Fra Lov&Evangelium. Nr. 3 - 2012.
Av Dag Rune Lid.
(Oversat til dansk)
For en tid siden hørte jeg et radioprogram, hvor der blev refereret fra et arrangement med det tyske luftskib «Hindenburg», det største luftfartøj, som nogensinde er lavet. Det var hele 245 meter langt og havde en tophastighed på 135 kilometer i timen.
Den 6. mai 1937, efter krydsningen af Atlanten, brød luftskibet «Hindenburg» i brand, da det skulle fæstes til fortøjningsmasten ved Lakehurst Naval Air Station i New Jersey i USA. Flammerne startede ved agterenden, og i løbet af 37 sekunder var luftskibet udbrændt. Af de 97 personer om bord, døde 35.
Denne hændelse er kommet til mig flere gange, efter jeg hørte om den. De var så nær ved målet, men alligevel var der mange, som ikke nåede frem. Hans Adolf Brorson er inde på det i salmen, hvor han skriver: «Begyndt er ikke endt, det må du vide! Du, som har Jesus kendt, bliv ved at stride!» (Sb 470:2).
Det er ingen selvfølge, at den, som er begyndt på himmelvejen, når frem. Luftskibet havde afsluttet 99,99 procent af turen. Turen var på mange måder fuldført, men sekunder før, de var i havn, gik det galt. Desværre er det også sådan i mange menneskers liv med tanke på at nå den himmelske havn.
Djævelen retter utallige angreb imod den troende. I barne- og ungdomsårene er det fremtiden - det at få et ærefuldt navn - djævelen udmaler. I mandomsårene er det travlt for mange, med små børn og en hektisk hverdag, og djævelen fik mange bort frå Ordet der. Men når alderdommen kommer, og dagene bliver roligere, skulle man tro, det vart lettere, men da er der så mange, som sover foran TV-et, og djævelen får lov til at så sin gift dag efter dag, til der ikke længere er åndeligt liv tilbage. Næsten, men tabt!
Når man læser Bibelen igennem, ser man, at unntagelsen er de, som levede godt med Gud. Mange begyndte godt, men faldt fra Herren undervejs. Mange konger i Det gamle Testamente gik det sådan med. Et af de klareste eksempler på dette er kong Saul. Han var et udvalgt redskab for Herren, men hovmodet fik rum. Han blev forkastet, og til slut forhærdet.
Hvad skete der i de syv menigheder, som står omtalt i Johannes Åbenbaring? Der havde der været vækkelse, kristenlivet havde blomstret. Nu var der gået en generation, og i fem af de syv menigheder var frafaldet kommet ind. De havde opgivet deres første kærlighed, de havde navn af at leve, men var døde. De var lunkne, og Herren ville spy dem ud af sin mund.
Du, som gerne vil til himmelen, kommer ikke udenom strid. Derfor er det også, at forfatteren til Hebræerbrevet skriver til de troende om at rette blikket på troens ophavmand og fuldender i striden, så de ikke skal blive modløse (Heb 12:3). Hvad vil det sige? Jo, hver dag at tage tid til Ordet – snakke med Herren i bøn. Tag dig tid til at samles med Guds folk om Ordet, sådan at dit blik bliver vendt bort fra dig selv, bort fra synden og alt, som vil stjæle din opmærksomhed. «I ro og tillid er eders styrke» (Esaj 30:15). Finder du daglig din styrke her, vil Herren sørge for, at du en dag vil nå det himmelske mål.
(Oversat fra nynorsk af Lis J.)
Nesten en kristen, kom, kom i dag!
Nesten en kristen, nåden mottag!
Jesus deg innbyr her,
englene er deg nær,
venner i forbønn er,
– å, vandrer, kom!
Nesten en kristen, endt høsten er.
Nesten en kristen, dommen er nær.
Nesten forfeilet seg,
nesten ei frelste deg,
nesten var dødens vei,
nesten – men tapt!
P. P. Bliss (Sb 209:2-3)
