Fra Skriften.net/2. februar 2015.
Af Emil Brande Petersen.
"Skaren truede ad dem for at få dem til at tie stille; men de råbte bare endnu højere: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« (Matt 20:31)
Salmen ”Amazing Grace” har en fantastisk sætning. ”I … was blind, but now I see.” Endnu mere fantastisk bliver sætningen, når man finder ud af, at John Newton, som forfattede salmen, var blind da han skrev den.
Jesus var på vej ud af Jeriko, da to blinde så, hvem han var… Tænk over den dybde, som ligger i deres råb. Forbarm dig over os, det siger du ikke til hvem som helst, men til den, som er langt mægtigere, end du nogensinde bliver.
Der ligger et lag af erkendelse af, hvor stor Jesus er, og hvor små de er, men hvorfor er der det? Fordi de ved, at Jesus er Davids søn, hvilket vil sige fuldendelsen af det, som vi møder i 1 Krønikebog 17:11-15, hvor der profeteres til David, at han skal få en efterkommer, som skal sidde på tronen til evig tid. Altså Messiaskongen.
Det var det, de to blinde havde set. Og det er så fantastisk, for selvom Verden truer af dem for at få dem til at tie stille, så råber de bare endnu højere, for de har set, at Ham, som er lige foran dem, det er Ham, som ved sin almagt kan frelse dem i deres afmagt.
Lad det være din bøn, at Jesus må virke overfor dig, som han virkede overfor de blinde. Lad ham, i din afmagt, være almægtig!
Bibellæseplan: Matt 20:17-34; 1 Mose 42; Sl 33.
