Fra Moriel.org/Moriel_UK/Moriel_UK.htmlAf Jacob Prasch.
Introduktion til tale.
Ezekiel betyder på Hebræisk "I Guds styrke". Hans tjenestegerning var såldan, at den kun kunne udføres i Guds styrke. Navnene på profeterne skildrer eller beskriver næsten altid karakteren af det, Gud kalder dem til at gøre i Hans tjeneste.
Begivenhederne i Esekiel’s bog foregår i begyndelsen af det Babylonske fangenskab, som der første gang blev profeteret om af Esajas, derefter af Jeremias, for så at begynde i Esekiel’s dage.
Gud havde advaret om, at en sådan dom ville komme, hvis folket ikke omvendte sig. Det begyndte iøjenfaldende: Det var klart en opfyldelse af Gud’s profetiske advarsel, men folk benægtede, at det var Guds dom. Alt gik ned, men de blev ved med at hævde, at de var sejrrige. Det er magen til det, vi ser i dag i populære bøger som "The Unstoppable Church” (når en mere passende titel ville være "The Unstoppable Moské"), eller fra et andet aspekt i den positive bekendelses tankegang, hvor de hævder, at deres legeme lyver for dem, når de i virkeligheden er meget syge. Folk så simpelthen ikke de faktiske omstændigheder i øjnene; de ville ikke have det, som Esajas og Jeremias havde forudsagt hele tiden.
Ezekiel begyndte at forudsiger, at Guds dom ville vare ved og blive værre, fordi folkets synd var vedvarende og stadig blev værre. De nægtede at omvende sig, selv da de så Guds dom komme. Dette ses igen i Åbenbaringsbogen: Selv om Guds straffedomme bliver mere hyppige og intense, står der, at mennesker vil forhærde deres hjerter, forbande Gud, og fortsætte med at synde, Åb 9,20-21; 16,9-11. Sådan var det på Ezekiel’s tid, og sådan vil det være i de sidste dage. Ezekiel’s bog har mange paralleller til Åbenbaringsbogen og gengiver meget af det.
Ezekiel 9:4:
”HERREN sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.«
Der var mennesker, som så de vederstyggeligheder, der foregik i Guds by og i Guds hus, og før dommen begyndte sagde Gud: "Besegl dem, der virkeligt er mine; besegl dem, der ser og ved, hvad der er galt, og sørger over det.. Før dommen kommer, besegl dem."
Åb 7: 2-3:
”Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl. Den råbte med høj røst til de fire engle, som det var givet at skade jorden og havet: »Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pande.«
Inden implementeringen af dyrets mærke i Åbenbaringen 13 vil Herrens segl blive sat på Guds trofaste tjenere. Vi ved fra historien og arkæologien, at mærket eller seglet i Esekiel var det Hebræisk bogstav ”tov”. I dag bliver det Hebræiske bogstav ”tov” skrevet som noget i retning af et "H" med en fod; dog blev det i Israel før tilfangetagelsen skrevet som et Kors lidt på skrå, og dets oprindelse var sandsynligvis et opretstående Kors. Guds seglmærke i Ezekiel’s dage var faktisk KORSMÆRKET.
”Men der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke har Guds segl på deres pande.” Åb 9:4.
Endnu en gang før Guds dom kommer, bliver Hans folk beseglet. Kirken går ind i Trængselen, men bliver reddet fra det værste og beseglet af Herren - ja, på en måde beskyttet under den del, de gennemlever. De 144,000, som tjener i eskatologien, har Herrens segl.
Herrens besegling begyndte først - ikke i Åbenbaringen eller i Esekiel, men i Toraen - i 2. Mosebog. Israels børn gennemgik de fleste af Egyptens plager; men de samme domme over Egypten som registreret i anden Mosebog, findes også gengivet eskatologisk, og de er en hovedmodel for det, der sker i Åbenbaringen. Mørket, vandene rammes osv; Hebræerne gik gennem en del af plagerne, men blev reddet fra det værste. Sådan skal det være i de sidste dage; Guds folk vil blive beseglet.
2 Mos 13,9:
”Du skal have det som et tegn på din hånd og som et erindringsmærke på din pande, for at Herrens lov må være på dine læber; for med stærk hånd førte HERREN dig ud af Egypten.”
Før dommen kommer, er de, hvis hjerter virkeligt tilhører Gud – og som ser vederstyggeligheden og ugudeligheden og sørger over den – beseglet med Korsmærket.
Dommen skete allerede på Ezekiels tid. Fangenskabet var undervejs, men folk sagde: "Åh, det er kun et midlertidigt tilbageslag; Det er kortlivet." Men faktisk invaderede Nebukadnesar Juda fire forskellige gange, hver gang med et dårligere resultat. Ligesom bølger af ondt fulgte efter hinanden, og den ene var værre end den anden, sådan kommer også Guds straffedomme i bølger. Men Hans folk er beseglet; Det er dem, der virkelig er Hans.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Source: http://www.moriel.org/Teaching/Online/Ezekiel_8_and_9/01_Introduction.html
