Fra Nyt Livs blad.
Af Johnn Hardang.
3. maj 2015.
Om hvad Guds Ord siger til den, der spørger sig selv: Vil Gud fordømme mig? Vil Gud fordømme mig? Kan jeg være en Kristen, sådan som jeg er?
Sådan spørger mange ærlige Kristne. De vil høre Jesus til og har intet større ønske end at leve til Guds ære. Men vejen fra ønske til virkelighed er ofte så alt for lang. I stedet for sejr, glæde og frimodighed opleves livet som både tungt og vanskeligt.
Og så kommer tankerne: Jeg bliver jo aldrig anderledes. Jeg falder, fejler og lider nederlag. Det værste er, at jeg ofte føler mig både kold og ligeglad. Kan jeg i det hele taget være en Kristen?
Dette er kendte tanker for mange af os. Kernen i problemet er dette: Vil Gud fordømme mig på grund af dette mit gamle menneske? Hvad skal vi sige til det spørgsmål? Det gamle menneske fortjener dommen.
For det første: Vores gamle menneske fortjener at blive fordømt. Jo mere du opdager sandheden om dig selv, jo mere forstår du, at du fortjener Guds dom: Du er ikke sådan, som du skulle have været. Du ser heller ikke ud til at blive anderledes. Og den, der lever i strid med Guds vilje, må dø.
Det gode ved sådan en erkendelse er, at vi mister troen på vores egne frelsesmuligheder. Vi stopper med at vente noget godt af os selv. Og dette åbner op for budskabet om en frelse, som ligger uden for os selv. Du er død.
For det andet: Gud lagde dommen over vores gamle menneske på Jesus. Vidste du, at dommen over dit gamle mennesker allerede er faldet? ”Hvornår skete det?”, spørger du måske. Det skete på Golgata for snart 2000 år siden!
Om dette skriver Paulus i Rom 6:6-8: ”Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham.”
Det betyder: Da Jesus døde, så døde du. På Kristi Kors handlede Gud i dom over dit gamle menneske. Straffen blev lagt på Jesus. Han døde din død. I Guds øjne er du altså allerede at regne som død.
For det tredje: Gud vil ikke straffe dig for det, som Jesus allerede er blevet straffet for. Loven kræver ikke noget af en, som er død. Og, hvis en mand allerede har sonet straffen for en forbrydelse, kan han ikke dømmes om igen for den samme forbrydelse. Han er færdig både med forbrydelsen og straffen. Netop sådan skal du tænke om dit forhold til Guds dom: Jesus tog din synd på sig. Han bar den frem for Guds ansigt. Dit gamle menneske fik sin dom på Kristi Kors. Og Gud straffer ikke synden to gange.
Men dette er ingen erfaringssag. Det er noget, du må tro. Også det skriver Paulus om i Rom 6:11: ”Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.”
Gud regner med Jesus. Og det må du også gøre. Kun sådan går dit livs vigtigste regnestykke op!
Oversat af Henrik Gren Hansen fra p7.no.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2015.
