Guds godhed og det ondes virkelighed.

Fra Bibleprophecyblog.com/
21. maj 2013.
Af Dr. Albert Mohler.
(Som pdf-fil til udskrift her)

Alle eftertænksomme mennesker må beskæftige sig med det ondes problem. Onde handlinger og tragiske begivenheder kommer til os alle i denne tåredal, kendt som menneskelivet. Problemet med det onde og lidelserne er uden tvivl den største teologiske udfordring, vi står over for.

De fleste mennesker står kun over for dette problem i krisetider. En meningsløs ulykke, en ødelæggende sygdom, eller en frygtelig forbrydelse kræver en forklaring. I går viste det onde sit ansigt igen som en kæmpe tornado, der bragte død og ødelæggelse til Moore, Oklahoma.

For en Ateist er dette ikke noget stort problem. Livet er en kosmisk ulykke, moral er et vilkårligt spil, som vi ordner vort liv ud fra, og betydning eksisterer ikke. Som professor ved ”Oxford University”, Richard Dawkins, forklarer, er menneskelivet ikke andet end en vej for egoistiske gener, så de kan  formere sig og reproduceres. Der er ingen betydning eller værdighed i menneskeheden.

For ”Christian Scientist” er den materielle verden og oplevelsen af lidelse og død illusorisk. I andre religioner er lidelsen en del af en stor livscirkel eller en tilbagevendt inkarnation af ånden.

Nogle kristne forklarer blot lidelser som en følge af synder, kendte eller ukendte. Nogle lidelser kan spores direkte til synden. Som vi sår, så skal vi høste, og flere millioner mennesker kan vidne om denne virkelighed. Nogle mennesker lider uskyldigt under andres syndige handlinger.

Men Jesus afviser dette som en ufuldkommen redegørelse for lidelser, og belærer i Joh 9 og Luk 13 sine disciple om, at de ikke altid kan spore lidelser tilbage til synd. Vi bør bemærke, at problemet med ondskab og lidelser, det teologiske spørgsmål om theodicé, sædvanligvis bliver inddelt i onder af to typer, moralske og fysiske. Begge er inkluderet i disse passager.

I Luk 13 er mordet på Galilæerne helt klart et moralsk onde, en overlagt forbrydelse — ligesom terrorhandlingerne i New York og Washington. I Joh 9 er en mand blind fra fødslen, og Jesus fortæller de tolv, at denne blindhed ikke kan spores tilbage til denne mands eller hans forældres synd.

Et naturligt onde kommer uden en moralsk forbindelse. Et tårn falder, et jordskælv ryster, en tornado ødelægger, en orkan hærger, en edderkop bider, en sygdom svækker og dræber. Verden er fyldt med vidundere blandet med farer. Tyngdekraften kan redde dig eller tyngdekraften kan dræbe dig. Når et tårn falder, dræber det.

PROBLEMET MED ONDSKABEN OG GUDS SUVERÆNITET
Folk i hele verden kræver svar på spørgsmålet om ondskab. Det bliver kun stillet til dem, der hævder, at Gud er almægtig, og at Gud er god. Hvordan kan en god Gud tillade at disse ting sker? Hvordan kan en kærlig Gud tillade drabsmænd at dræbe, terrorister at terrorisere og de ugudelige at forsvinde sporløst?

Overfladiske svar kan ikke bruges. Vort dilemma er velkendt, og Ateisterne tror, de har os. Som skuespilleren J.B. hævder i Archibald MacLeish’s skuespil, "Hvis Gud er Gud, er Han ikke god, hvis Gud er god, er Han ikke Gud; tag det, der er ligetil, tag det, der er aparte..." Som han ser det, kan Gud være god eller magtfuld, men Han kan ikke være begge dele.

Vi vil enten tage standpunkt ud fra Guds egen åbenbaring i Bibelen, eller vi er overladt til at opfinde en guddom i vor egen fantasi. Bibelen udelukker hurtigt to falske forståelser.

Først afslører Bibelen, at Gud er almægtig og alvidende. Det er betingelsesløse og kategoriske karaktertræk. Guds suverænitet er det bærende princip i Bibelsk teisme. Skaberen regerer over hele skabningen. Og ikke en spurv falder til jorden uden Hans viden. Han kender antallet af vore hovedhår. Gud regerer og hersker over alle nationer og kongedømmer. Ikke et atom eller molekyle i universet er uden for hans aktive styre.

Guds suverænitet blev bekræftet af Kong Nebukaneser, der bekendte, at Gud "gør efter sin vilje med Himlens hær og blandt beboerne på jorden; og ingen kan afværge Hans hånd eller sige til Ham, "Hvad har du gjort?" " ”Han handler, som han vil, med himlens hær og jordens beboere, ingen kan hindre ham og sige: »Hvad er det, du gør?« (Dan 4:32)

Fagteologer har forsøgt at skære Guds kraft ned i størrelse, idet de fortolker Skaberen som en magt blandt andre. De Evangeliske Revisionister, der driver ”Åben Teisme” frem, har forsøgt at skære Guds alvidenhed ned i størrelse, idet de fortolker Ham som ét sind blandt andre.

Rabbi Harold Kushner hævder, at Gud gør det bedste, Han kan, under de givne omstændigheder, men Han mangler magten til at dræbe eller helbrede. ”Åbne Teister” hævder, at Gud altid er klar med Plan B når Plan A mislykkes. Han er uendelig snarrådig, understreger de, men bare ikke rigtig suveræn.

Disse veje tør vi ikke tage, for Bibelens Gud forårsager nationers og imperiers opstigning, og Hans styre er aktivt og universelt. Begrænset suverænitet betyder ’ingen suverænitet overhovedet’.

Den anden store fejl er at tilskrive Gud det onde. Bibelen tillader ikke dette argument. Gud er absolut retfærdighed, kærlighed og godhed. De fleste fejl, relateret til dette problem, opstår på grund af vor menneskelige tendens til at indføre en ydre standard — en menneskelig konstruktion af godhed — Gud.

Men det er ikke det gode, der definerer Gud, men Gud, der definerer det gode.

Hvordan kan vi så tale om Guds Styrelse og forene det med det ondes virkelighed? Bibelen henviser os til den radikale bekræftelse af Guds suverænitet som vores grund til frelse og forsikring om vort eget bedste. Vi kan ikke forklare, hvorfor Gud har tilladt synd, men vi forstår, at Guds herlighed bliver mere fuldkomment påvist gennem Kristi sejr over synden. Vi kan ikke forstå, hvorfor Gud tillader sygdom og lidelse, men vi må bekende, at selv disse realiteter er forankret i synden og dens kosmiske effekt.

Hvordan udøver Gud sit herredømme? Bestemmer Han alle begivenheder ved en beslutning, eller tillader Han nogle onde handlinger ved en godkendelse? Dette må vi vide — vi taler ikke om Guds anordninger på en måde, der ville indebære, at Han er ophavsmand til det onde, og vi kan ikke falde tilbage og tale om Hans blotte tilladelse, som om dette ville tillade en fornægtelse af Hans suverænitet og aktive vilje.

I en ærværdig trosbekendelse hedder det så rigtigt:

"Gud har fra evighed af besluttet eller tilladt alle ting, der sker, og Han opretholder, vejleder og styrer bestandigt alle skabninger og alle begivenheder; dog så Han på ingen måde er ophavsmand til og godkender synden, eller ødelægger den frie vilje og forstandige skabningers ansvar."

Gud er Gud, og Gud er god. Som Paulus bekræfter for Kirken, er Guds suverænitet grunden for vort håb, forsikringen om Guds retfærdighed som det sidste ord, og Guds kærlige styre under selve begivenhederne i vort liv.

"Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.” (Rom 8:28)

Vi tør ikke tale på Guds vegne for at forklare, hvorfor Han lader disse specielle onde ting ske på et bestemt tidspunkt for disse personer og på denne måde. Men samtidig tør vi ikke være tavse, når vi burde vidne om Gud, der med kærlighed og retfærdighed almægtigt styrer alt. Ydmygheden kræver, at vi bekræfter alt det, Bibelen lærer, og ikke går længere. Der er meget, vi ikke forstår. Som Charles Spurgeon forklarede: Når vi ikke kan spore Guds hånd, må vi simpelthen have tillid til Hans hjerte.

Og så græder vi med dem, der græder, og vi rækker ud med omsorg og medfølelse. Vi beder for dem, der er sørgende og har oplevet sådanne tab. Vi græder for børn, der blev tabt i denne storm, selvom vi er taknemmelige for de modige mennesker, der gjorde deres bedste for at redde liv, mens stormen hærgede.

Og vi beder endog sådan, Herre, kom snart!