Vil Jesus komme igen, som Han sagde?

Fra Raptureready.com/
Uddrag af artikel.
Af Grant Phillips.

Hvor troværdigt er dit ord? Holder du dit ord? Jeg husker et citat fra min ungdom, "Jeg står ved mit ord." Mine forældre rodfæstede denne holdning hos deres børn. Selv om dette var mere udbredt i mine forældres yngre år, husker jeg stadig mange mænd og kvinder, som faktisk efterlevede dette. Hvis de sagde, at de ville gøre noget, kunne man stole på, at det blev gjort til punkt og prikke.

Synden, at ”lyve”, bliver strengt fordømt i Guds Ord. Se efter ordet ”løgner” i din bibelordbog, og se, hvad Bibelen siger om sådanne. Deres bestemmelsessted er Helvede. Faktisk sagde Jesus i Joh 8:44, at Satan er løgnens fader. Med andre ord, så stammer løgnen fra Satan.

Nu vil jeg spørge om noget. Vil Jesus vende tilbage, som Han sagde? Hvis han ikke gør det, så er Han en løgner. Men da vi ved, at det er umuligt for Gud at lyve, og vi ved, at Jesus Kristus er Gud i kød, (Hebr 6:18) er svaret et rungende "JA"! Hvorfor er der da så få, der gør sig rede? På den anden side, hvorfor går mange såkaldte kristne igennem livet uden tanke for Kristi tilbagevenden?

For dem, der har brug for mere, så lad os fortsætte. Det er bevist i Guds ord, Bibelen, at Jesus har opfyldt over 400 profetier. Menneskeligt set, er det...umuligt. Men Jesus gjorde det. Han kan ikke lyve. Han kan ikke svigte sin egen retfærdighed. Han holdt sit løfte. Jesus lovede ved sine egne engle, at Han vil vende tilbage på samme måde, som Han forlod denne jord.

"De sagde: »Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen." (ApG 1:11)

Men Jesus lovede at bevare sin Kirke under de trængsler, der kommer før Hans genkomst.

"Fordi du har bevaret mit ord om udholdenhed, vil jeg også bevare dig i prøvelsens time, som skal komme over hele jorderig for at prøve dem, der bor på jorden.” (Åb 3:10).

Dette er løfter fra Guds mund, at Han vil vende tilbage, og Hans ord kan man stole på. Han vil vende tilbage med sine Hellige og komme til jorden på samme måde, som han forlod den (se ApG 1:11 igen).

Vil Jesus vende tilbage, som Han sagde? Ja, og meget før, end de fleste er klar over. De fleste i Kirken forstår ikke dette løfte. Gør du?

”Gud er ikke et menneske, så han lyver, et menneskebarn, så han angrer. Når han har sagt noget, gør han det; når han har lovet noget, lader han det ske.” 4. Mos 23:19.