Fra "Ét er nødvendigt".
Af Hans Erik Nissen.
Andagt til 8. januar.
”Da Salomo blev gammel, drog hans hustruer hans hjerte til fremmede guder.” 1 Kong 11:4.
Hvordan bliver du som gammel? Bliver du from og gudfrygtig? Et helligt menneske? Vil det være sådan, at livets afslutning fører dig ind for Guds ansigt? Vil ledige timer blive brugt til bøn?
Der drømmes mange falske drømme om Kristenlivet som gammel. Men i de fleste tilfælde fuldbyrdes den linie, som blev lagt i ungdommen og fulgt i manddommen. Sådan var det for Salomo.
Ham er der meget godt at sige om. På mange måder søgte han de sande åndelige og menneskelige værdier. Men han gjorde det ikke på alle områder. I Kongeloven i 5 Mosebog kap. 17 vers 14-20 siger Herren, at en Konge ikke må tage sig mange hustruer, ikke samle sig megen rigdom og ikke holde mange heste.
De ord lod Salomo hånt om. I mange år så det ud til at gå godt. Men hans livsafslutning blev rystende. Han endte som afgudsdyrker. Salomo spørger dig: Er du slået ind på en kurs, der fører dig til Helvede, når du bliver gammel?
Er der områder i dit liv, hvor du ikke lever efter Guds ord? Er du klar over, at afgørende fald i en Kristens liv kan være sket, selv om alt tilsyneladende går godt? Det er tid at få gjort op med synden. Er den først blevet fuldmoden, avler den død. Evig død. Og da er det for sent at vende om.
Du må ikke trøste dig med alt det rigtige, du gør. Du må heller ikke holde hånden over nogen synd i dit liv. Og du, som er gammel: Det er endnu tid til at omvende sig. Er der end meget forspildt og mislykket i dit liv, skal du vide, at det er syndere, Jesus er kommet for at frelse.
Og der er rum hos Jesus. Hvor langt du end er kommet bort, kan Jesus frelse dig, og alt kan blive godt. I dag drager Jesus dig. Giv efter for ham. Da bliver din livsafslutning en anden end Salomos.
