Fra Bibleprophecyblog.com/24. oktober 2013.
Af Dr. Thomas Ice.
"Alle, der hader Zion, skal vige tilbage med skam." Salm 129:5.
"For Herren har udvalgt Zion, han har ønsket det som sin bolig." Salm 132:13.
De sidste par år har vi været vidner til fremkomsten af anti-Israelsk aktivisme inden for Evangelikalismen i Vesten. Den Liberale Kristendom har stort set altid været anti-Israelsk, og vælger i stedet at støtte terrorismen i det senest opfundne folk, "Palæstinenserne."
Forfatter Mark Tooley skrev for nylig om denne stigning i ”The American Spectator” i en artikel med overskriften: "Bekæmpelse af anti-Israelsk Evangelisme."
Zion-hadere
Titlen på vor konference i år er: "De, der elsker Zion: Grunden til, at den moderne stat Israel har Bibelsk betydning." Men angående de "Evangelikale", der er imod Israel og støtter de såkaldte "Palæstinenseres" ret til Israels land, er det gådefuldt, hvordan de kan påstå, at de kender og forstår Bibelen, men alligevel i alt væsentligt er "Zion-hadere".
Dette er imidlertid den samlede effekt af disse "Evangelikale", der er imod den moderne stat Israel. Som Dave Hunt engang bemærkede, nævner Det gamle Testamente Herren, Israels Gud, 103 gange. Er Herren på en eller anden måde ophørt med at være Israels Gud i Det nye Testamente? Disse mennesker tror, at Gud er helt færdig med nationen Israel, og at den skal behandles som enhver anden nation i verden. I virkeligheden går de rent faktisk ind for en politik, der rent faktisk behandler Israel værre end nogen anden nation i verden. På en eller anden måde er Israel årsag til alle problemer i Verden. Således bliver de hadere af Israel eller Zion.
Tooley bemærker: "I de sidste mange år har anti-Israelske Evangelikale været vært for en konference, ”Christ at the Checkpoint” i Betlehem. Den byder på nogle fremtrædende Amerikanske Evangeliske Kristne." Tooley fortsætter med at citere stigningen af lignende anti-Israelske konferencer. De bliver i USA afholdt i temmelig fremtrædende Evangeliske Kirker.
"Anti-Israelske følelser hos den Evangeliske elite," bemærker Tooley "er stærkest i den akademiske verden samt i de internationale og missionerende grupper." I december, omkring på samme tid som vor pro-Israelske konferencen finder sted, vil ”Evangelicals for Social Action” (ESA) være vært ved en stor konference, kaldet ”Påvirk Det Hellige Land.” Denne konference vil byde på fremtrædende Palæstinensiske gejstlige og Amerikanske Evangeliske Kristne."
Før i tiden, før denne bevægelse med anti-Israelsk aktivisme opstod blandt de Evangelikale, var der altid nogle, der var imod den moderne stat Israel, men de var generelt temmelig afdæmpede og arrangerede ikke konferencer eller engagerede sig i aktivisme.
Det viser sig at med fremkomsten af den postmoderne påvirkninger af den Evangeliske Kirker i de sidste femten år er der fulgt en tilbagegang for undervisningen og troen på Bibelen og et skift til en venstreorienteret social og politisk dagsorden. Da de sekulære venstreorienterede hader Israel, giver det mening, at de Evangeliske venstreorienterede følger deres lederskab i denne sag. Anti-Israelske "Evangelikale" er mere optaget af, hvad verden mener om nationen, end hvad Israels Gud lærer i Bibelen.
Selv om disse "Evangelikale" normalt foragter den bogstavelige, normale og korrekte læsning af Bibelen, kan ingen betvivle, at Israel er nævnt over 2.500 gange i Det gamle og Det nye Testamente, og at der er mindst et umiddelbart grundlag for en fremtid for Israel.
Paulus skriver i Det nye Testamente i Romerbrevet 11:1 om nationen Israel: "Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke!” I det næste vers erklærer han: "Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig.” Og Paulus hævder: "I forhold til evangeliet er de [Israel] fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke.”
Guds genbekræftelse af Israels udvælgelse og kald i Det nye Testamente burde være tilstrækkeligt for alle, der har blot en smule respekt for Bibelen. Det betyder, at intet i Det gamle Testamente er ændret vedrørende nationen Israel, herunder de snesevis af profetier, der forudser en fremtid for Guds nation.
I Apostlenes Gerniger 5, da de Jødiske ledere forfølger apostlene, fordi de prædiker Evangeliet, rådede en Farisæer, der hed Gamaliel, sine medledere som følger:
"I denne sag siger jeg jer: Hold jer fra disse mennesker og lad dem gå! For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.” ApG 5:38-39.
Jeg kommer med den samme henstilling til de anti-Israelske "Evangelikale"! Hvis den moderne stat Israel er af mennesker, vil den blive væltet af Gud. Hvis den er Gudvillet, hvilket vi bestemt mener, den er, så er der intet man kan gøre for at forhindre Hans stræben. Man vil kæmpe mod Gud, hvilket helt sikkert er en taberholdning.
Zion-elskere
Zakarias bog er en af de sidste bøger i Det gamle Testamente. Den er fra omkring 500 år før Kristi fødsel. Bogen fokuserer på Guds by, Jerusalem. Zakarias betyder på Hebraisk, "Herren husker." Profeten spekulerer på, om Gud har glemt alt om Jerusalem.
"Da sagde Herrens engel: »Hærskarers Herre, hvor længe skal det vare, før du viser barmhjertighed mod Jerusalem og Judas byer, som du nu har været vred på i halvfjerds år?« Zakarias 1:12.
Spørgsmålet blev stillet for 2.500 år siden, så nogle i dag må tro, at Herren virkelig har glemt Jerusalem, som også er kendt i Bibelen som Zion.
"Herren svarede den engel, der talte med mig, med gode og trøstende ord.” Zakarias 1:13. Dette må have været nogle samtale mellem Herren og en af Hans engle. "Da sagde den engel, der talte med mig: Råb: Dette siger Hærskarers Herre.” Zakaria 1:14a.
Herren udsiger syv løfter om Jerusalem eller Zion til Zakarias.
For det første: "Jeg brænder af stor nidkærhed for Jerusalem og for Zion." Zakarias 1:14b. Herren brænder af stor nidkærhed for Jerusalem og Zion, hvilket er en åbenbaring af Hans motiver, der vil føre til Hans handlen med dem.
For det andet: "..og jeg føler stor vrede mod de sorgløse folkeslag; for da jeg kun var lidt vred, fremskyndede de ulykken.” Zakarias 1:15. Nu må Herren være spruttende vred over nationernes behandling af Israel, hvilket er grunden til, at Han forbereder Israel og nationerne til dommen i Trængselen.
For det tredje: "Derfor siger Herren: Jeg vender tilbage til Jerusalem i barmhjertighed.” Zakarias 1:16a. Måske er en del af det, der motiverer Herren i Hans handling med Israel, Jerusalem, og Zion, Hans medfølelse, fremkaldt af de omkringliggende nationers modstand mod Israel.
For det fjerde: ”..mit hus skal bygges dér, siger Hærskarers Herre." Zakarias 1:16b. Selvfølgelig henviser dette i denne forbindelse til genopbygningen af Det andet Tempel, som blev ødelagt af Romerne. Det viser imidlertid, at Herren undertiden bevæges til at handle af medfølelse med sit folk som følge af deres mishandling af nationerne.
For det femte: "Jerusalem skal måles med målesnoren." Zakaria 1:16c. Måling har i Bibelen ofte at gøre med evaluering. Denne måling viser sig at være magen til målingen af Det tredje Tempel under Trængselen ifølge Åbenbaringen 11:1-2.
For det sjette: "Råb også: Dette siger Hærskarers Herre: På ny skal alt godt strømme i mine byer.” Zakarias 1:17a. Bemærk, at disse byer, som omfatter Jerusalem og de omkringliggende byer i Juda, igen vil blomstre, som det blev tydeligt under Kristi tid, da byer som Betlehem igen var blomstrende Jødiske byer. Hvor meget mere er disse byer ikke blomstret op i vore dage?
For det syvende: "..på ny trøster Herren Zion, på ny udvælger han Jerusalem.” Zakarias 1:17b. Det gjorde Han før Kristi første komme og - som vi har set i Romerbrevet 11 – har Han aldrig forkastet sit folk Israel. Dette gælder også i dag, hvor Guds hånd ligger på den Jødiske nation. Den forbereder folket til deres profetiske skæbne, som er undervejs i vore dage.
Konklusion
I artiklen antyder Tooley, at pro-Israelske Evangelikale ikke skal bruge de Bibelske argumenter mod anti-Israelske "Evangelikale", men bruge pragmatiske argumenter i stedet for. Jeg er enig i, at vi skal bruge hele spektret af argumenter i forbindelse med sagen om den moderne stat, Israel; men jeg er ikke enig i, at vi primært bør bruge pragmatiske argumenter, især ikke overfor dem, der hævder, at de værdsætte Bibelen.
Vort motiv for vor pro-Israelske holdning er først og fremmest, at Bibelen lærer, at Gud har en fremtidsplan for Israel. Hvis vi går bort fra Bibelen, er vi kun ét skridt fra at blive anti-Israelske. Og når man fjerner sig fra Bibelen i noget spørgsmålet, tager man et skridt væk fra det ultimative motiv for at gøre noget, især at støtte Israel.
--------------------------------------------------------------------------------------
Læs desuden: Sviktende støtte til Israel blant evangeliske kristne leder i USA.
