Verdens befolkning vågn op! Vågn op før det er for sent!

Fra Vineoflifenews.com/
28. september 2013.
Af Gordon King.

WAKE UP WORLD! Hvor længe vil I slumre? Hvor længe vil I fortsætte med at gemme jer i mørket?

Dette brev er til de, der ikke tror på Jesus Kristus, Verdens eneste sande Herre og frelser. Gud leder mig til at skrive dette brev til alle, der ikke tror på Ham.

JESUS er den eneste vej til Himlen, uanset hvad andre fortæller dig, herunder Oprah Winfrey. Der er ikke mange veje til Himlen, kun én, Jesus Kristus - Abraham, Isak og Jakobs Gud, Jødernes Gud. Ja, Jesus selv var Jøde, født af en Jødisk mor.

Jeg skriver dette for at advare alle om, hvad der vil komme. Uden at tage imod Jesus som jeres Herre og Frelser er I dømt til at tilbringe evigheden (det betyder for evigt og altid) i helvede! Helvede er et meget virkeligt sted. Det er et sted med mørke, ondskab, tortur, smerte, brændende ild, ensomhed, og man kan ikke undslippe. Man vil føle smerte og ikke finde nogen lindring, tørste efter vand og ikke finder det, søge efter selskab, men være uden. Det er en intens elendighed uden nåde og tilgivelse. Man skal plages af dæmoner. Der er ingen mad at spise og ingen vand at drikke.

Mange af jer undrer jer måske over, hvorfor jeg bruger skræmmetaktik for at få jer til at se Sandheden? Hvorfor fortælle du os ikke bare om Guds godhed, hvor meget Han elsker os og bekymrer sig for os? Jeg vil også fortælle jer om det. Men I skal vide, hvor I står uden Gud. Dette er virkeligt, og det kommer snart. I ved ikke hvor meget tid, I har her på jorden. I lever måske ikke til Kristi genkomst. Og hvad så? Hvis man ikke er en frelst, genfødt Kristen, vil man gå direkte til helvede uden en chance for at ændre sind.

I tror, at jeg skriver alt dette for at skræmme jer? Ja, det er præcis, hvad jeg gør. Jeg forsøger at skræmme "helvede" ud af jer, så I kan tage imod Jesus Kristus som jeres frelser. Helvede er et virkeligt sted, men det er Himlen også. Mange mennesker tror, at vi bare skal sidde på skyerne og spille på harpe. Det er ikke rigtigt, og kunne ikke være længere fra Sandheden. Der vil være byer og ting at fortage sig, steder at gå hen og mad at spise.

Vi vil have et virkeligt legeme, et udødeligt legeme. Himlen og den nye Jord vil være steder, som vi aldrig kunne drømme om. Så I kan tilbringe evigheden - og husk, at evighed betyder for evigt og altid - med fred, trøst, kærlighed, glæde og selskab. Man kan sammen med venner og familie besøge folk, man aldrig selv har kendt: Adam og Eva, Noa, Enok, Moses, Abraham Lincoln og mange, mange andre. Man skal spise fødevarer og frugter, som man aldrig har oplevet her på jorden. Man skal besøge steder, der er så meget smukkere end noget, der findes her på jorden. Man vil være i Den Almægtige Guds nærhed. Man vil aldrig igen blive trist eller opleve smerte, lidelse eller sult. Alt vil være fuldendt, ligesom Gud først havde bestemt det til at være.

Gud elsker dig mere end noget andet. Det var derfor, Han kom til Jorden i menneskeskikkelse (Jesus Kristus) for at dø for os. Vi er alle syndere helt fra menneskehedens begyndelse, alle har syndet. På Bibelsk tid - før Jesus - krævede Gud animalske ofre fra sit folk til at dække deres synder. Siden Jesu fødsel, korsfæstelse og opstandelse behøver vi blot at tage imod Jesus som vor Herre og frelser.

Som I kan se, skylder vi Gud enormt meget, hvis vi skal betale for alle de synder, vi har begået. Gælden er så stor, at vi aldrig ville kunne betale den. Da Jesus døde på korset og udgød sit blod for os, betalte Han for alle vore synder. Dette er en gave fra Gud. Dette er Guds nåde til os. Vi fortjener det ikke det mindste, men det viser hvor meget, Han elsker os. Alt, hvad vi skal gøre, er at vende os fra vore synder og tage imod Jesus som vor personlige Herre og frelser.

Begår Kristne stadig synder? Ja, det gør de. Dog bør de forsøge at leve et Gudfrygtigt liv og ikke synde. Men ikke at synde som menneske er umuligt. Derfor vender de Kristne sig fra deres synder og beder Gud om at tilgive dem. Gud vil tilgive os alle vore synder. I Guds øjne er alle Kristne ligeså fuldkomne som Jesus selv. Han bortvasker vore synder og gør os hvide som sne. Er det ikke vidunderligt?

Det er den største forskel på, når vantro synder, og når Kristne synder. De vantro bliver ikke tilgivet, de Kristne bliver tilgivet.

Hold dig væk fra andre religioner, de er ikke af Gud. De er af Satan. Satan skal forsøge at bedrage dig på mange måder, herunder med andre religioner. Den tid, vi nu lever i, er ond og bliver værre dag for dag. Dæmoniske kræfter er virkelige og forvolder ravage på Jorden.

Der vil komme en periode på 7 år, kaldet "Trængselstiden" eller "Herren dag". Det skal blive en rædselsfuld tid at leve i. Gud vil give alle folk hen til at tro løgnen fra Satan. Det vil være yderst vanskeligt at tage imod Kristus på dette tidspunkt (en anden grund til at tage imod Jesus nu, før det er for sent). Hvis man tager imod Kristus, vil man sandsynligvis blive halshugget for sin tro.

Der vil være krige, og det onde vil findes i overflod. Der vil være naturkatastrofer, som verden aldrig før har set. Der vil være en ”Én verdensregering”, en ”Én verdensreligion” og en ”Én verdensleder”. Denne leder er kendt som "Antikrist". Han skal i første omgang synes blid, venlig og fredelig, men midt i denne periode skal han sidde i Guds Tempel i Jerusalem og proklamere, at han er Gud.

Denne mand er Satan. Han er intet andet end ren ondskab. Han vil udvirke, at alle tager et mærke på deres højre hånd eller på deres pande. Hvis man ikke modtager dette mærke, vil man ikke være i stand til at købe, sælge eller handle. Hvis man modtager dette mærke, vil man aldrig kunne nå til Himlen. Dette er "Dyret Mærke". TAG DET IKKE.

Der vil komme en endelig krig (Armageddon), hvor alle nationer skal samles for at ødelægge Israel. Så vender Jesus tilbage med alle sine hellige (de Kristne) og engle for at besejre Satan, dæmonerne, og alle, der følger dem.

Dette er blot en hurtig oversigt over det, der kommer. Jeg opfordrer jer alle til at tage imod Jesus Kristus nu, før det er for sent! Vi lever i Endetiden. Jeg ser alle de tegn, Jesus har omtalt i Bibelen. De sker nu.

VI LEVER I SLUTTIDEN. Jeg advarer dig! Jesus kommer tilbage meget, meget snart!
---------------------------------------------------------------------------------------------

"Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte." Luk 12:4-5.