Fra Skriften.net/Af Eskild Særkjær.
I anden del af artiklen ”Jesus fra Nazareth - Jødernes Konge” skal vi se, hvem Jesus fra Nazareth er ifølge Skrifterne. Vi vil se, at Han skulle fødes af en jomfru, at Han skulle være et stort tegn. Vi skal høre om nogle af Hans guddommelige navne og se på profetierne om Hans første komme og løftet om, at Han kommer igen.
Jomfruen skal føde…
I NT (Matt 1:21-23) læser vi følgende om Jesu Fødsel: “Og hun skal føde en Søn, og du skal give ham navnet Jesus; thi han skal frelse sit folk fra deres Synder… Alt dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt af Herren ved Profeten, som siger: Se, jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en søn, og hans navn skal være Immanuel, som betyder: Gud med os”
Denne profetien er hentet fra Esajas, og vi skal se lidt nærmere på verset, og derefter se det i den profetiske sammenhæng.
•Esaj 7:14: “Derfor vil Herren selv give jer et tegn: ’Se, jomfruen bliver frugtsommelig…" Det er da umuligt! Menneskeligt set er det umuligt, at en jomfru kan føde et barn. Og netop derfor gav Gud et uimodsigeligt tegn på, at det barn, som bliver født som menneske, ikke bliver født af ‘mands vilje, men af Gud’, (Joh 1:13)
Det er altså tydeligt, at læserne skal være opmærksomme på, at der sker noget ekstraordinært, nemlig, at den frelse, som Gud ifølge Skrifterne (profetierne) har lovet sit folk, starter ved et overnaturligt tegn: At en jomfru skal føde et barn = Messias, Frelseren, Israels konge, Gud selv, jfr. Esaj 9:6-7.
Desværre prøver mange at sætte tvivl ind om Guds Ords pålidelighed, og manipulerer med teksten. Og mange har gennem tiden prøvet at bortforklare den bogstavelige betydning af verset.
I 1948-udgaven står der ganske vist ‘jomfru’ i teksten, men en fodnote gør opmærksom på, at ordet efter den Græske tekst blot betyder “ung kvinde, uden det i sig selv er afgjort, om hun er gift eller ugift”. Det er underligt, at der henvises til den Græske tekst, når man ved, at GT er skrevet på Hebraisk?
Man kan have mistanke om, at grunden kunne være, at ‘de vise’ ønsker at nedtone (også) dette guddommelige under. For det er uimodsigelig, at det Hebraiske ord, som er anvendt i Esaj 7:14, kun kan oversættes som ‘’en ung, ærbar, ugift kvinde’, dvs. jomfru.
Desværre er oversættelsen fra 1992 endnu mere påvirket af tidsånden, så den blot omtaler en ‘ung kvinde’. Og hermed har man fuldstændigt fjernet dette store og underfulde tegn på, at Jesus er sand Gud og menneske.
De vise mænd – astrologer eller astronomer?
Jeg har tidligere påvist eksempler fra tidligere tiders astronomer, at de var kendt med mange af stjernebilleders og stjerners navne. Vi ved fra Bibelen, at alle stjerner har navne, (Esaj 40:26). Og en del af den kundskab har Gud givet til mennesker, så at de kunne ‘læse Evangeliet’ på himmelen. F.eks kunne man i stjernebilledet ’jomfruen’ se det, som vismændene givet har set, nemlig det samme, som står i Esaj 7:14 om, at ’jomfruen skal føde kongen og frelseren’.
Og da de også kunne se, at det var ‘nu’, så kom de til Israel, som stjernen har fortalt dem, Matt 2:9: Og de fandt Jødernes nyfødte Konge og tilbad Ham – de vidste åbenbart det samme som de troende i GT, at denne Konge er Gud selv.
Der er mange, som mener, at de vise mænd var astrologer, men det er forkert. Astrologi er gudsfjendsk, og er en djævelsk forvanskning af den ægte og oprindelige astronomiske viden om stjernernes navne og deres vidnesbyrd om Jesu fødsel, død og opstandelse.
Immanuel – et stort tegn
I Esaj 7:11 siger Gud ’Kræv et tegn’ – i betydningen: ET STORT TEGN. Da dette afslås, så giver Gud selv et tegn, som både er en profeti om Messias og en nøgle til at forstå sammenhængen, som handler om, at Gud ved Immanuel er med sit folk – dog forbereder han dem på, at det ikke bliver sådan, som de regner med: Jøderne var allerede bekendt med, at Kristus ville komme og oprette Riget, kap 2:4 og 11, jfr. ApG 1:6.
Nej – inden dette sker, må Jesus først komme og dø for at frelse sit folk. De kan altså ikke komme ind i Riget, før synden er udslettet. Derfor må de se, at de er syndere. De må først omvende sig, jfr. Esaj 1:16 og18; 4:3-4; 10:20-23; 5:1 og 7.
Vi må bemærke, at når GT taler om det fantastiske kommende Fredsrige, hvor Messias er Konge, så taler den også om, at folkets synder udelukker dem fra at komme ind i det, hvis de ikke omvender sig. Selv Esajas måtte udbryde: Esaj 6:5: "Ve mig, det er ude med mig…"
Af sammenhængen læser vi, at hans synd bliver sonet (kullet fra alteret renser pga. blodet på det). Han bliver kaldet til at fortælle folket, at de på samme måde har brug for at få synden sonet, de har brug for den (åndelige) frelse, som Gud vil give ved Jesus. Men, står der videre, at Gud vil lukke deres øjne (og sende dom) indtil en bestemt tid, fordi de ikke vil tro, (Esaj 6:9-12 og Esaj 6:13)
Esajas viser derpå hen til ’stubben’, hvorfra frelsen skal udspringe
Jøderne er straks opmærksomme på den stub, som går som en rød tråd gennem GT – For ud fra den stub (= et billede på Israel) skal Messias fremspire, se f.eks. Esaj 4:2; 11:1; 53:2.
Esajas åbenbarer, at denne Messias vil komme som et barn, et menneske… men alligevel også være sand Gud, jfr. 9:6
Jesu guddommelige navne
•Esaj 7:14: “Du skal kalde ham Immanuel“ Jamen, Jesus kom da ikke til at hedde Immanuel? Eller gjorde han? Vi er så vant til at tale om Jesus Kristus, at vi glemmer, at Han også er bærer af alle Guds vidunderlige navne. Det kan tydeligt ses af følgende eksempler:
•I Åb 19:11,13 og19 kaldes han for Troværdig og sanddru, Guds Ord, Kongernes Konge og Herrernes Herre
•I Fil 2:9 ser vi, at Han har fået skænket navnet over alle navne, dvs. Jahve = JHVH eller YHWH, Gud den almægtige, Hærskarers Gud, Abrahams, Isaks…Gud, Israels Gud, Hellig Gud osv.
•I Esaj 9:6 ser vi, at Hans navne skal være “Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste”.
•Jer 23:5: “Jeg opvækker David en retfærdig spire (= Messias), og han skal herske som konge… Og det navn, man skal give ham er: ’HERREN, vor retfærdighed’”.
•Matt 1:21-23: "Du skal give ham navnet Jesus; thi han skal FRELSE sit folk fra dets synder." (Derfor) skal Han også hedde Immanuel (fordi) ‘Gud med os’.
Som bekendt er det alm. i Bibelen, at en person får navn for at beskrive karakter, væsen eller forbilledlig funktion. Dette ser vi. f.eks vedr. Esajas 2, som har en stor betydning for at forstå, hvornår og hvordan ‘Gud er med os’.
•Esaj 7:3: Ældste søn ‘Sjearjasjub’ betyder ‘en rest omvender sig’ og skal forbilledligt vise, hvordan (kun) en rest af folket vil omvende sig.
•Esaj 8:1: Yngste søn ‘Mahar-sjalal, Halj-Baz’ betyder ‘Hurtig-Bytte, Hastigt-Rov’ og skal forbilledligt vise, hvordan Messias vil komme som frelser, som skal ske gennem lutring og dom, jfr. Esaj 4:4.
Dette bekræftes også i NT, bl.a hvor Simon profeterer over Jesus
•Luk 2:34: “Se, det barn er sat til fald og oprejsning for mange i Israel og til et tegn, som skal modsiges”
•Matt 3:12: "Sin kasteskovl har han i hånden, og han skal gennemrense sin lo…"
Der er i øvrigt en del, som mener, at alle profetier til Esajas’ yngste søn blev opfyldt til ham dengang. Men herved overser de derfor, at sønnen kun er et forbillede på Kristus. Det ses f..eks tydeligt i Esaj 8:2-3, at ‘pålidelige vidner’ netop skal stadfæste, at denne søn bliver født efter naturlig undfangelse, og altså ikke af en jomfru!
Det ses også ved, at de profetier, som tager sin begyndelse i sønnens tid, rækker udover hans død, og kan derfor ikke gælde ham selv. De rækker 100’er af år længere frem – til personen Immanuel: Læs Esaj 8:14 og Dan 9:24.
Fra Es. 8:14 kommer vi til teksten, hvor der står, at Gud skjuler sit åsyn. Jesus kommer 1. gang Esaj 8:17: “Jeg bier på Herren, som (nu) skjuler sit åsyn!”
Hvor længe vil han skjule sit åsyn?. Til den dag, hvor (Jesus /Immanuel) vil sone deres synd og frelse dem, som håber/tror på Ham. Når det sker, vil HERREN (JHVH) ikke længere skjule sit åsyn, jfr. Sl 22:25.
•Esaj 8:18: “Se, her er jeg og de børn….” (= den korrekte oversættelse).
•henviser til Esajas og hans 2 sønner, som er varsler og tegn fra Gud”. Dvs. som tidl. nævnt er de forbilleder.
•Heb 2:13 viser klart, hvad de er forbilleder på: Nemlig på Jesus og Guds børn, som Gud ikke skjuler sit ansigt for.
•Esaj 8:22: Straks herefter taler teksten om mørke over landet, men hvordan at dette mørke skal vige for lyset, Es 9:1-2. Af sammenhængen er det klart, at der her tales om Kristi 1. komme til Jorden. Og hvordan Han bringer lys til Jøderne (dette land) og til ‘Hedningernes Galilæa (ordret oversættelse). Hvis man stadig skulle være i tvivl om, hvem der tales om, og hvor han kommer fra – trods de klare profetier, så slås der fast, at det barn, som skal fødes ved en jomfrufødslen – kommer fra Himmelen og er Gud selv, som kommer til Jord for at frelse: Es aj9:6-7.
Det er Messias, Israels Konge og Frelser, Gud, som fødes som et barn. Her kommer vi ind i et problem, som Jøderne har vedr. Messias. De vidste godt nok, at Messias vil komme som en mægtig og evig Konge, som vil være ‘Davids søn’ og sidde på Davids trone – og så vil Fredsriget blive oprettet. Dvs. Han vil være menneske!
Men hvorfor beskriver GT Ham så også som en evig person fra Himlen.
For
•Hvordan kan Messias siges at komme fra Himlen, hvis han ikke er Gud – umuligt!
•Hvordan kan Messias blive født af et menneske (og være en Jordisk Konge), når Han omtales som en Evig person?.
•Hvordan kan Messias være en Evig person, hvis Han skal dø (Af sidstnævnte grund taler Jøderne om 2 Messias’er).
I stor udstrækning lod de deres forstand bestemme, hvad de skulle/kunne tro eller ikke tro (i stedet for at tage imod i tro). Derfor kunne Fredsriget ikke etableres, da Messias kom 1. gang. Tiden mellem Jesu 1. og 2. komme Esaj kap. 9-10 omhandler tiden mellem Jesu 1. og 2. komme, hvor der kommer gentagne domme over Jøderne. I den periode står der gang på gang, at ‘trods alle (disse domme) har Guds vrede har ej lagt sig‘, jfr. Esaj 9:12, 17, 21; 10:4.
Hvorfor? Fordi de stadig – trods de hårde domme (tugt) ikke har taget imod frelsen. Af sammenhængen ser vi, at Guds hensigt med dommene er, at de må omvende sig – bemærk, at der hver gang står, at “Hans hånd er fremdeles rakt ud”.
Men desværre siger Skriften, at kun ‘en rest omvender sig’. Jødernes forkastelse er altså forudsagt, men det betyder ikke, at Gud har forskudt sit folk, for Han er Immanuel. Han vil komme tilbage og opfylde forjættelserne til Israel.
Jesus kommer igen
•Esaj 10:20-22: "På hin dag (efter 2000 år) skal Israels rest … omvende sig… "
Det er denne rest, som går ind i opfyldelsen af alt det, der tales om i Esaj kap. 11, hvor Fredsriget (1000-års-riget) åbenbares.
•Esaj 11:1: ’en kvist’ – kvist, gren, spire (Zemak) bliver som tidl. nævnt ustandselig benyttet om Messias. Stammen er Israel, men stammen blev fældet pga. synd og ulydighed. Men stubben bliver tilbage = en hellig rest (Esaj 6:13). Fra stubben skyder en kvist – Isaj fødte David.
Gud har ikke glemt løfterne til Jøderne om en Frelser af Davids efterkommer, som vil sidde på tronen til Evig tid. Alle Jøder ved, at disse vers omhandler MESSIAS, men ikke alle Jøder forstår, at de ikke automatisk har adgang til Riget. De må modtage ’spiren’, som kom til jord som menneske for at dø. De må blive podet ind i Ham (født på ny) og derved modtage Rigets konge . Jfr. vingården, Esaj 5:2 og 4.
•Es 11:10: Hedningerne skal (også) frelses ved Messias, jfr. 9:1
•Esaj 11:11: “På hin dag skal Herren atter udrække sin hånd for at vinde, hvad der er til rest af Hans folk, dvs. Jøderne”.
Hvornår sker dette? Efter grundteksten står der, at det sker, når Gud for “2 gang rækker sin hånd ud” og fører dem hjem. Og denne 2. hjemkomst fra landflygtigheden startede i 1948 og er i fuld gang nu.
•V. 12: Han vil samle Jøderne fra de 4 verdenshjørner (ikke sket før)
•V. 13: Han vil forene Efraim og Juda igen (dette er ikke sket siden Davids tid)
•V. 14: Israel skal blive større .
•Esaj 12:6: taler om det frelste Israels lovsang. Snart vil Gud oprette Fredsriget, hvor ‘Israels Hellige’ bor i dets midte.
