Fra Metrovoice.net/Af Paul Proctor, 2005.
Hvis du kigger på bagsiden af en hvilken som helst seddel i den Amerikanske valuta, vil du i fed skrift tværs over midten af hver seddel se det velkendte postulat: "In God We Trust." Sikke dog en utrolig ting at trykke på verdens mest eftertragtede, menneskeskabte værk. Som for at håne den Almægtige udfører vi med den hver dag tankeløse transaktioner for de varer og service-ydelser, vi tilbyder hinanden - en blåstemplet floskel, ligeså bedragerisk som det papir, den er trykt på.
Jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan denne nation kan finde tryghed og sikkerhed i en religiøs kliché, der bliver taget for givet, men sjældent til hjertet. Det er lidt som at finde trøst i en livline i nærheden, når man flyder ude i Stillehavet. Vi holder ikke rigtigt fast i den, vi er bare glade for at vide, at den er derude et eller andet sted, hvis bølgerne og strømmene skulle bliver for meget for os. I mellemtiden bruger vi vore dage på havet med at forsøge at imponere hinanden ved at træde vande med vor seneste overlevelses-teknik, som om vi kunne blive ved med det på ubestemt tid.
Jeg finder ligheden mellem vort lands valuta og "kristendom" ejendommelig. Begge er bredt accepterede parodier fra fortiden, der nu driver på et hav af relativisme med værdier, der er forringet drastisk gennem årene sammen med kulturen og dets begær. Men fordi forværringen har strakt sig over flere årtier, er der kun få, der virkelig sætter pris på det, der er gået tabt.
Synd og skyld er ikke længere den samme sociale skamplet, som den engang var. Så længe det er godt for erhvervslivet, er stort set alt tilladt. Og Jesus Kristus er omtrent lige så speciel nu som en en-dollarseddel. Det synes som om næsten alle nu til dags har Ham i deres lommen i en eller anden form eller stilart. Nu til dags lader vi Hans navn falde ligesom drikkepenge, selvom dette navn engang blev betragtet som "livets brød".
Samtidig med at de berømte ledere af den "medmenneskelige konservatisme" fortsætter med at udbrede falske påstande om, at vi har fremgang, trives og udbreder rigdom, demokrati og frihed i hele verden, svinder Lord Money’s købekraft med alarmerende hast, og har i henhold til Christian Science Monitor mistet 50% af sin værdi over for Euroen alene siden efteråret 2000.
Medierne fortæller os, at der bliver mere og mere knaphed på mad og brændstof, og at det bliver dyrere, når virkeligheden er, at de dollars, vi køber det for, er blevet for rigelige til længere at være af nogen reel værdi, takket være regeringens non-stop trykpresse. Det er derfor, det nu kræver så mange flere af vore penge at fylde maverne, køre bil, købe hus og opvarme det end nogensinde før.
De "til enhver tid siddende magthavere" vil simpelthen ikke tillade den beskidte lille hemmelighed om en nødlidende valuta at komme de uvidende masser for øren, fordi de ved, at vi alle ville gå i panik og gå på gaden og realisere vores pengepung, der ikke indeholder andet end tilgodebeviser fra en regering i håbløs i gæld. Så med et storslået kunstgreb kræver de blot, at VORE varer og tjenester bliver "dyrere" i stedet for, at DERES grønne papir bliver "mindre værdifuld", og dumper derefter ofte udlånsrenterne for at "afværge inflation." Hvilken joke!
I mellemtiden fremmer vore berømte kirkeledere deres falske påstand om, at vækkelsen er i gang her i det globale nabolag, at "Gud er i bevægelse", og at Hans kirke er i fremgang eksponentielt gennem Purpose Driven-programmer, Økumeniske initiativer og Tværreligiøse ideer, som spreder "Guds kærlighed" rundt i verden på samme julemandsfacon, som Oprah Winfrey med hendes missionerende, oversøiske pamperture, hvor hun bestikker børn med legetøj og vestlig materialisme, så de kan smile og vinke til folk derhjemme via Bibelbæltets storskærme i det håb, at de for den velgørende indsats vil lade lidt mere klokkeklang passere, når der i virkeligheden sandsynligvis aldrig har været et tidspunkt i Amerikansk historie, hvor det budskab, der bliver leveret til de fattige af dem, der kalder sig "kristne", har været mere kødelig og forfalsket, end det er i dag.
Hvilken kontrast fra de første missionærer, Jesus sendte ud: tolv nuller, uden baggrund, uden uddannelse og uden mulighed for verdslig fremgang, beordret af deres Mester til at prædike omvendelse og "ikke tage noget for deres rejse, kun med en stav, ingen taske, intet brød, ingen penge i bæltet." ( Mark 6:8)
Bibelen lærer: "Kærlighed til penge er roden til alt ondt," Men hvem elsker penge MERE og har MINDRE tillid til Gud end denne generation? Ser du, de guder, som virkeligt bliver tilbedt og tjent her, er alle de små grønne løgne, som vi hver dag bruger til at tilfredsstille os selv og lokke andre med, mens vi hævder troskab mod den eneste sande Gud.
Da kristendommen bliver forringet i takt med vores valuta, kan jeg ikke undgå at blive imponeret over, hvor meget de har til fælles. Ingen af delene er tæt på det, de oprindeligt var, og begge støttes stort set ikke af meget andet end opreklamering og tricks.
”Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se.” Åb 3:17-18.
