus Kristus skal være Kongen. I dette lys skal NT læses.
Da Jesus vandrede på Jorden, var Hans undervisning i tråd med profetierne om, at Gud vil oprette sit fysiske rige for Israel. Vi ser da også, at det var til det Jødiske folk, at Jesus forkyndte ‘evangeliet om Guds rige’.
Vi må bemærke, at når miraklerne og tegnene var så rigeligt til stede, så var det dels fordi, ‘Guds (fysiske) rige er kommet nær’, og dels fordi, Jesus som Jødernes Konge bogstavelig var til stede iblandt dem. Det fremgår klart, at dette ‘Evangelium om Guds rige’ er til Jøderne og ikke til hedningerne:
• Matt 10:5-7: "Jesus sagde til disciplene: “Gå ikke ud på hedningers veje .. Gå hellere til de fortabte får af Israels hus! På jeres vandring skal I prædike og sige: Himmeriget (= Guds rige/ Riget for Israel) er kommet nær’. (Derfor) helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, uddriv onde ånder…”
• Matt 15:24 Jesus siger: “Jeg er ikke udsendt til andre end til de fortabte får af Israels hus”.
Desværre er der mange Kristne, som overser, at forkyndelsen af Guds rige og de medfølgende tegn har målgruppen ‘Jøderne i den gamle Pagt’ og ikke menigheden. Vi ser tydeligt, at ovenstående vers omhandler Guds tilbud til Israel, og kun til Israel. Derfor kan vi heller ikke kun tage den del af teksten, som passer os – og lade dét gælde i ‘hedningernes tidsalder’ og så i øvrigt ignorere resten.
Men det er jo det, som mange trosforkyndere, inkl. Orla Lindskov gør. Hvis Jøderne havde modtaget Jesus som Frelser, Konge og Gud, så ville ‘Riget for Israel’ (1000 års-riget) være fremkommet på Jorden dengang, og Jøderne ville så havde forkyndt Evangeliet om Jesus Kristus for alle hedninger, som profetierne siger (og det vil de komme til engang, når de som nation omvender sig).
Men Gud, som kender alt, vidste, at Jøderne ville forkaste Jesus, og havde derfor ‘før Verdens grundlæggelse’ lagt en plan, så hedninger kunne blive medarvinger til livets nådegave. Men denne plan/hemmelighed blev som tidl. nævnt først åbenbaret senere. Derfor har Orla Lindskov således ikke ret i, at Jesus med sine undergerninger repræsenterer den nye Pagt.
Men hvis Jesu mirakler ikke havde til formål at proklamere de ‘nye tider’ i den nye Pagt, hvorfor står de så i NT?
Formålet med miraklerne i Det Ny Testamente
Vi må forstå, at miraklerne i NT og Jesu undervisning i Evangelierne tager sigte på at ‘bevise’ for Jøderne:
1. At Han er den lovede Messias, som profeterne i GT har talt om,
2. At Han er sand Gud
3. At Riget for Israel er kommet nær.
4. At åbenbare de bagved liggende vigtige åndelige sandheder, som ikke er ligeså håndgribelige som de fysiske mirakler.
I Mark 2:1-12 kan vi læse om helbredelsen af den lamme mand, hvor Jesus flytter tyngdepunktet fra selve helbredelsen over til det, der er vigtigere, nemlig syndernes forladelse.
I stedet for øjeblikkelig at helbrede manden, tilsiger Jesus ham først syndernes forladelse (v.5). Tilhørerne var udmærket klar over, at Han dermed erklærede sig for at være Gud (v.7). Derefter helbredte Jesus manden som et ydre tegn/ bevis på, at Han som Gud har al magt til at tilgive synder (v.10).
John 11: Hverken Marta eller Marie kunne forstå, at Lazarus skulle dø. De var begge troende, de havde set Jesus gøre mirakler og derfor udbryder de begge: "Herre, havde du været her, var min broder ikke død" (v. 21, 32). De vidste ikke, at Guds søn derved skulle herliggøres (v. 4, 44-45).
Men så underviste Jesus om de bagved liggende åndelige sandheder. Jesus siger til Marta: “Din broder skal opstå” (v. 23). Marta svarer: “Jeg ved, at han skal opstå på den yderste dag”.
Derpå siger (underviser) Jesus hende om, at Han er Gud, som har al magt (v.25): ”Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.”
JEG ER
Det Græske ord, som her bliver brugt, er ‘Ego Eimi’ - Guds navn ‘JEG ER', som også er det navn, som Gud åbenbarer sig med overfor Moses i 2 Mos 3:14. Dvs. Jesus proklamere, at Han er den Almægtige Gud.
Opstandelsen og livet
Som sand Gud har Han magt over livet og døden, og det er i øvrigt det, som Han konkret beviser ved at opvække Lazarus fra døden (jfr. Åb 1:18).
Den, som tror på mig, skal leve, om han end dør
Det er nødvendigt at tro på Jesus for at blive frelst. Og Marta svarer ham: “Ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn”. (Joh 11:27)
Jesu undervisning om sig selv som Gud, der har al magt, kulminerer med, at Lazarus opvækkes fra de døde som et tegn/bevis på, at Jesus Kristus er den, Han siger, at Han er.
Kom folk så til tro?
Ja, mange kom til tro (v. 45), men mange forblev vantro, fordi de ikke ville acceptere Jesu lære, hvor Jesus erklærede sig for at være ét med Gud, ja, Gud selv. Og derfor ville de heller ikke tro, at Jesu undere var et ydre synlig tegn på, at Han er det (jfr. Joh 10:31-33).
Men da tegn/beviser ikke får mennesker til at tro, hvis de har bestemt sig for ikke at tro, så ville Jesus ikke give disse noget andet tegn end Jonas’ tegn, som netop viser hen til Jesu død og opstandelse. Og det er det samme tegn, som vi har i dag.
Det er ved ‘ordet om Korset’, at mennesker bliver frelst, og vi fuldt ud forstår, at Han er Verdens frelser og Gud. Derfor er det ikke sandt, at ’mirakler er Guds bevis for Evangeliets sandhed’, selvom Kristne ustandselig bliver bombarderet med sådanne udsagn (f.eks. Udfordringen nr. 24/01).
Joh 20:31: “Disse (mirakler) er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have livet i Hans navn.”
Nu er NT nedskrevet, og tegnene har ifølge teksten opfyldt sit hovedformål
Bemærk, at der ikke står: “Disse er nedskrevet, for at I skal tro, at miraklerne stadig skal ske iblandt jer”. Men miraklerne i NT skal få os til at tro på Jesus Kristus, for at vi skal have livet i Ham.
Vil Jesus altid helbrede?
Da Jøderne forkastede deres Messias, så forkastede de som nævnt også det fysiske rige – og ‘Riget for Israel’ blev udskudt (men ikke på ubestemt tid). Da dette skete, blev undergerningerne efterhånden færre. Der står, at “Gud gjorde usædvanlige undergerninger ved Paulus’ hænder” (Apg 19:11).
Man skulle tro, at hans breve så ville være fulde af eksempler på nogle af disse mægtige undere som bevis for, at miraklerne stadig skete/skulle ske i ligeså stort omfang overfor hedningerne, som da Jesus gik på Jorden. Men hverken i undervisning eller i eksempler bliver der fokuseret meget på de fysiske undere.
Hvis vi ignorerer dette, så bliver udgangspunktet til at forstå Guds vilje vedr. ‘sygdom og helbredelse’ i hedningernes tidsalder forkert. De såkaldte troshelbredere som f.eks. Orla Lindskov hævder konsekvent, at ‘sygdom og lidelser kommer ikke fra Gud’, men at ‘Gud altid vil helbrede’. Vil han da det?
Vi skal se nogle eksempler fra NT, som viser, at han ikke har ret:
• Luk 1:20: Gabriel siger til Zakarias: “Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker”.
• ApG 9:8: “Og Saulus rejste sig op .. (efter mødet med Jesus), men da han åbnede sine øjne, kunne han ikke se…”
• ApG 13:11: “Se, nu kommer Herrens hånd over dig, og du skal blive blind og til en tid ikke se solen”.
• 1 Kor 11:29-30: “Thi den, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til. Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen..”
• 2 Kor 12:7: Her siger Paulus, at der blev givet ham ‘en torn i kødet’, for at han ikke skulle hovmode sig. De fleste mener, at det var et meget dårligt syn, hvad flere af hans breve synes at bekræfte. men pointen her er, at Gud benytter/bruger menneskelig svaghed eller sygdom til et bestemt formål. Derfor kunne Paulus ikke blive fri.
