Fra Skriften.net/7. maj 2014.
Af Eskild Særkjær.
En falsk lære breder sig: Én gang frelst altid frelst - I af IV.
Et svært vers gøres til et hovedbevis for den falske lære:
I gennemgangen af ’et bibelsk nej’ til forudbestemmelseslæren kommer man ikke udenom det vers i bibelen, som de hævder, er det ultimative bevis på, at de har ret. Her står der nemlig følgende: ”Da hedningerne hørte dette, blev de glade og priste Herrens ord, og de kom til troen, så mange, som var bestemt til det evige liv.” Apg 13:48.
Dette vers kan ganske rigtigt umiddelbart forstås sådan, at de omtalte blev frelst, fordi de var forudbestemt til det. Men før vi forsøger at forstå tekstens mening, er det vigtig at huske, at Guds Ord aldrig modsiger sig selv. Dertil kommer, at enhver sag (inkl. udlægning af Skriften) skal afgøres af to eller tre vidner. Det er med tanke på dette, at Peter skriver: ”Og dette skal I først og fremmest vide, at ingen profeti (eller tekst) i skriften lader sig tyde egenmægtigt..”, 2 Pet 1:20.
Det er nødvendigt, at vi altid husker denne gode og Bibelske regel i tolkningen af Guds Ord, for at enhver teori eller lære må blive bedømt ud fra ’den røde tråd’, som findes i hele Bibelen. Ellers kan der let ske det, som er omtalt i Ef 4:13-14, der advarer os og siger, ”at vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse..”.
Det er nemlig vildfarelse at hive enkelte vers ud af den Bibelske sammenhæng, og på dette grundlag lave eller forsvare en lære, som er fremmed for den Bibelske helhedstanke- og budskab. Men det er netop det, som forkyndere af ’en gang frelst, altid frelst’ har gjort ved dette og andre vers.
Verset kan være svær at forstå, og kan derfor let blive misbrugt til falske lærdomme, hvis man ikke er agtpågivende. Det er netop med tanke på det svære i de breve, som Paulus har skrevet, at Peter kommer med følgende kommentar: ”I dem findes der ting, som er vanskelige at forstå, og som de ukyndige og ubefæstede til deres egen fortabelse fordrejer, ligesom de gør med de øvrige skrifter”, 2 Pet 3:16.
Bibelen advarer os altså imod at udlægge Skriften på en måde, som i virkeligheden fordrejer Guds Ord, og som derfor får mennesker til at fare vild fra sandheden, hvilket kan resultere i fortabelse. Og så hjælper det ikke, at man har troet aldrig så meget på læren om, at man er forudbestemt til at blive frelst. Derfor er det langt bedre at tage sandheden til sig nu, end at bygge sin fremtid og frelse på en løgn, og dermed risikere ’for sent’ at miste det alt sammen.
Hvordan skal Apg 13:48 da forstås? Jeg har allerede været inde på, at den selvfølgelig ikke modsiger den øvrige Skrift, som fx Joh 3:16. De Græske ord, som er oversat til, at de var ’bestemte til’ evigt liv, handler derfor heller ikke om forudbestemmelse, men derimod om at være skikkede eller værdige til det evige liv. Meningen er da også, at de var værdige (og dermed bestemte) til det evige liv, fordi de havde taget imod Jesus Kristus som frelser.
Dette, at de var værdige skal nemlig ses i modsætning til, at Jøderne lige forinden havde modsagt og spottet det, som Paulus forkyndte, hvorefter han vendte sig fra dem med disse ord: ”Det var nødvendigt, at Guds ord først skulle tales til jer; men siden I forkaster det og ikke agter jer selv værdige til det evige liv, se, så vender vi os nu til hedningerne”, v. 46.
Årsagen til, at de forkastede Evangeliet var altså ikke, at de var forudbestemt til at gå fortabt, men fordi de af egen fri vilje havde besluttet at forkaste det. En fri vilje, som har trange kår for dem, som har tilsluttet sig læren om forudbestemmelse.
I denne tekst har vi igen et vidnesbyrd om, at Evangeliet efter Guds vilje også blev forkyndt for dem, men at det er den enkeltes ’ja’ eller ’nej’ som afgør, om de bliver frelst.
Argumenter for læren ’en gang frelst altid frelst’
Som de fleste andre falske lærdomme benytter fortalerne af læren ’en gang frelst, altid frelst’ sig også af Bibelen som argumentation for deres påstande. Men det betyder ikke, at læren dermed er ’Bibelsk’.
Fælles for de nye kristendomsforståelser er nemlig, at man ensidigt tager de tekster frem, som kan tages til indtægt for det, man ønsker, den skal sige, som fx: Der er ingen evig fortabelse; alle (eller de fleste) bliver frelst; de kristne er forpligtet til at holde loven, fremgangsteologi, troens magt, total sejr over synd, evig sikkerhed, en gang frelst, altid frelst, osv. Derimod udelades eller bortforklares de tekster, som taler imod denne specielle og yderliggående tolkning.
Vi skal se på nogle af de tilsyneladende Bibelske argumenter, som bliver brugt for at forsvare læren om ’en gang frelst altid frelst’, og derefter se på, om disse står prøve ved en nøjere gennemgang af Guds Ord.
Argumentet om, at Kristne ikke kan gå fortabt
Gang på gang hævdes det, at den Kristne ikke kan gå fortabt. Kendte Kristne ledere er talsmænd for denne lære, som fx Charles Spurgeon, Billy Graham, Pat Robertson, Charles Stanley og Ray Comfort m.fl.12.
I artiklen ’Helvedes bedst bevarede hemmelighed’, hævder sidstnævnte bl.a.: ”Hvis Gud har frelst dem, vil Gud (også) bevare dem. Hvis de er født af Gud, vil de aldrig dø. Hvis Han har begyndt sin gode gerning i dem, vil Han fuldføre den til dén dag. Hvis Han er troens ophav, vil Han også være den, som fuldender deres tro… Han er i stand til at bevare dem fra fald og præsentere dem som fejlfri for Hans herligheds nærvær med overvældende glæde. Jesus sagde, at ingen kan rykke dig ud af min Faders hånd”
Alt dette er på en måde sandt, men det får slagside, når han benytter sådanne citater til at bevise, at de Kristne, pga. Guds kærlighed og forudbestemmelse vil blive frelst. Ifølge ham er denne frelse nemlig sikret, uanset om de lever i synd eller ej. Hvis ’helvedes bedst bevarede hemmelig’ levede op til sit navn, så burde den i stedet omhandle det virkelige helvedes bedst bevarede hemmelighed.
Dan Corner, en Kristen forkynder, som advarer mennesker mod læren ’en gang frelst, altid frelst’, lader Djævelen sige følgende som en illustration af denne læres farlighed: ’Det er den bedste løgn, jeg har fundet på imod de retfærdige. Hvis du er som de fleste, så er der mulighed for, at jeg vil (kan) bedrage dig og tage dig til fange igen’.
Når synd forties eller ignoreres, så kan de af den grund let miste det evige liv, som de ellers er så sikre på at have opnået. Bliv ikke bedraget af Djævelen, når ’helvedes bedst bevarede hemmelighed’ bliver forkyndt.
I bogen ”The Five Points of Calvinism”, som forsvarer den Calvinistiske tanke, udtrykkes den guddommelige sikring således: ”Sande troende falder i fristelser, og de begår alvorlige synder, men disse synder forårsager ikke at de mister deres frelse eller adskiller dem fra Kristus” (s. 56).
Det kan ikke siges tydeligt nok: Det er en af Djævelens bedst bevarede hemmeligheder, at den Kristne kan være sikker på at blive frelst, uanset hvordan den Kristne har levet sit liv.
Argumenter som bliver brugt til forsvar for læren ’en gang frelst…’
Fortalerne for læren ’en gang frelst, altid frelst’ bruger tilsyneladende mange gode og Bibelske argumenter for at forsvare deres synspunkter. Men man skal ikke undersøge deres tekster ret meget, før man finder ud af, at de ikke stemmer med den sunde lære. I store træk beskrives læren næsten ens, selvom der selvfølgelig også er nogle mindre forskelle i tolkningen af den.
En af tilhængerne beskriver læren om ’en gang frelst, altid frelst’ på denne måde: "En Kristen er født på ny (genskabt) når de tror (Joh 3:16, Tit 3:5)! For at en kristen kan miste sin frelse, er det nødvendigt at han bliver ugenskabt. Bibelen giver ingen beviser for at den nye fødsel kan blive taget fra os."
Og videre: "Joh 3:15 stadfæster, at enhver der tror på Jesus Kristus vil ’have evigt liv’. Hvis du tror på Kristus i dag, og har evigt liv, men mister det i morgen, så var det aldrig ’evigt’ liv overhovedet. Derfor: hvis du mister din frelse, vil løftet om evigt liv i Bibelen være en fejl".
Efter mange lignende udsagn kommer han med følgende konklusion: ”Når vi først er frelst, er vi altid frelst. Vores frelse er helt bestemt en evig sikkerhed.”
Det samme er Sven-Jørn Hougaard inde på i sin bog ’Menighedens stilling i Guds plan’, hvor han bl.a. hævder, at det ikke er muligt for den frelste at falde ud af nåden. Alle talsmænd for denne lære argumenterer for, at den nye fødsel garanterer de kristne ’evig sikkerhed’ (som er synonym med ’en gang frelst, altid frelst).
Tilhængerne af læren citerer ofte en masse skriftsteder for at bevise, at den er Bibelsk. Den nye fødsel er næsten altid opstillet på bevislisten som det første, største og bedste bevis, hvilket også fremgår af eksemplet ovenfor.
Uanset om tilhængerne af læren ’en gang frelst, altid frelst’ har taget den til sig pga. ønsketænkning, manglende Bibelforståelse, falsk forkyndelse eller dæmoniske lærdomme, så kan en gennemgang af dens lærepunkter ikke holde til en Bibelsk bedømmelse, og læren må derfor beskrives som sekterisk, farlig og ubibelsk.
I næste afsnit vil jeg berøre nogle af de skriftsteder, som bevidst eller ubevidst bliver ignoreret eller tvangsfortolket ud af deres sammenhæng for at få den bagvedliggende teologi til at fremstå som Bibelsk – og på dette grundlag søge at give et Bibelsk modsvar, vise hen til dets helhedssyn og pege på det, som der også står skrevet.
