Fra Crossroad.to/Af Berit Kjos.
(Født i Norge)
”Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Luk 2:10-12.
"Da skal de udsætte jer for trængsler og slå jer ihjel, og I skal hades af alle folkeslag på grund af mit navn. Da skal mange falde fra, og de skal udlevere hinanden og hade hinanden. Mange falske profeter skal stå frem og føre mange vild.” Matt 24:9-11.
Hvorfor Kristus kom
Englenes glædelige meddelelse var vor Himmelske Konge værdig. Men bortset fra et par ringe hyrder tog folk i Betlehem ikke imod ham. Havde de glemt den længe ventede Messias, som der var profeteret om ved Esajas for lang tid siden:
"For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette." Esaj 9:5-6.
Verden af i dag er lige så uvidende. Den lukker Ham ude. Bare se dig omkring. Shoppere flokkes om butikkerne, men kun få ser tegn på Jesus. Den gamle, velkendte krybbescene er blevet fjernet fra offentlige steder. Hans navn og budskab er blevet udelukket fra helligdags-festlighederne på skoler og gymnasier over hele USA. Og når de planlagte, "bæredygtige lokalsamfund " med mandat fra international ret og af Præsident Clintons Executive Order er sat på plads, vil vores "splittende" udtryk for tro blive forbudt.
Men i det svage lys af den menneskelige natur giver det mening. Vores suveræne Konge passer ikke til menneskets vision om tværreligiøs enhed. Hans vej er for snæver, og Hans Ord er alt for stødende! Rent faktisk advarede Han os om åndskamp og forfølgelse for mere end to årtusinder siden, og det passer stadig i vor tid.
"…og at hele verden ligger under for den Onde. " 1 Joh 5:19.
"I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer." 1 Joh 3:13.
Pyt med, at Han skabte universet og har hver eneste af de kommende dage skrevet i sin bog. Eller at Han alene kan opfylde vor længsel efter ægte fred og varig glæde. Hans retningslinjer ophidser stadig verden - herunder mange, der kalder sig kristne. Hans kald til hellighed forstyrrer deres komfort-zone.
Når Herren ser på vores selvtilfredshed, må Han blive bedrøvet; men Han bliver aldrig overrasket. (Joh 2:24). For længe siden stod Han i Jerusalem og så en verden, der var for forblændet af synd og Satan - og alt for distraheret af deres ønsker og ambitioner – til at se Frelseren i deres midte. Så sagde Han med usigelig sorg:
»Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne." Luk 19:42.
Kirken, der går på kompromis
I dag, næsten 2000 år senere, anfører verdens religiøse ledere stadig anti-Jesus korstog. Mange har accepteret FN’s konsensus om spiritualitet: Alle religioner er lige gode - bortset fra Bibelsk Kristendom. Den planlagte "fredskultur" kan ikke rumme Guds "splittende" Bibelske værdier. Siden Hans Ord ikke kan formes til verdens amoralske standarder for menneskeliv og mental sundhed, truer de drømmen om global solidaritet.
Nær den forreste linie i denne kulturelle forandring står utallige kirker og præster, som går på kompromis, idet de forkynder en kors-løs forvrængning af kristendommen. De illustrerer det religiøse klima på denne glorværdige aften, da vor Konge kom til jorden og englenes jubel trængte igennem stilheden. Men kun få kunne høre budskabet.
For Jesus blev født ind i en kultur, der var styret af den samme åndelige tyran, som ægger masserne i dag: "Djævelen og Satan, [og] som forfører hele verden.” Åb 12:9.
Under vor Herres korte tid på jorden foragtede de religiøse ledere Hans tilbud om nåde og Hans kald til tro. "Kom hid til mig ..." betød, at forlader de veje, der var acceptable for verden - en farlig opfattelse for enhver succes-drevet virksomhed. Medmindre den længe ventede Messias ville være i overensstemmelse med moderne lære, var Han ikke velkommen i deres midte. Johannes opsummerede tragedien såvel som sejren:
"Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn;” Joh 1:10-12.
Menneskets natur ændrer sig ikke med tiden, heller ikke den åndelige kamp, der stadig raser mod Jesus Kristus, Hans ord og Hans tilhængere.
For det meste vil verden tolerere smukke stjerner, barnlige engle, juletræer ... selv en fredelig lille baby, der sover i en krybbe. Men der er stadig "ikke plads i herberget" for en konge, der inviterer os til at gå med Ham på Hans ydmyge sti. Og hvis vi vælger at lade Ham "blive født i os", må vi også dele Hans lidelse og tåle "korsets forargelse" med Ham - verdens fjendtlighed imod det udskilte og korsfæstede liv, som Kristus skænker dem, der elsker Ham.
Den falske Jul
Husk, det største problem er ikke den måde, hvorpå vi trivialiserer hyrderne og genopfinder englene. Det er heller ikke årstiden. Jeg tvivler på, at Jesus bekymrer sig om, hvorvidt vi fejrer Hans fødsel i december eller nærmere på en ukendt dato.
Det er heller ikke verdens religiøse alternativer til kristendommen. Skønt Kwanza, Hanukkah og vintersolhverv kan have erstattet jule-programmet i offentlige skoler og hjem, ville det alene ikke svække den sande kirke. Selv socialisme og kommunisme kan ikke undertrykke troen. Deres mørke får kun lyset til at skinne klarere og Hans løfter til at blive mere dyrebare.
Bare se på Kina og Nordkorea. Hvor sande troende står over for de dødelige trusler mod deres liv og kirker, viser de en vækst i tro og udholdenhed (såvel som i tal), der gør Amerikanske kirker til skamme.
Det er heller ikke de mest populære juleskikkes hedenske rødder. Kun få er endog klar over den hedenske historie bag juletræer, misteltene eller den gamle midvinter-fejring af en moder-gudinde med midvinter babyen. Skønt disse uhellige rødder kan bidrage til åndelig forvirring, er den virkelige krise mere personlig.
Vort største problem har at gøre med vort syn på Gud og vort forhold til Jesus. Mange har lært at tænke på universets Konge mere som en super-Santa end en suveræn Gud, som holder os ansvarlige over for sit Ord. Vi glemmer, at livets prøvelser så vel som Hans nådegaver er beregnet på at forme os til Hans billede, ikke på at opfylder alle vore ønsker.
Han bedrøves, når vi foregiver at behage ham, mens vi tjener os selv. Hans "fødselsdag" er blevet en hyldest til menneskelig tilfredsstillelse, ikke sand glæde og åndsbåren tilbedelse.
Må hans beskedne fødsel under ydmygende omstændigheder være en konstant påmindelse til os om at overlade vore liv til Ham, og få orden på vort håb for evigheden.
Så:
"Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam og nu sidder på højre side af Guds trone." Hebr 12:1-2.
Ær Kongen
Jesus sagde til Peter: ».. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.« (Matt 16:23) Kunne dette budskab også være til os? Og hvordan kan vi få vort sind rettet imod "ting fra Gud" - ikke bare i denne tid, men hver dag?
For to årtusinder siden rørte Gud hjerterne hos tre vise mænd, der ville have værdsat de sandheder, vi har til rådighed i dag. Med glæde fik de den lille oplysning, Han gav, og begav sig derefter ud på en lang og risikofyldt pilgrimsfærd for at tilbede den nyfødte Konge:
"Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« Matt 2:1-2¨.
Disse pilgrimme var villige til at risikere deres egne liv for at gøre den lange, farlige rejse. De gaver, de bragte, blev valgt med omhu (og sandsynligvis med Hans kærlige vejledning, selv om de ikke kendte Ham endnu). De gav Ham deres allerbedste – ofre, der var værdige til en mægtig Konge.
Andre gaver har glædet Ham mindre. Da Ananias og Safira foregav at give alt, men hemmeligt tilbageholdt noget af deres rigdom, blev de slået til døde - en skræmmende konsekvens af halvhjertet hengivenhed. Det har lært os noget om vor Gud. Han længes efter helhjertet kærlighed og loyalitet, ikke en selvhøjtidelig fremvisning af fromhed.
Tilbage i Gamle Testamente foregav Guds udvalgte folk at følge hans retningslinier. De ofrede de foreskrevne ofre ud af kulturel lydighed. De måtte! Folk holdt øje med hinanden. Men de bedrog deres alvidende Gud ved at give så lidt som muligt - beskadigede gaver, der kun var af ringe værdi for mennesker og mindre end intet for Gud. Det bedste holdt de for sig selv. Så Gud advarede dem:
"Forbandet den bedrager, der har lovet Herren et handyr af sin hjord, men i stedet ofrer et lemlæstet dyr. For jeg er en stor konge, siger Hærskarers HERRE, og mit navn frygtes blandt folkene." Mal 1:14.
Dengang som nu er en lunken opvisning af lydighed mod Bibelens retningslinjer hykleri – en foregivende loyalitet over for Kristus, hvis navn vi bærer. Men det modsatte, den ægte hengivenhed, som Gud søger hos sine efterfølgere, blev udvist af Maria. Lyt til hendes svar på engelens fantastiske budskab - et, der kaldte hende til at udholde skammen ved en uægteskabelig graviditet i en kultur, hvor seksuel promiskuitet krævede døden:
” Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.”
” Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«
”Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn… thi intet er umuligt for Gud.«
"Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Luk 1:30-38.
Gud valgte Maria, fordi Han kendte hendes hjerte. Han så, at hun ville gøre, hvad Han bad hende om. Hendes gave til Ham var hendes tro, kærlighed, liv og lydighed. Idet hun forstod, at Det Gamle Testamentes "træl" betød villig overgivelse af alt af kærlighed til hendes Mester, tilbød hun sig selv som "et levende offer" (Rom12:1), der var villig til at acceptere den lidelse, Hans opgave indebar.
Guds jordiske vej for sin egen elskede Søn skulle begynde i en simpel stald - og slutte på et grusomt kors. Hans eneste tilbedere på denne første glædelige aften var hans forældre og de fattige hyrder, som hørte englene synge.
På vor pilgrimsrejse ad Guds smalle vej, hvordan kan vi da bedst tilbede Jesus i dag?
Vis os det og gør det muligt for os, dyrebare Hyrde og Konge!
-----------------------------
Source: http://www.crossroad.to/text/articles/Christmas.html
Oversæt Lj.
