Fra Crossroad.to/7. november 2002.
Af Paul Proctor.
(Som pdf-fil til udskrift her)
Har du hørt det? Der er en NY Jesus i byen, og han har et NYT evangelisk budskab med. Det er et budskab, der lærer en eftergivende kærlighed... en kærlighed, der kaldes "tolerance"... en kærlighed, som ikke hører eller ser noget ondt, og for at sige det lige ud, aldrig bringer det onde op til diskussion, for at lovovertræderne ikke skal bliver fornærmede. Diskussion om det onde i vores verden - det vil sige, menneskets syndige natur - er et risikabelt vovestykke i dag, især for enhver kristen eller kirke, der ønsker at blive elsket og accepteret af denne verden.
Men det er ikke rigtigt vort ædle hverv, er det ... at du og jeg går ud i verden og søger vor kærlighed og accept i Jesu navn? Nej, Bibelen forsikrer os om, at på grund af Kristus vil verden hade os.
Joh 15:19 siger: Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.
Vi kan ikke stræbe både efter kærlighed og accept fra verden, og være de "levende ofre", som Gud kalder os til at være. Det er to helt forskellige dagsordener. Hvis vi forsøger at gennemføre begge dele samtidigt, vil de to i sidste ende komme i konflikt og tvinge os til at vælge mellem dem.
Nutidens søger-sensitive Kirkevækst-bevægelse er efter min vurdering det uheldige resultat af et sådan valg. En sund kirke prædiker blot omvendelse og tro på Kristus, og har tillid til Gud angående resultatet.
Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. (Mark 16:15-16)
Ser du, det ædle hverv indebærer et budskab med både gode nyheder og dårlige nyheder. For at prædike til omvendelse er vi nødt til at gøre det helt klart, hvad det er, Gud forventer, at mennesket skal omvende sig fra. Vi kan ikke længere gå ud fra, at de fortabte ved, at de er syndere, især ikke nutidens unge, der vokser op i et stadig mere Skrift-frit miljø.
Men ofte er det præcis det, vi gør. Vi glemmer, at nutidens unge lever i en tid, hvor verden er meget anderledes end den, de fleste af os levede i ... et land, hvor Bibelsk belæring, som De ti Bud og Bjergprædikenen, er blevet strategisk erstattet af et multikulturelt værdisystem. Multikulturalisme betyder grundlæggende, at næsten alt er tilladt.
Så hvordan kan man angre synd, hvis man aldrig har lært, hvad synd er? Det er de dårlige nyheder i det budskab, vi er kaldet til at forkynde, og ofte det, der gør det at være et trofast vidne for Kristus nu til dags og på dette tidspunkt til en udfordring. Trods alt er der virkelig ikke noget farligt eller svært ved at fortælle nogen, "Jesus elsker dig", især ikke hvis du taler om den NYE Jesus. Men de, der bestræber sig på trofast at præsentere de dårlige nyheder om "syndens løn" sammen med den gode nyhed om "Vejen, Sandheden og Livet", vil sandsynligvis blive stemplet og marginaliseret som snæversynede ekstremister, der "fremmer negativitet" og intolerance.
Desværre kommer disse beskyldninger ikke kun fra det sekulære samfund, men også fra dem, der omfavner den Nye Jesus og prædiker evangeliet om tolerance. Dette, tror jeg, er grunden til, at kirken er i en sådan tilbagegang i dag. Vi ønsker ikke, at vore relationer, vort omdømme og vore planer skal lide på grund af et grimt lille ord på fire bogstaver, nemlig "synd", selv ikke for Kristi skyld.
Men desværre, uden de dårlige nyheder har de gode nyheder kun ringe eller ingen effekt. Det er den primære årsag til Loven og Profeterne og mænd som Johannes Døber, der gik forud for vor Herres kommer med strenge og intolerante advarsler som, "Omvend jer, for Guds rige er kommet nær!" Disse advarsler og befalinger fra Gud blev givet for at forberede en fortabt verden til at modtage Guds Lam, og de skal fortsætte med at forberede Hans vej i vore prædikener, vore søndagsskoler, vore bibelstudier og vort personlige vidnesbyrd, så de gode nyheder om Guds tilgivelse i Kristus Jesus kan blive erkendt som den forunderlige nåde, den er. Som min præst siger, "du kan ikke vide, du er frelst, før du ved, at du er fortabt", og det er disse intolerante befalinger, som er blevet mere og mere ignoreret i den sidste halvdel af det 20. århundrede, der viser det fortabte, hvor fortabt det i virkeligheden er.
Disse guddommelige forskrifter er specielt designet af Gud til at skærpe samvittigheden hos det faldne menneske og oplyse ham - under Helligåndens kraft og indflydelse – om hans syndige tilstand, så han et eller andet sted på livsvejen, måske kan vende sig til Jesus Kristus om den frelse, han ikke fortjener. Vi ved allerede som troende, at forsøg på at holde disse love som et middel til frelse er fejlagtigt og umuligt. Det er legalisme... den mislykkede religion hos de Skriftkloge og Farisæerne. Men hvis de fortabte aldrig bliver konfronteret med Guds absolutter, hvordan kan de da vide, at de har taget fejl? Hvordan kan de forstå deres adskillelse fra Ham? Det er en øvelse i tomhed at tilbyde tilgivelse til nogen, der er uvidende om sin egen skyld. Man kan ikke begynde et forhold til Kristus under en antagelse af uskyld.
Det er derfor, vi har så megen galskab i vore skoler i dag, og det er derfor, Jesus bliver hånet af MTV-generationen. Unge mænd, der begår afskyelige forbrydelser, har ingen frygt for Gud, da verden omkring dem ingen frygt har for Gud, selvom Bibelen klart lærer, "At frygte Herren er begyndelsen til visdom, at kende den Hellige fører til forstandighed." De handler på de værdier eller mangel samme, som VERDEN har lært dem. I de fleste tilfælde findes befalinger som, "Du må ikke slå ihjel", intetsteds som reference for unge mennesker som disse.
Bundlinien er, at de simpelthen ikke bliver udsat for nogen eller noget, der udstikker moralske grænser og vedtægter, som de skal følge, og lærer dem om rigtigt og forkert. Det forklarer sandsynligvist, hvorfor vi ser så lidt sorg og anger i deres ansigter, når de omdanner skolegårde til drabsområder. Livet er bare meningsløs underholdning for dem ... et interaktivt, forlorent overlevelses-spil, hvor rigtigt og forkert simpelthen ikke eksisterer.
Som de fleste af jer ved, er en samordnet indsats blev gjort for årtier siden for at fjerne ”De Ti Bud” fra enhver skole og retsbygning i Amerika. Der var en dagsorden i spil. Det var ikke for at standse legalisme eller for at fastholde adskillelsen af kirke og stat. Det var blot en front. Det var for at underminere evangeliet og gøre Guds nåde IRRELEVANT, så en dag, når generation XY og Z viste sig, og en person fra din kirke gik hen til dem og sagde: ”Gud elsker dig og ønsker at tilgive dig”, ville de reagere ved at sige "TILGIVE MIG ... FOR HVAD? Jeg har ikke gjort noget forkert. Jeg er ikke værre end alle andre! Du er bare intolerant!”
Ser du, de, der arbejder for ugudelighed og har planlagt denne dødens kultur, vi nu befinder os i, havde ikke travlt med at forsøge at befri verden for Jesus tilbage i 60'erne, selv om de havde held til at omforme ham til noget af et blomsterbarn. De koncentrerede sig om at slippe af med ordet "synd", og gjorde det til et socialt uacceptabelt ord, så vort samfund som helhed i sidste ende ikke kunne se nogen reel værdi i den tilgivelse, der kommer gennem Kristus.
Trods alt, hvem har behov for nåde, når der ikke er nogen synd? Og hvis der ikke er synd, så kan der heller ikke være et Helvede. Og hvis der ikke er et Helvede, hvorfor skulle vi da frygte Gud?
Som et resultat bliver det, at være "jordens salt", nu set på som en trussel mod enhed og mangfoldighed i vor kultur ... en kultur, der er ved at drukne i et kunstigt fremstillet selvværd, baseret på moralsk relativisme. At være intolerante over for andres synd bliver nu anset for at være den største synd af alle ... hvis ikke den ENESTE synd.
Men ser du, det er netop hvad den NYE Jesus handler om ... tolerance ... en tolerance, som omfatter næsten enhver adfærd og livsstil ... og som lovpriser en mangfoldighed af opfattelser med henblik på at fremme en indviklet enhed, der bringer alt og alle sammen under en universel gud ... en gud, som på LIGE VILKÅR erkender Jesus, Allah, Buddha, Krishna, Isis, Lucifer og endog Selvets gud ... hvad som helst, der stimulerer sanserne eller rører ens følelser på en meningsfyldt måde. Lyder det godt? Det gør det for det kødelige menneske ... det menneske, hvis passion er fred og velstand. Dette er den NYE Jesus, og det NYE evangelium, kaldet "tolerance". Den "gamle" Jesus ... den SANDE Guds Søn, sagde: "Hvis I elsker mig, så hold mine bud."
Vi ser den NYE Jesus overalt. Han er i vore fjernsyn og manifesterer sig gennem følelserne, fantasien, oplevelserne og følelserne hos berømtheder, psykologer, værter i talk-shows, forfattere, musikere, åndelige vejledere og clairvoyante. Han er i de film, der sanseliggør den kristne tro med en narcissistisk filosofi, der genfortolker Skriften således: "Jeg kan gøre alt i Kristus", så det kommer til at betyde: "Jeg kan gøre noget, der gør mig godt tilpas i Jesu navn". Denne NYE Jesus lærer os, at målet helliger midlet ... at uanset hvad, vi siger eller gør, som kan tiltrække folk til os eller vore kirker, så MÅ det være Guds vilje ... da det, der er godt for antallet, er godt for Gud. Derfor ender vi med at fortælle de fortabte, hvad de ØNSKER at høre, i stedet for, hvad de har BRUG for at høre, og derefter kalde DETTE "kærlighed".
Men Ordsprogene 14:12 minder os om: "En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden."
Her er det, apostlen Paulus havde at sige om den NYE Jesus i 2 Kor 11:2-4:
”For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru – men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod.”
Paulus sagde til dem, at han var bekymret over, at denne NYE Jesus, denne NYE ånd, dette NYE evangelium, som nogle prædikede, faktisk kunne føre dem bort. Hvorfor var han bekymret? De vidste bedre. Paulus havde lært dem bedre. Han var bekymret, fordi de tålte det. De beholdt deres fred, lyttede til løgnen, udtrykte ingen modstand og tog ikke noget standpunkt imod den. Og det er et faktum, at hvis der lyves om noget længe nok, vil folk til sidst tro det, uanset hvor absurd løgnen er.
Jeg forelægger jer, at mange kristne i Amerika i dag - i vore egne liv og i vor egen tid - selv bliver revet med af en NY Jesus, der prædiker tolerance.
"Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han." (Gal. 1:9)
