Fra Shafan.dk/Af Peder Mikkelsen.
Fra Nyt Livs blad.
Nr. 3 - 2014.
"Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dage var skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet" (Salm 139:16).
Dette vers maler en sandhed for vore øjne, som har utroligt svært ved at få fodfæste i vore sind. De fleste af os Kristne må leve vores liv sådan, at langt den overvejende del af vores tid bliver brugt i den verdslige og ugudelige verden.
Vi er ikke ét med denne Verden, for vores liv med Jesus sætter os i et modsætningsforhold til det verdslige – vi er anderledes. Men det fritager os ikke fra at skulle leve vort daglige liv midt i verdslighed og ugudelighed.
Og her møder vi en kolossal påvirkning. Det gælder også i spørgsmålet om liv og død. I den verdslige verden tænkes der ofte på liv og død som noget vilkårligt og lunefuldt. Og meget nemt baner det sig vej ind i mange Kristnes sind og tanker.
Med denne tankegang sniger der sig en underlig utryghed og angst ind, som kommer til at ligge som noget udefinerbart dybt i sindet. Vi bliver urolige for livet – for hvad der kan møde os, og hvad vi kan risikere at komme igennem. Vi bliver bange, fordi vejen fremover tilsyneladende kan se så tilfældig ud.
Denne angst kender jeg helt indefra i mit sind, men jeg har fundet hjælp i bl.a. ovenstående vers. Det er som om, denne sandhed løfter mit liv ud af vilkårlighed og lunefuldhed. Den Gud, som er alt livs ophav, har også skabt det liv, som jeg lever. Han har pustet ånde i det. Og
Han har ikke bare givet mig livet, og derefter ladet mig flagre af sted i tilfældighedernes vold for at se, hvor lang tid det liv mon kunne holde. Nej, sandheden er en anden. Mit liv kunne kun blive til, ved at Han blæste ånde i det.
Og dermed sluttede det ikke fra Hans side, for det liv Han gav mig, kan kun bestå, så længe som Han opretholder det. Og så længe som Han opretholder det, kan intet tage det fra mig. Når vi ser, hvordan mennesker pludselig bliver udsat for et eller andet, som koster dem livet, så er vi hurtigt med i snakken om, at dette menneske var offer for de eller de uheldige omstændigheder. Men sådan er virkeligheden ikke.
Også denne dag var skrevet i Guds bog, før en eneste af dem var kommet. Jeg så engang en sportsudsendelse i fjernsynet, hvor der var et interview med en racerkører, som havde været udsat for en meget alvorlig ulykke i sin racerbil. Efter al sund fornuft skulle han være omkommet ved uheldet, men overlevede alligevel.
Journalisten spurgte ham om, hvad der var grunden til, at han overlevede, og det var tydeligt, at han ventede en eller anden teoretisk forklaring på det. Og så kom svaret, som jeg aldrig glemmer. Han sagde: ”Der er kun én grund til, at jeg lever: Jeg havde ikke billet til denne afgang.”
Han var nok tættere på sandheden, end han selv var klar over. Han var i pagt med Ord fra den Gud, som er alt livs ophav og opretholder. Det er godt, hvis denne sandhed kan få lov til at slå rod i dit sind.
Når angsten og uroen for, hvad der kan møde dig, lægger sin klamme hånd på dit sind, så må du få lov til at krybe i ly under disse kendsgerninger: Dit liv er i Guds hånd, og han er en Gud, som ikke er lunefuld og vilkårlig.
Det er befriende, når du ser, at du ikke behøver at ængste dig for både dit og dat. Det sker nok, at du gør det alligevel, men så må du igen krybe i ly under den sandhed, at Gud er dit livs ophav. Det er blevet til ved Ham, og du har livet præcis så længe, som Han opretholder det.
