Græder for vort land og for Kirken.

[Den "perfekte" kirke]
Fra Lighthousetrailsresearch.com/blog/
Af Ted Kyle.

Fra Ezekiel 9:4-5 kommer denne udfordrende melding:”Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.« Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel!”

Hvis læserens første reaktion er at tænke: "Dette er Det gamle Testamentes ord for en meget fjern tid; det betyder ikke noget for mig," så beder jeg dig om at gennemtænke det igen. Gud i Det gamle Testamente er også Gud i Det nye Testamente. Hans karakter har ikke ændret sig en tøddel. Det gamle Testamente og Det nye Testamente er forbundet. Derudover fortæller Paulus os i 1 Kor 10:11: ”Alt dette (næsten hele Det gamle Testamente) skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.”

Vi er ikke omfattet af Det gamle Testamentes Lov, men vi må lære af disse hårdt tilkæmpede lektioner.

I Ezekiel's syn bestilte Gud de engle, der havde ansvaret for Jerusalem, herunder templet (Ezek 9:1), til at feje gennem byen og ødelægge de fleste af indbyggerne uden skånsel.

”Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.”

De eneste undtagelser fra denne generelle slagtning var dem, der græd, fordi deres by og nation gled dybere og dybere ned i synden.

Var dette et advarende eller et profetisk syn? Sandsynligvis begge dele - i generel forstand - for vi ved, at Gud i sidste ende brugte den Romerske hær til at øve sin hævn over den Jødiske nation - og især over Jerusalem, dens hovedstad, hvor nedslagtningerne var forfærdelige. Inkluderet i ødelæggelsen var templet, som blev brændt og derefter entusiastisk revet ned sten for sten - får vi at vide - for at udvinde det guld, der var smeltet og løbet ind i sammenføjningerne.

Jeg er meget bange for, at Guds opfyldelse af dette syn vil blive gentaget i vort land i vore dage, medmindre Amerika vender tilbage til Gud. Vi, som nation, har allerede lukket vore skoler, vore domstole og vore byråd for Gud, og har mere og mere erklæret Ham for enten irrelevante eller ligefrem undergravende. I mellemtiden sover mange af vore Kirker en åndelig søvn og driver yderligere bort fra Guds forskrifter og praksis i Hans hellige Ord.

Jeg mener, at Ezekiel's syn også indeholder en skarp advarsel til Kirken. Bemærk den sidste del af 9:6-7:

”Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet. Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.«”

Hvor skulle disse dødsengle finde deres første ofre? Blandt de præster og Levitter, der tjente i templet. Og først blandt dem ville være de "gamle mænd," lederne. Anvendelsen af Kirken er så indlysende, at det skriger på eftertryk: Guds dom vil falde stærkest på de præster og ældste, som fører deres hjord bort fra det sande evangelium om vor Herre Jesus Kristus.

Dette er naturligvis, som det bør være. Gud har betroet Kirken en lederrolle: Kirken er Guds ambassadør i verden! (jf. EF 6:20). Den har ansvar for at forholde sig sandt til Bibelen. Ydermere skal den sprudle af liv. Den skal være en ledestjerne for troen og et værn for retfærdigheden. Kort sagt, den skal endnu en gang repræsenterer vor glorværdige frelser, Jesus Kristus!

Hvis ikke dette finder sted, er jeg bange for, at Guds frygtelige dom over Amerika og Kirken er uundgåelig.

Spørgsmålet er fortsat: Hvor meget bekymrer vi os som Guds børn om dette? Bedrøves vi ikke over den allerede elendige og hurtigt forværrede åndelige situation i vort land? Svaret kan sige os meget om vor egen åndelige tilstand!

Dette er tiden for alle sande troende: ”…så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden.” Fil 2:15.

Lad dit lys skinne, idet du græder for dit land!