Fra Bereanbeacon.org/Af tidligere Katolsk præst,
Richard Bennett.
(Som pdf-fil til udskrift her.)
Jeg vil sammenligne mit besøg i Europa i april/maj 2003 med mine mange besøg i Europa som Katolsk præst. Da jeg besøgte Europa i mit 22. år som Katolsk præst, gjorde jeg det som en del af denne institution. Jeg blev altid garanteret et sted at bo og nødvendige måltider. Det, der var underforstået, var dog, at vi som præster blandt os selv ikke talte forretninger. Vi diskuterede ikke åndelige ting, da det var vores arbejde og ikke en del af vort sociale liv. Jeg var som regel på ferie, når jeg besøgte Europa som præst, og uanset hvilken tjeneste, jeg havde, var det simpelthen administration af Messen.
Grunden til mit besøg i Europa som Bibel-troende var imidlertid at forkynde evangeliet og glad og fri dele tingene fra Herren med trosfæller.
"Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores.” 2 Kor 4,6-7.
Herrens herlighed blev virkelig proklameret i Polen, London og Irland i mit opsøgende arbejde, som svar på bønner fra vores egen lokale kirke og fra mange andre. Jeg blev forfrisket og tjente i høj grad som et lerkar i Herrens hånd. Jeg ser nu meget tydeligere behovet for at nå ud i venlighed og kærlighed til ædle Katolikker, der - undertiden i dyb smerte med hensyn til deres religion - er opsat på at få svar.
Det store flertal af Katolikker, som jeg så i Europa, var ikke interesserede hverken i Katolicismen eller i Bibelsk kristendom. De var for det meste fortæret af at gå frem på alle de sædvanlige verdslige måder. Men der var lige foran mine øjne nogle, der kunne være Herrens rest, som søgte at kende sandheden. Nogle af Katolikkerne var begyndt - ved Herrens nåde – at se herligheden i Kristi færdige værk, i Hans fuldkomne liv og fuldkomne offer. Et vidunderligt aspekt af Guds nådige velvilje for os er, at det er mangesidet. Jeg blev tjent såvel som folket. Jeg forstår langt bedre nu end nogensinde før, hvordan Kristus græd over Jerusalem - de meget religiøse mennesker, der forsøgte at etablere deres egen retfærdighed, og som satte deres tradition på linje med det skrevne Ord fra Gud.
Polen
Det opsøgende arbejde i Polen begyndte den 18. april, da jeg mødte en gruppe ivrige troende hjemme hos Mike og Peggy Wolski. Med undtagelse af meget få, var alle disse tidligere Katolikker, som nu er frelst af Guds nåde og i besiddelse af en stor kærlighed og glæde over at dele evangeliet med andre. Den følgende dag så jeg en nylig konvertit, brændende af en blanding af overbevisning og kærlighed til Herren, forkynde et klart evangelisk budskab på gaden i Warszawa. Omtrent ni andre delte traktater ud.
På vor vej til downtown Warszawa så jeg en midaldrende mand med en lille fletkurv i hånden. Jeg spurgte, hvad han skulle. Jeg fik at vide, at han bragte æg til den Katolske kirke for at blive velsignet af præsten. Det var, hvad Katolikkerne kalder "glorious lørdag", dagen før Herrens opstandelse fejres. Så indså jeg, at mange flere familier ville bære æg til kirken. Dette symboliserede, hvad jeg skulle se så ofte i min resterende tid i Polen: De store, traditionelle kirker, fyldt med mange billeder af Maria og helgenerne, og overalt opretholder de traditioner, der så stærkt tynger disse ædle mennesker ned.
Polen er en nation, der knapt nok blev berørt af Reformationen, og det er helt forskelligt fra andre nationer, der begyndte med Bibelsk tro, såsom Irland, og andre nationer, hvor Reformationen gjorde dybe indhug i kraft af evangeliet.
Søndag den 20. april blev jeg bedt om at vidne i pastor Tolwinski’s kirke. Jeg blev stærkt opbygget af bønnerne efter mit foredrag, hvilke man oversatte for mig. Folk bad inderligt om, at de mere effektivt måtte nå ud til deres Katolske naboer og venner i sandhed og kærlighed fra Herren. Dette opbyggede mig stærkt, da jeg så hjerteråbet, som det var i denne vidunderlige, Bibel-troende kirke.
Mandag den 21. april var jeg i den lille by Olsztyn. Der havde jeg en konference med tre foredrag. under det første, hvor jeg aflagde mit vidnesbyrd, brugte jeg den første side af vort charter: "Dit Ord Er Sandhed". Omkring halvfjerds Katolikker var til stede. Det syntes som om, Herren smeltede hjerterne og åbnede vore sind. Da jeg bagefter talte med nogle af disse, talte mange flere med andre troende, og vi glædede os over, at Herren virkelig var i vor midte.
Om aftenen, da jeg tog den anden side af det samme charter, kom det gamle spørgsmål om afgudsdyrkelse i den evangeliske-lejr op. Jeg var forbløffet over, at nogle præster, der kaldte sig Bibelske, faktisk fremholdt den Romersk Katolske lære om, at billederne er acceptable, hvis de bruges til at formidle Kristus.
Ifølge denne filosofi forsøgte nogle præster at retfærdiggøre brugen af billeder af Kristus og den aktuelle Jesus-video. Jeg var i stand til at udlægge for dem punkterne i vort nyhedsbrev "Afgudsdyrkelse i den Evangelisk-lejr". Det lader til, at Herren åbnede hjerter og sind, ikke kun hos Katolikker, men også hos Evangelikale, der inden da, var inde under den forklaring, at det ikke er forkert at have Kristus hængende på et krucifiks, hvis det er på en video, selv om de aldrig ville tillade et sådant billede på en væg. Jeg takker Herren for at modsige denne jordiske vej.
Tilbage i Warszawa fra den 24.-26. april holdt vi foredrag down town i et konferencecenter. Et gennemsnit på 55 mennesker deltog i hver samling. Interessen blev forhøjet efterhånden som Guds Ord gik ud. Der var nogle brødre, der tog sig direkte af de Katolske folk og andre, der kæmpede med det sande evangelium, som er begrundet i Guds nåde alene, ved tro alene, i Kristus Jesus alene, med al pris og ære til Gud alene.
En ekstra speciel velsignelse var antallet af mennesker, der kom for at vise mig den bog, som vi havde offentliggjort: ”Far from Rome, Near to God: The Testimonies of Fifty Former Catholic Priests” på Polsk. De fleste havde bogen bundet ind, så de kunne holde den ren. Nogle fortalte, hvordan den blev lånt ud på regelmæssig basis. Vidnesbyrdene om, hvordan Herren har brugt vores bog på Polsk, var mest opmuntrende for mig. Senere, i England, fortalte jeg Martin Buckingham disse hjerteskærende vidnesbyrd om, hvordan Han – ved Sin nåde - havde brugt denne bog.
Den sidste samling i Polen var søndag den 27. i en kirke, der er ved at dannes i Warszawa, og senere i hjemmet hos en ældste, en missionær fra USA, Mike Wolski. Spørgerunden varede over 5 kvarter. Jeg blev kraftigt opbygget af den længsel, hvormed de tidligere Katolikker måtte nå ud til dem, der stadig var i Katolicismen. Mange var mænd, som havde været under drikkeriets kontrol, og mange var kvinder, der ligeså havde været fanget, men havde kæmpet, da de forsøgte at holde sammen på deres familie.
At se den iver og medfølelsen hos disse tidligere Katolikker tjente mig på en måde, der ligger hinsides mine ord at beskrive.
London
Mandag den 28. april ankom jeg i hjemmet hos Michael og Donna De Semlyen uden for London. De styrkede mig både åndeligt og med dejlig mad, da jeg skulle til at begynde arbejdet med Peter Radcliff og Andrew Pris i to foredrag, der skulle holdes i Victoria og i Reading i London. Bibel-troende, der stadig står midt i materialismen og umoralen i London, gør dette på en meget stærk måde.
Jeg havde det privilegium at behandle falsk Økumeni begge disse steder, og jeg var overrasket over de tilstedeværendes interesse. Falsk Økumeni blev afsløret, og vor sande enhed i Kristus, som Herren bad om i Johannes 17:21, er noget, der allerede er indset, fordi Herren bad om den, og Hans bøn bliver altid besvaret ind for den hellige Gud. Den sande Økumeni af troende i London betjente mig på det dybeste niveau.
Disse møder repræsenterede Church of England Continuing, der består af de Anglikanske kirker, der fortsætter med de solide 39 artikler fra Reformationen. Mest opløftende for mig - og ganske ydmygende - var et to-timers møde, jeg havde med Dr. Peter Masters, i Metropolitan Tabernaklet i London. Peter Masters står, hvor Spurgeon havde prædiket i Metropolitan Tabernaklet. Guds ord går så glimrende frem på dette sted, hvor omkring tusind mennesker er samlet hver Herrens dag. Hans arbejder når ud hver dag på internettet: www.metropolitantabernacle.org/
Irland
Fra 5.-9. maj havde jeg en nådig tid, som jeg kunne dele med min egen familie i Dublin. Jeg blev dybt opmuntret, og de fleste opmuntres ved at se Herrens arbejder der. Det var igen den fornyelse, som vores hjem-kirke og andre havde bedt om, at midt i alt det opsøgende skulle jeg kende fornyelsen fra Herren, som er Hans vidunderlig gave, når Hans får hører hans røst og følge ham.
Efter at have forladt min familie og var rejst til Newtownabbey i County Antrim lørdag den 10. maj begyndte jeg det opsøgende arbejde i ”Reformation Irland” (RI), hvilket var mere end otte hundrede miles på tværs af Irland, og delte glæden ved Herren og Sandheden i evangeliet. Raymond Stewart fra ”Reformation Irland” arrangerede hele turen. 11. maj tjente jeg i Carrickfergus Congregational Kirke og om aftenen i Ballyclare Reformerte Presbyterianske kirke.
Mandag den 12. havde jeg den glæde og det privilegium at tale på Baptistiske "præsters broderskab" i Crumlin Baptist Church. Onsdag den 14. maj sluttede Mark Fitzpatrick sig til Raymond Stewart og mig for resten af turen. Mark og Raymond betjente mig med deres iver for sandheden, og deres medfølelse og omsorg.
Der var næppe en by, som vi stoppede i, hvor vi ikke havde travlt med at række Katolikker Ordet og andre, som vi mødte, plus distribuere skrifter. Mens Mark kørte bilen, blev vi fornyet af at høre Skriften på lydbånd eller ved at engagere os i opbyggelig samtale - en af de glæder, som Kristus bringer de troende.
”Reformation Irland” er et opsøgende arbejde med det formål at genoprette det sande evangelium på øen, som engang blev kaldt "landet af helgener og lærde". Jeg vil opfordre jer til at se evangeliets budskab, som det bliver forkyndt på deres hjemmeside: Reformationireland.com.
Tværs over Irland, fra det mindste af disse møder i Ballinteer i det sydlige Dublin, hvor ca. seksten var til stede, og byen Mullingar, hvor atten var til stede, til det største i Donaghey, County Tyrone, hvor over 240 var til stede, øgedes herligheden af Herrens nåde, og evangeliet nåede ud med styrke. Et af de særlige tidspunkter var med fjorten Katolikker, der kom til et stuemøde i det vestlige Belfast, hvor 33 personer var til stede. Overbevisningen hos én Katolik, der stærkt forsvarede Økumeni, syntes at mindske efterhånden som mødet blev færdigt. Nogle af Katolikkerne jamrede som om, de var under Herrens overbevisning, og syntes virkelig at blive betjent.
Onsdag den 17. maj havde jeg mulighed for at aflægge mit vidnesbyrd i mit eget Dublin. Vi havde to gode møder i den Irske Kirke’s Missionscenter.
På vejen ud i det vestlige Irland, i Ballaghadereen County Roscommon, kom mere end fyrre mennesker så langt fra som fra Athlone og Ballybunion i County Kerry, hvoraf den ene var den kære Peggy O'Neill. Hun er en meget sprudlende og livlig 82 år gammel tidligere nonne, der er frelst af Guds nåde. Til allersidst efter mere end to timers forkyndelse, kom Peggy op for at aflægge sit vidnesbyrd. Ved det syntes hjerterne for alvor at blive åbnet, og det var en bekræftelse af Herrens budskabe om Kristi retfærdighed alene, og frelse i Ham alene. Hun sluttede med en fantastisk præsentation fra Guds Ord, der havde tjent hende som nonne: "Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” 2 Kor 5,21.
Ved hendes vidnesbyrd blev Guds nåde stor - frelsen i Jesus Kristus alene. Den følgende morgen i samme by optog Mark Fitzpatrick på video et interview med Peggy O'Neil og mig. Peggy aflagde klart sit vidnesbyrd. Introduktionen blev givet af Raymond Stewart, som forklarede den større ramme i Irland. Det var en rigtig Irsk præsentation, som jeg beder om, vil blive brugt på kabel-TV i Texas, New York, Michigan, Arizona, og mere generelt, hvis muligheden opstår.
Vi medbragte omkring tre hundred pund bøger, cd'er og kassettebånd. Det var en stor glæde at se folk samle op på disse ting. Og hvilket forsyn. Ligesom vi løb tør for vidnesbyrd, kom der en kurértjeneste fra kapellets Bibliotek i Florida med fire hundrede nye kopier af mit vidnesbyrd. Herrens forsyn blev vist os gennem generøsiteten fra Mt Zion Church i Florida, og Hans folks bønner.
