Ny åndelig lære fra gamle Romersk-Katolske kilder.

Fra Understandthetimes.org
Af Roger Oakland.
Oversat fra svensk.

Fortalere for den nye kirke siger, at vi er på randen af en æra, der lover fornyet åndelig bevidsthed. "Åndelig lære" tilbydes som ”vejen til en ”åndelig reformation", der skal føre kristendommen til et nyt og højere niveau af spiritualitet, som vil drage alle deltagere tættere på Gud.

Bøger om dette emne, udgivet af store kristne forlag og skrevet af kendte forfattere , findes i store mængde. For eksempel af JP Moreland og Klaus Issler, der begge er professorer ved ”Talbot School of Theology” på Biola University i det sydlige Kalifornien. Moreland er professor i filosofi. Issler er professor i kristen uddannelse og teologi. NavPress udgav i 2006 en bog, som de forfattede sammen, med titlen The Lost Virtue of Happiness: Discovering the Disciplines of the Good Life [1] (ikke tilgængelig på svensk). På bagsiden af bogen hedder det:

Forfatterne JP Moreland og Klaus Issler illustrerer, hvor glade vi er, når vi stræber efter et transcendent formål - noget større end os selv. Dette omfatter et dybt meningsfyldt forhold til Gud gennem en uselvisk interesse for åndelig lære. The Lost Virtue af Happiness tager et fornyet kig på den åndelige lære og giver konkrete eksempler på måder, hvorpå man kan gøre dem praktiske og livsforandrende. [2]

Titlen giver et godt overblik over, hvad bogen handler om. Moreland og Issler tror, de har genopdaget vigtige åndelige principper, der er gået tabt. Hvis du følger disse principper og gør dem til en del af dit daglige kristenlliv, kan du blive forvandlet.

En af de åndelige lærer, som forfatterne har genopdaget, er skitseret i et kapitel, der hedder "At vinde lykke ved at miste sit liv". Under overskriften "To venner: ensomhed og stilhed," siger forfatterne følgende:

Læren om ensomhed og stilhed er helt afgørende for det kristne liv, og det bliver naturligvis praktiseres side om side. I ensomhed vælger vi at være alene og reflektere over, hvordan vi oplever aspekter af livet (familie, job, forholdet til Gud, økonomi), og hvad de betyder for os, mens vi er isolerede. Vi vil afbryde forbindelsen til andres selskab. Vi fører os selv fysisk og mentalt ud af vore sociale, familiemæssige og andre relationer. [3]

At være ensom et et eller andet sted ofte den bedste måde at fokusere og vurdere livets vigtigste beslutninger på, det er sandt, men den isolation og ensomhed, Moreland og Issler er fortalere for som en åndelig doktrin i kristendommens navn, har Østlige Mystiske overtoner. Desuden forsøger forfatterne at øge tilliden til denne genopdagede "spirituelle doktrin", ved at citere den Romersk-Katolske mystiker og præst, Henri Nouwen, der engang sagde:

Den mand eller kvinde, der har udviklet denne hjertets ensomhed, kan kke længere drages væk af de mest afvigende stimuli fra omverdenen, men kan opfatte og forstå denne verden fra et stille indre center. [4] Dette "stille indre center", som Nouwen skriver om, er suspekt, især i lyset af de åndelige discipliner, der praktiseres af deltagerne i den Buddhistiske og Hinduistiske tro.

Desuden ser det ud til, at Nouwens Romersk-Katolske mystik-tro og -lære har påvirket forfatterne stærkt. De fortsætter med at udvikle deres idé om behovet for at genopdage den tabte kunst: at finde "det rolige, indre center" osv.

Flygt til et retræte-center, der sigter mod at give plads til individuelle besøgende. Prøv at finde et center, der har haver, springvand, statuer og andre typer af smukke kunstværker. Det er vores erfaring, at Katolske retæte-centre ofte er ideele for enlige retræte-søgende ... Vi anbefaler også at medbringe billeder af dine kære og et billede af Jesus ... Eller se uafvendeligt på en statue af Jesus. Eller lad en tanke, følelse eller en hukommelse køre igennem dit sind igen og igen. [5]

Jeg har søgt i Skrifterne. At se uafvendeligt på et billede eller en statue af Jesus eller at koncentrere sig om en tanke eller følelse med henblik på at etablere "et stille indre center" findes bare ikke der!

Guds Ord eller menneskers ord
Det er tydeligt for mig efter at have læst utallige bøger, udgivet af førende forlag, om emnet Emerging Church bevægelsen, at der er to fællesnævnere, der understøtter den.

For det første er det indlysende, at den "ny slags kristne", som har fået undervisning om Emerging Church, tilpasses til at acceptere, omfavne og gå ind for en "ny mystik" under rubrikken åndelige dannelse. Men de såkaldte åndelige lærere, der anbefales som en del af denne åndelige fortolkning, er ikke ny. Det er de samme metoder og teknikker, der har forført masserne siden syndefaldet i Eden.

For det andet, lære fra den Romersk-Katolske mystik, der omfavner Østlig mystik fra fortiden, genindføres nu, og kommer for mange før Guds ord. Det stormløb af ideer, der fremmes af disse Katolske mystikere, er overvældende. Hvorfor er det sådan? Er det muligt, at mange vildledes og ikke er klar over, hvad der sker? Hvorfor kan folk ikke se forbindelsen til Katolicismen? Er de blevet blinde?

Som eksempel kan nævnes, at I dele af ”The Lost Virtue of Happiness: Discovering The Disciplines of The Good Life” forcerer Moreland og Issler læseren med tips om ”udviklingen af pågående bøn”. Her er nogle af deres punkter:

l. Vi anbefaler, at du starter med at sige Jesusbønnen ca. tre hundred gange om dagen [6] l. Når du vågner, så sig Jesusbønnen tyve til tredive gange. Når du gør det, vil noget begynde at ske for dig. Gud vil langsomt begynde at besætte centret for din opmærksomhed. [7] Ved gentagen brug af Jesubønnen, mens du gør noget andet mere fokuseret, tillader Gud dig at nå dit sinds grænser og forme vanen, at være stille i kontakt med ham hele dagen lang. [8]

Du behøver ikke at være Bibel-lærd, for at forstå, at gentagne bønner, skabt for at få os ind i en bevidstheds-tilstand, der bringer os tættere på Gud, ikke findes i Guds ord.

Yderligere forsøger Moreland og Issler at retfærdiggøre deres tanker om denne praksis - gentagne bønner - i deres bog ved at hævde, at sådan en "åndelig lære" er Bibelsk og historisk autentisk. De opfordrer den intetanende læser til at slappe af og siger:

Før du ruller med øjnene i vantro, hold da ud i et stykke tid med mig. Jesusbønnen, som er afledt af Luke 18:38, har haft en stærk indvirkning på mennesker på forskellige tidspunkter i kirkens historie. [9] Og selvom den findes i forskellige former, foretrækker vi denne formulering: "Herre Jesus Kristus, forbarm dig over mig" Hvis du accepterer udfordringen, tror jeg, du vil se bemærkelsesværdige resultater. [10]

I et forsøg på at tilføje endnu mere overbevisende Bibelske grunde til at blåstemple en sådan anti-Bibelsk praksis for at komme nærmere Gud fortalte Moreland og Issler derefter:

Måske tænker du på, at gentagne bønner er en overtrædelse af Jesu advarsel: "Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.” (Mattæus 6:7). Tværtimod, falder brugen af gentagen bøn som åndelig øvelse ikke ind under dette forbud. Som forsker i NT, Don Carson, sagde, forbyder Jesus ikke nogen lange bønner eller gentagelser. Han bad selv i lang tid (Lukas 6:12), gentog sig selv i bøn (Matt 26:14), og fortalte en lignelse for at vise sine disciple, at "de alltid burde bede og ikke blive trætte af det" (18:1). Hans pointe er, at hans disciple skulle undgå meningsløse, gentagne bønner, der blev bragt på grund af den misforståelse, at kun længden gør bønnen effektiv. [11]

Denne apologetik, skrevet af JP Moreland, som er en berømt apologet, hvilket berettiger ligegyldige gentagne bønner af nogle få ord i forhold til lange bønner, er det svært for mig at acceptere. Dette ville betyde, at i århundreder har kristne, der har udtalt sig imod det, forfatterne forsvarer, været tankeløse idioter. Det er bare for meget at acceptere.

Jeg har været i landet Myanmar (tidligere Burma) to gange. Begge gange har jeg observeret (og optaget på video) både Katolikker og Buddhister, der praktiserede den åndelige lære med gentagne bønner. I begge tilfælde råbte de og messede disse bønner om og om igen, mens de brugte bedekranse. Ja, både Katolikker og Buddhister har "bønnekranse" for at holde styr på, hvor mange gange de har messet bønnen.

Jeg tog mig tid til at interviewe Katolikker og Buddhister i Myanmar. Jeg spurgte dem, hvad de gjorde, og hvorfor de gjorde det. Hver gang jeg stillede dette spørgsmål, fik jeg samme svar. Det var en vej til at koncentrere sig og fokusere deres tanker og komme i harmoni med den åndelige verden.

At messe gentagne sætninger for at komme tættere på Gud er ikke Bibelsk, det er sataniske.

Hvis jeg tager fejl i det, jeg siger, så vis mig det udfra Skriften. I lyset af Bibelens advarsler imod gentagen bøn, og det faktum, at Satan har en betydningsfuld plan for at bedrage de troende i endetiden, så bønfalder jeg dig, hvis du er på vej i den retning, at stoppe dette spor. Omvend dig og vend tilbage til Jesus og Hans Ord!