Fra Bibleprophecyblog.com/31. januar 2014.
Q. Er vi som "ikke-Jødiske Kristne (hedningekristne)" en del af Israel (Rom 11:17)?
ER IKKE-JØDISKE KRISTNE EN DEL AF ISRAEL?
A. Vedrørende dette spørgsmål vil jeg sige "nej", vi er ikke "en del af Israel" som ikke-Jødiske Kristne. Både Jødiske og ikke-Jødiske Kristne udgør i dag "Kirken" "Kristi legeme" eller "det nyet menneske", som Paulus taler om i Brevet til Efeserne 2.
Vi, som ikke-Jøder, var udelukkede fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter (Efes 2:12), men nu er vi bragt nær gennem Kristus. Men bemærk, at det ikke siges, at vi er "en del af Israel" eller det "nye Israel." I stedet står der, at både Jøder og ikke-Jøder er forenede i et nyt åndeligt legeme, i et nyt menneske (Efes 2:15). Vi kan finde andre beviser for, at vi ikke er "en del af Israel", hvis vi omhyggeligt undersøger Pauli brug af udtrykket "Israel" i Brevet til Romerne 9-11, og især i kapitel 11. Der kan man finde, at "Israel" fortsat refererer til Jøderne. Vær især opmærksom på følgende i kapitel 11:
• Ikke-Jøder er løbende blevet frelst, mens Israel er delvis blindet. (Rom 11:25).
• Paulus skelner mellem "hedningernes fylde", der angående frelsen er podet ind, versus "hele Israel", som vil blive frelst engang (Rom 11:26).
• Paulus siger, at "Israel” med hensyn til Evangeliet er fjender, men med hensyn til fædrene er de elskede (Rom 11:28). Hvis ikke-Jødiske troende er "en del af Israel", hvordan kan Israel da være fjender af Evangeliet? Paulus bruger konsekvent udtrykket "Israel", når han beskriver Jøderne: Enten ikke-troende Jøder (som her) eller Jødiske troende (Rom 9:6 jf. Gal 6:16).
Bemærk, at Paulus ikke kender til den upræcise Nytestamentlige fortolkning, der er så udbredt i vor tid, og som anvender udtrykket "Israel" om ikke-Jødiske troende. I forskellige passager skelner Paulus imellem flere kategorier, der alle involverer folk af Jødisk afstamning gennem mennesket, Jakob (der er Israel):
1. Troende Jøder, "Guds Israel," de sande Jøder (Rom 2:28-29), der er Jødiske af fysisk afstamning og tror på Kristus.
2. Ikke-troende Jøder (Israel i Romerbrevet 11), "Satans synagoge" (Åb 2:9; 3:9), som ikke anses for at være sande Jøder (Rom 2:28-29). De er fysiske efterkommere efter manden Israel ("af Israel", men ikke anset for at være sande Israelitter, idet de mangler troen). De er "af Israel", men "ikke Israel", fordi de mangler Abrahams tro (Rom 9:6). I begrænsede sammenhænge siges de ikke at være "Israel" eller "Jøder" i den forstand, at de undlod at acceptere Jesus Messias, og har afvist troen.
3. Kirken, "det nye menneske" (Efeser 2), "Kristi legeme" (1 Kor 12:13) består af både ikke-Jødiske troende og Guds Israel — troende Jøder. Her er troende ikke-Jøder og Jøder grupperet helt på lige fod. En forsigtig tolkning vil vise, at udtrykket "Israel" aldrig bliver brugt om denne gruppe, selvom "det sande Israel" og "de sande Jøder" (at have tro) er indbefattet i denne gruppe sammen med troende ikke-Jøder.
Det, der kan være forvirrende, er, at selvom troende ikke-Jøder anses for at være "sønner af Abraham" ved tro (Gal 3:7,29; Fil 3:3), bliver de aldrig kaldt "Israel." Der skelnes mellem at være velsignet som en del af den Abrahamitiske pagt - rodfæstet i løfterne til Abraham – der omfatter velsignelser for "alle jordens slægter" (heri findes ikke-Jødiske troende), og velsignelser for de fysiske efterkommere af Abraham gennem Isak og Jakob/Israel — Jøderne. På lignende måde, som Ismaelitterne og Edomiterne er fysiske "sønner af Abraham", men ikke Israel, er de troende åndelige sønner af Abraham, men ikke Israel.
Robert Saucy udtrykker det godt:
"Abrahams efterkommere" svarer derfor ikke nødvendigvis til Jøder eller medlemmer af Israels folk. Guds løfte til Abraham omfatter både "en stor nation" og "alle folk på jorden" (1 Mos 12:2-3). Disse grupper deler derfor opfyldelsen af Guds frelses-løfte, uden at blive flettet ind i hinanden. Det er vigtigt, at når opfyldelsen af det Abrahamitiske løfte er relateret til ikke-Jøder, er det specielt denne erklæring om "alle nationer" og ikke nogen henvisning til den "store nation" eller Israel, som Apostlen bruger som Gammeltestamentlig støtte (Gal 3:8). De deler det, men er ikke identiske.
Til yderligere klargørelse vedrørende dette foreslår jeg, at man lytter til mit kursus om Romerbrevet 9-11, især kapitel 11, som viser den vigtige sondring mellem oliventræet, der er rodfæstet i løfterne til fædrene (f.eks. den Abrahamitiske pagt), de naturlige grene (Jøderne) og de vilde grene (ikke-Jøder).
Nogle af de naturlige grene (ikke-troende Jøder) er blevet brudt af oliventræet, og vilde grene (ikke-Jødiske troende) er kommet til. Bemærk, at de vilde grene ikke er podet ind i de naturlige grene, som forbliver i træet (ikke-Jøder er ikke sluttet 'til' Israel). De er podet ind i roden - der fremstiller og nærer de naturlige grene (løfterne).
Det er en fejl at glæde sig over denne sondring, der fører til forvirring for ikke-Jødiske troende og deres forhold til Israel, og så kræve inkonsekvent Bibeltolkning af passager såsom slutningen af Romerbrevet 11, hvor Israel meget klart betyder ikke-troende Jøder.
(En almindelig fortolkningsfejl med hensyn til ”oliventræet”, som Paulus bruger som illustration, er, at man antager, at "roden" er Israel. Men bemærk, at de naturlige grene, som er de Jødiske troende, næres af roden. De naturlige grene, som fortsat er det sande Israel, bliver ikke næret af Israel (en logisk umulighed), men af roden, der består af løfterne til Abraham, Isak og Jakob.)
